I et medborgerhus i en nordsjællandsk ghetto sidder to drenge og staver sig igennem simple engelske sætninger.
Den ene har somalisk afstamning, den anden palæstinensisk. Begge har alderen til at gå i niende klasse, men deres faglige niveau er langt under gennemsnittet.
Nu er de blevet smidt ud af skolen på grund af vold. Den ene var indblandet i et masseslagsmål, den anden slog en lærer.
Som han selv siger:
- Jeg elsker at diskutere med lærerne, elsker det!
Den anden har også haft et langt skoleforløb med en masse bump på vejen.
- Jeg var indblandet i skænderier, kom op og slås med lærerne og sådan nogle ting.
Dårligere end danskere
De to drenge er et eksempel på de problemer, der kan opstå, når utilpassede indvandrerdrenge møder skolesystemet.
37,7 procent af indvandrerdrengene får aldrig en ungdomsuddannelse. Det er næsten en fordobling i forhold til danske drenge, hvor kun 21 procent aldrig får en ungdomsuddannelse.
Det viser tal fra AE-Rådet.
Skoleinspektøren forklarer, hvorfor der kan være problemer med indvandrerdrenge.
- Der er nogle grupper, hvor vi ikke rigtigt kan nå ind. Det kan være familiemæssigt, at vi ikke kan få den opbakning, vi gerne vil have, siger Jens Raahauge, der er skoleinspektør på Holmegårdsskolen i Kokkedal.
Negativ opmærksomhed
Han mener, at drenge i socialt udsatte miljøer ofte har en negativ måde at skabe opmærksomhed på.
-De vil hellere have en høj negativ status end ingen status. Så de saboterer undervisningen, de er grove og mangler respekt, siger han.
Han har stablet et intensivt skoleforløb på benene for de to drenge.
Han håber, at de ikke ender i den forkerte ende af statistikken. I tyve timer om ugen får de to drenge nu undervisning med én lærer i et medborgerhus væk fra skolen.
Dyrt men billigt
Det er et dyrt forløb, selv om Jens Raahauge holder udgifterne nede ved selv at undervise en del af timerne i sin fritid.
- De er dobbelt så dyre som en almindelig elev, men på den lange bane er det det billigste, man kan gøre, siger han
For hvis de blev i den normale skole, ville de ødelægge det for de andre og ikke selv få noget ud af undervisningen.
- Vi har beskyttet et par klasser mod, at der bliver lavet rav i den. Samtidig beskytter vi de to børn mod det, at de ikke ville undervises. Så nu bliver de undervist 20 timer om ugen med henblik på at få en afgangseksamen og komme i en ungdomsuddannelse, siger han.
Drengene er tilfredse med at få eneundervisning, for som den ene udtrykker det:
- I skolen fik jeg ikke lært en skid. Her følger jeg mere med.
De to drenge skal op til niende klasses afgangsprøve til sommer.
Drengenes identitet er redaktionen bekendt, men de ønsker ikke at stå frem.