Selvom den kolde blæst fra Vesterhavet godt kan bide fra sig, er det ikke noget, der får de ansatte i Lemvig Kommune til at blive hjemme under dynen. Her har man i en årrække været blandt de kommuner i landet med lavest sygefravær.
- Vi har en arbejdskultur med fokus på, at vi er fælles om opgaven. Men hvis nogle er syge, skal de andre jo løbe endnu hurtigere. Derfor er det vigtigt at komme ind i en god spiral, hvor arbejdsmiljøet er i orden, siger kommunaldirektør Lars Keld Hansen.
En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet viser, at offentligt ansatte har markant flere sygedage end ansatte i den private sektor, selv når man sammenligner ansatte med de samme typer arbejdsopgaver.
Men der er stor forskel fra kommune til kommune. I Lemvig er de ansatte i gennemsnit væk 10,8 dage om året. I den anden ende af skalaen ligger Ballerup med 15,1 sygedage.
Det er ifølge kommunaldirektøren i Lemvig resultatet af et langt, sejt træk.
- Alle ansatte i kommunen ved nu, at vi har fokus på fraværet, og de forstår, at hvis det skal lykkes, skal vi løfte i flok, siger Lars Keld Hansen.
Naturligt med flere sygedage
Men selv for Lemvig er der langt ned til den private sektor. Ser man på de rå tal fra 2017, har de ansatte i kommunerne i gennemsnit 12,8 dages fravær, mens privatansatte i gennemsnit har 6,6 sygedage. En del af forskellen er der dog ikke noget at gøre ved.
- I den offentlige sektor er der højere sygefravær end i den private, og det er der nogle naturlige forklaringer på. Hvis du er folkeskolelærer eller pædagog, møder du jo snottede unger. Meget menneskekontakt og et arbejdsmiljø, der ikke altid er lige godt, påvirker sygefraværet, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Men ifølge ministeriets rapport forklarer det ikke hele forskellen. For sammenligner man offentligt og privat ansatte i samme brancher og med samme type arbejdsopgaver, har de offentligt ansatte stadig flere sygedage.
'Vi har en lidt vestjysk hårdhed'
Hvis de ansatte i kommunerne for eksempel opførte sig ligesom privatansatte med samme typer jobs, ville de have 3,5 færre sygedage om året, konkluderer ministeriet.
Årsagerne er blandt andet ledelsens adfærd, og så betyder det noget, hvilken kutyme man har for sygemeldinger på arbejdspladsen. Det er pointer, man genkender i Lemvig.
- Når vi ligger i top, handler det måske også om, at vi har en lidt vestjysk hårdhed. Folk er vant til, at det blæser, og så skal der nok lidt mere til, før man melder sig syg, siger Lars Keld Hansen.
Men det handler også om god ledelse. Alle chefer i Lemvig Kommune skal for eksempel have diplom i ledelse, og man følger systematisk op på sygemeldinger.
- Vi følger sygefraværet meget tæt, og det har vi gjort i årevis. Vi bruger alle de værktøjer, vi kan. Når det er sagt, er der selvfølgelig en grænse for, hvor langt, man kan komme ned. Folk skal jo ikke gå syge på arbejde.
Rejsehold skal ud i landet og hjælpe
For at hjælpe de offentlige arbejdspladser med at nedbringe sygefraværet, vil regeringen nu afsætte 100 millioner kroner over de næste tre år.
Der skal blandt andet oprettes et rejsehold, som skal ud og hjælpe på de enkelte arbejdspladser og udbrede viden om, hvordan de kan reducere sygefraværet.
Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vil sådan et initiativ næppe rykke særlig meget på fraværstallene.
- De millioner forslår som en skrædder et vist sted. Det drejer sig om, at man skal have ændret normeringer og arbejdsmiljø og have lettet presset derude. Løsningen er bedre muligheder for medarbejderne, men det skal ske i de enkelte institutioner, det kan man ikke klare med et statsligt tilskud, siger Henning Jørgensen.