Birgit S. Hansen sidder bøjet over sin Ipad. Hendes ansigtsudtryk er alvorligt, og hun gnider gentagne gange tommelfinger og pegefinger mod hinanden.
Det er tydeligt, at det, hun skal til at snakke om, er svært. Noget, der påvirker hende.
På skærmen foran hende har hun fundet et par beskeder frem, hun har modtaget i sin tid som borgmester i Frederikshavn.
- Jeg kommer lidt til at svede, når jeg læser det, for jeg har jo levet med det i nogle år.
Beskederne er bare et lille udsnit af de ting, som Birgit S. Hansen har oplevet som borgmester gennem ti år.
- Jeg har fået tre forskellige dødstrusler på ti år, jeg er blevet ringet op og blevet kaldt for klam kælling, og på skrift er jeg blevet kaldt for feltmadras og luder.
- Når jeg nu ser nogle af de her ting på skrift igen, så kan jeg ikke se mig fri for, at jeg igen får nogle psykiske og fysiske symptomer, og det er jo, fordi det lagrer sig.
Problem for demokratiet
Hun er en af flere borgmestre, der har været udsat for trusler. I en rundspørge til landets 98 borgmestre har 38 svaret, at de har været udsat for enten trusler, chikane, hærværk eller vold. I alt har 58 svaret på rundspørgen.
Tidligere undersøgelser viser samme tendens, og det er ikke kun borgmestre, der bliver udsat for trusler, men også menige byrådsmedlemmer.
Og det er et problem for demokratiet, at så mange lokalpolitikere bliver udsat for trusler og chikane.
Det mener Rasmus Tue Pedersen, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Han har i flere år forsket i chikane mod politikere.
- Det har nogle alvorlige personlige konsekvenser for de politikere, der bliver udsat for det her. Vi kan se, når vi taler med politikerne, at det er noget, der påvirker deres velbefindende, og i sidste ende er det også noget, der kan få dem til at overveje, om de overhovedet vil fortsætte i politik, siger han.
- Derfor er den her form for chikane også et demokratisk problem. For vi risikerer, at nogle politikere simpelthen afholder sig fra at deltage i debatter eller helt melder sig ud af politik, fordi truslerne og chikanen er så omfattende.
Tung borgmesterkæde
For Birgit S. Hansen har dødstruslerne, beskederne og chikanen gjort borgmesterkæden tung at bære.
For nylig meldte hun ud, at hun til det kommende kommunalvalg næste år ikke vil genopstille. Det skyldes blandt andet de trusler, hun har været ude for.
- Jeg kan ikke blive ved med at gå glad på arbejde og løse rigtige problemer, når jeg også skal forholde mig til, at politiet ringer til mig og siger, jeg ikke må forlade rådhuset, fordi de leder efter en, der har fremsat dødstrusler mod mig. Så er det nok, slår borgmesteren fast.
Selv er hun blevet overrasket over, hvor meget chikanen og truslerne har sat sig i hende.
- Jeg har ikke været bevidst om, hvor meget det gnavede. Men til sidst kunne jeg mærke det både fysisk og psykisk, hvor jeg tænkte: det her har jeg ikke fortjent. Det her er ikke rimeligt, når jeg arbejder så meget, uanset hvor rap jeg selv kan være i en diskussion.
I er offentlige beslutningstagere, der skal vel også være en mulighed for at kritisere jeres beslutninger, så hvor går grænsen?
- Jeg synes, man må gå langt. Jeg har ikke noget imod, at hvis jeg holder en tale, at der er en, der råber, eller der er en, der skriver en kras mail til mig. Jeg elsker selv en hård debat, men jeg tror nok, at når vi allesammen tænker efter, så ved vi godt, hvor grænsen går.
Politikere må ikke klynke
Selvom det er ubehageligt at tale om, så insisterer Birgit S. Hansen på, at hun og andre politikere bliver nødt til at fortælle om de trusler, de bliver udsat for.
- Jeg har besluttet, at jeg må bide mig fast i det her emne og ikke acceptere forklaringen med, at jeg selv er ude om det. Der er intet, der berettiger, at der er så mange trusler. Vi bliver nødt til at tale om det, selvom det svært, og vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.
Og her er det vigtigt, at der kommer fokus på emnet, og at borgmestre som Birgit S. Hansen stiller sig frem, siger professor Rasmus Tue Pedersen.
Han oplever ofte, at de politikere, han har talt med i forbindelse med sin forskning, er tilbageholdende med at fortælle om deres oplevelser.
- Politikere ved godt, at de tit er kontroversielle, og folk bryder sig bestemt ikke om, hvis politikere klynker. Derfor har der været en tilbageholdenhed, hvor politikere helst ikke vil fremstå som nogen, der brokker sig over deres egen situation, siger Rasmus Tue Pedersen.
Han håber, at der vil komme en bred offentlig debat om udfordringerne. For ellers kan det få betydning for, hvem man kan få til at engagere sig i lokalpolitik.
- Kommunalpolitik er jo baseret på en idé om, at vi skal have et bredt udsnit af befolkningen, og hvis vi ender med kun at have kommunalbestyrelser med en masse hårde bisser, som kan tåle at blive chikaneret, så mister vi nogle perspektiver, og så risikerer vi, at vi får nogle dårligere beslutninger.