'Jeg har svært ved at komme på en situation, hvor det vil være lovligt'

Eksperter er rystede over kommuners brug af Google Translate i socialsager.

Fra Venstre ses Nina Dalgaard, seniorforsker ved Vive, Rasmus Brygger, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder og Caroline Adolphsen, professor i velfærdsret.

Kommunerne bevæger sig på kanten af loven, når de bruger oversættelsesværktøjer som Google Translate til at kommunikere i socialsager, hvor familierne ikke taler dansk.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter i anbringelsessager. Blandt andre professor i velfærdsret ved Aarhus Universitet Caroline Adolphsen.

- Man kan ikke oplyse en sag ordentligt eller sikre partens rettigheder, hvis man ikke kan kommunikere klart og tydeligt under sagen, forklarer hun.

DR har kendskab til tre sager fra tre forskellige kommuner, hvor der er blevet brugt Google Translate i kommunikationen med familier, der ikke taler dansk, og hvor kommunerne havde en bekymring for børnene.

- En app som Google Translate bliver en kæmpe barriere for at gøre arbejdet ordentligt og lovligt ude i kommunerne, siger Caroline Adolphsen.

Også ved Institut for Menneskerettigheder giver det dybe panderynker hos ligebehandlingschef Rasmus Brygger.

- Vi har arbejdet meget på tolkeområdet, men jeg har simpelthen aldrig hørt om noget lignende før, og jeg har svært ved at komme på en situation, hvor det vil være lovligt at benytte Google Translate som erstatning for en tolk, siger han.

Mindst tre sager med Google Translate

Både Rasmus Brygger og Caroline Adolphsen peger på, at myndighederne ifølge forvaltningsloven er forpligtede til at sikre sig, at borgeren i en anbringelsessag forstår informationen fra kommunen.

Det er også myndighedernes opgave at tilkalde tolkebistand og sørge for, at dokumenter oversættes til et sprog, borgeren forstår, hvis det er nødvendigt.

- Kommunen har det fulde ansvar for, at Google Translate er lige så god som en tolk. Det ansvar ville jeg meget nødig påtage mig, når det er en app, der er udviklet til generelle oversættelser, hvor præcision og nuancer ikke er afgørende, siger Caroline Adolphsen.

Siden 2022, hvor krigen startede i Ukraine, og ukrainske flygtninge begyndte at komme til Danmark, er 44 ukrainske flygtningebørn blevet fjernet fra deres forældre i Danmark.

Der findes ikke en opgørelse over, hvor ofte Google Translate er blevet brugt i sagerne.

DR har kendskab til tre sager fra tre forskellige kommuner, hvor der er blevet brugt Google Translate i kommunikationen med de ukrainske familier.

I en af sagerne brugte kommunens ansatte Google Translate i forbindelse med en tvangsanbringelse af flere børn.

Rudersdal Kommune har ikke ønsket at stille op til interview med DR. I en mail skriver vicekommunaldirektør Thomas Bille, at han ikke kan gå ind i den konkrete sag, men kan udtale sig om den generelle praksis.

- Lad mig sætte en tyk streg under, at vi i Rudersdal Kommune alene benytter Google Translate, når det har at gøre med almindelig dagligdags kommunikation – det kan fx være om opgaver i hjemmet, indkøb mv. Når det handler om væsentlige beslutninger, sagsbehandlingsskridt, formidling af afgørelser mv., benytter vi tolk, skriver han.

Mobiloversættelser i stedet for tolk

I flere af sagerne har det ikke været muligt at skaffe en tolk, der kunne være fysisk til stede, forklarer kommunerne.

Samtidig viser flere undersøgelser, at der er stor mangel på kvalificerede tolke i Danmark.

Som erstatning er en telefontolk eller Google Translate blevet brugt i stedet. I et tilfælde er Google Translate brugt ved en samtale med et barn. Det fremgår af aktindsigter, DR har fået.

Og det er helt uden for skiven, lyder det fra seniorforsker ved Vive Nina Dalgaard, som er specialiseret inden for flygtninge- og anbringelsesområdet.

- Det bliver meget svært at komme tæt på borgeren, hvis man bruger Google Translate, og der kan meget nemt opstå misforståelser. Derfor er der enormt meget brug for en tolk i så sårbare situationer, siger Nina Dalgaard.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at stille op til interview med DR. Men direktør for Social og Sundhed i KL Christian Harsløf understreger i et skriftligt svar, at kommunerne gør, hvad de kan for at skaffe tolke:

- Kommunerne har i anbringelsessager som allerførste prioritet at passe på børnene. Det er dér, vi starter. Hver gang. I nogle af de her sager er der behov for tolkning og tolke i dialogen med borgere med andet sprog end dansk. I det omfang det er muligt at ansætte kvalificerede tolke, er det selvfølgelig den bedste løsning, skriver han.

Få alle perspektiver frem

Kommunerne er forpligtet til at reagere hurtigt, når de er bekymret for et barns trivsel.

Caroline Adolphsen, professor i velfærdsret på Aarhus Universitet, finder alligevel kommunernes brug af Google Translate dybt problematisk.

Hvad skal kommunerne så gøre, når der er mangel på tolke?

- Vi ved ikke, hvad der er barnets bedste, og hvad problemerne er, hvis vi ikke har fået sagen oplyst ordentligt. Vi har en idé om, hvad der er til barnets bedste, men det kan vi ikke være helt sikre på, for vi kan ikke forstå, hvad de siger, og de kan ikke forstå, hvad vi siger.

Men er det ikke vigtigt, at kommunerne fokuserer på barnets behov og handler hurtigt?

- Så må man sikre barnet på andre måder, hvis det er så alvorlige situationer, vi er i. Men der er en grund til, at man har tolkebistand, og det er at få alle perspektiver frem. Og vi kan ikke vide præcist, hvad der er sket, når man bruger en app, og ord kan være oversat forkert.