Helt nede i bunden af kolonihaven, næsten for enden af grusvejen ligger det lille gule hus. Halvt gemt bag nogle af de 32 frugttræer og buske, der er i haven. Op ad muren og under et halvtag rundt om hjørnet står der flere cykler.
Gåturen ned til Jacob Frank Hansens hus er den samme som i stort set alle andre kolonihaveforeninger. Grusvej og på begge sider hække i stort set samme højde. Og i alle hækkene er der et hul, hvor der sidder en havelåge.
Den her efterårsdag er der ikke mange i haveforeningen i Odense. Men idyllen fornægter sig ikke.
Der er kun ét problem for Jacob Frank Hansen. Han bor der hele året, og det er ulovligt.
Lovligt eller ulovligt
Det er ulovligt at bo i sin kolonihave hele året, men i flere år har der i hele landet været debat om, hvorvidt det skal være lovligt at bo der hele året.
I dag står to kolonihaveejere frem og fortæller om, hvorfor de synes, det skal være lovligt.
En af dem er Jacob Frank Hansen. Han bor sammen med sin kæreste i et kolonihavehus, og til daglig arbejder han i et større logistikfirma.
- Historien er, at det var to kærestepar ude fra Rudolf Steiner-skolen i Odense, der valgte at bygge et halmhus her på grunden i 2004. De lå i to iglotelte herude og byggede og byggede og byggede i et halvt år. De kørte det halve af Fyn rundt for at finde materialer fra gamle gårde, der var blevet revet ned, og så genbrugte de materialerne, fortæller han.
Kolonihaven er mit hellested
Jacob Frank Hansen købte huset i 2009, og han har boet i det hele året siden 2014.
Huset er på 60 kvadratmeter, og pladsen er udnyttet optimalt. Der er to hemse, hvor der på den ene er sovepladser. Og så er der faktisk blevet plads til et lille gæsteværelse.
Indenfor er der ild i brændeovnen. Der er et toilet med bad. Vandet her er regnvand, der samles op fra taget, inden det bliver renset og brugt igen.
- Jeg vil ikke kunne bo andre steder end her i mit kolonihavehus, hverken i en lejlighed eller i et nyopført parcelhus, hvis det skulle være det. Det her er mit hellested. Der er trygt og varmt, og jeg har naturen lige udenfor vinduerne. Jeg kan cykle ind til byen, siger han.
Haveforeningen med 150 haver er fra slutningen af 1800-tallet, og det ligger få kilometer fra Odense Centrum.
Det er billigt at have en kolonihave de fleste steder. Kommunerne ejer jorden og for at sikre, at de fleste har råd til en have, er lejen lav, og i Odense er det omkring 4000 kroner om året i haveleje.
Det, der koster, er huset.
Boligudgifter på under 20.000 kroner om året
Jacob Frank Hansens kolonihave er af ældre dato, og det er betalt. Han har faste udgifter på boligen på mellem 15.000 og 20.000 kroner.
- Jeg synes, det er ude af proportioner, at det skal være så billigt, når man ved, hvor meget andre betaler. Der er nogen, der snakker om at indføre grundskyld eller ejendomsskatter i kolonihaverne. Det går jeg fuldstændig ind for. Det skal vi, siger han.
Dansk Folkeparti har i mange år været trætte af den ulovlige helårsbeboelse og vil have strammet lovgivningen, så det bliver nemmere at smide folk ud. De vil forsøge at få fremsat et nyt lovforslag, så kommunerne får ansvaret for kolonihaverne og får bedre muligheder for at kunne smide folk ud.
- Jeg synes, det forslag skal blive i syltekrukken. Og så skal vi simpelthen lave et forslag, der ser på, hvordan vi kan lovliggøre helårsbeboelse i stedet for.
Arkitekt bakker op
Arkitekt Rikke Rohr, som blandt andet sidder i Realdanias repræsentantskab, støtter Jacob Frank Hansen.
- Der er nogle af de her lidt skæve eksistenser, som er så kreative og anderledes, at de udtænker en måde at bo på i de her områder hele året. Men det er på en måde, som mange af os andre ikke ville kunne se os selv leve i. Det skaber nogle enormt spændende møder, og det skaber en stor tolerance og forståelse på tværs af alle samfundslag, som vi virkelig mangler, siger hun.
Hun understreger, at det er vigtigt med en form for kontrol og styring. For eksempel over husenes størrelse, så haveforeningerne ikke udvikler sig til nye parcelhuskvarterer.
- Det skal være små bebyggelser og lave huse, så vi bibeholder det grønne, og hver enkelt får lov til at udtrykke sig igennem sin bolig, hvordan den er bygget, og hvordan haven anlægges. Det skal være en grøn oase, der adskiller sig fra et parcelhuskvarter, og som det er interessant at gå en tur i, mener hun.
Gør det lovligt
Jacob Frank Hansen mener, det er helt skævt at jagte folk, der vælger at bo spartansk, småt, med et lavt forbrug og nogle uden bil.
- Hvorfor ikke bruge kolonihaverne til at løse udfordringen med billige boliger til alle i byerne. Bruge kolonihaverne til at holde fast i børnefamilierne, så de ikke flygter fra byerne, men kan bo i et kolonihavehus på 60 kvadratmeter med en have til en billig penge. Det kan være studerende, der bor der i tinyhouses, mens de læser på universitetet i fire-fem år, siger han.
Og så mener han også, at kolonihaverne er med til at løse mange andre problemer.
Små boliger giver mindre forbrug af både ting, el og varme, og dermed er der en klima- og miljømæssig gevinst i forhold til at bo i et parcelhus på 200 kvadratmeter. Husene er små, og dermed bliver der plads til mere natur og dyreliv. Han mener, der skal være kontrol med udviklingen, så grundene ikke bliver plastret til med store huse, der fortrænger naturen og idyllen.
- Med den voksende ensomhed, der er rundt omkring i Danmark, kunne kolonihavetanken måske godt hjælpe. Man kommer hinanden ved, ung som gammel, rig som fattig. Man føler ikke, der er forskel på folk herude. Her er der plads til alle, siger han.