P-piller, minipiller, hormonspiral, spiral, p-sprøjte, p-stav, p-plaster, vaginalring, pessar, kondom, fortrydelsespillen.
Det er en række af de muligheder, som kvinder har for at beskytte sig mod at blive uønsket gravide.
Kondom, sterilisation eller afbrudt samleje.
Det er, hvad mænd kan vælge imellem.
Og det er et ulige udvalg af muligheder til kønnene, hvis man spørger Filiz Yasar, der er journalist og med i P1 Debat, der tog spørgsmålet om prævention op. Hun blev provokeret, da et nyt studie viste, at hormonspiraler giver en lille øget risiko for brystkræft blandt kvinder over 30.
- Det er nærmest kun kondomer, som mænd kan gøre brug af, og jeg synes, at det er underligt, at vi nærmest bare har accepteret, at det kun er kvinder, der skal leve med de her helbredstruende bivirkninger ved brug af præventionsmidler, siger Filiz Yasar.
Filiz Yasar mener, at præventionsbyrden - altså ansvaret for prævention - lige nu vejer tungest hos kvinder. Blandt andet på grund af et begrænset udvalg til mænd.
Og selvom debatten i studiet også kom omkring, at mænd har et lige så stort ansvar som kvinder for, at par bruger prævention, så undrer hun sig over, at der ikke er mere fokus på mænds udvalg. Ikke mindst fordi tidligere studier også har vist, at de populære p-piller kan give kvinder højere risiko for at komme på antidepressiv medicin i forhold til kvinder, der ikke tager pillerne.
Hvor er alternativet til mænd?
P-pillen har været på markedet i Danmark siden 1966.
- Min farmor har været på p-piller, min mor har været på p-piller, jeg har været på p-piller. I 50 år, hvor p-pillen har været på markedet, så er der ikke nogen, der har tænkt, "ved du hvad, det kan være, vi skal prøve at skabe et alternativ til mænd", Filiz Yasar.
Men der bliver faktisk forsket - og der har i flere årtier været forsket i alternativer til mænd. Det fortæller Anders Rehfeld, der er læge og forsker i mandlig prævention ved Rigshospitalet.
Blandt andet er man i USA i en lovende fase, hvor man tester en hormon-gel, som mænd skal smøre mellem skulderbladene en gang om dagen. Efter højst 15 uger er sædproduktionen så hæmmet, at der er en meget lille risiko for, at man kan gøre en kvinde gravid.
Sædcelleproduktionen går tilbage til sin almindelige funktion, otte til ti uger efter at manden er stoppet med at smøre gelen på.
Hvis resultaterne holder, hvad de lover, så kunne produktet være klar inden for en "overskuelig fremtid", siger Anders Rehfeld.
- Det burde kunne blive til noget. Men hvordan og hvorledes, og hvad der skal ske, når de har publiceret deres data, og om der er firmaer, der vil stå for at distribuere og sælge - det må tiden vise, siger han.
Hormonfri alternativer
Selv forsker Anders Rehfeld i en præventionsform til mænd, der ikke indeholder hormoner, så mænd undgår nogle af de bivirkninger, som kvinder kan opleve, når de bruger hormonbaserede præventionsformer, som for eksempel p-pillen, der kan give humørsvingninger, kvalme og risiko for blodpropper.
Bortset fra hormongelen forsøger langt størstedelen af den nye forskning, Anders Rehfeld kender til på området, at undgå hormoner.
Blandt andet forskes der i en gele, man sprøjter ind i sædlederne, så de blokeres og der ikke kan komme sæd igennem.
Efter noget tid opløses gelen, eller man kan sprøjte et andet middel i for at opløse massen. Det kan man gøre i stedet for at skære sædlederne over, som man i dag gør ved en vasektomi, der dog ikke altid betyder, at man kan blive fertil igen, hvis man alligevel ønsker et barn.
En pille til ham og hende
Selv håber Anders Rehfeld på, at han vil kunne udvikle et hormonfrit middel, der både kan bruges af mænd og kvinder, og som beskytter mod uønsket graviditet.
Målsætningen er lige nu en pille, som mænd kan sluge nogle timer før samleje og som hæmmer sædcellefunktionen, og en vaginal stikpille til kvinder, der hæmmer sædcellerne, når de kommer op i kvinden.
Men hvis man håber på at kunne tage en af de alternative præventionsformer i brug, må man væbne sig med tålmodighed.
- Der er rigtig meget forskellig forskning undervejs, men det meste er i meget tidlige stadier, siger han.
Tidshorisonten på Anders Rehfelds egen forskning er ti til tolv år - forudsat at alting kører på skinner. Lige nu er det ham, en laborant, en ph.d.-studerende, der med midler fra fonde samarbejder om hans forskning.
- Men hvis vi lige pludselig er heldige og finder noget, der virker meget godt og nærmest ikke har bivirkninger, så er jeg ret sikker på, at der sidder mange rundt omkring, som synes, at det her er spændende og gerne vil hjælpe eller samarbejde, siger Anders Rehfeld.
Ifølge britisk forskning fra 2019 indikerer flere forskellige kortlægninger, at der er en interesse fra mænd og deres partnere for at bruge nye metoder, når det kommer til mandlig prævention, men at de mangler muligheden for det.
Journalist Filiz Yasar mener, at 100 procent af ansvaret for prævention i dag ligger hos kvinder. Det er Lars Boje Mathiesen, stifter og formand for Borgernes Parti, uenig i. Han mener, at ansvaret ikke er knyttet til køn. Hør hele debatten om præventionsbyrden i P1 Debat herunder: