I dag kommer afgørelsen i Kirkerup-sagen: Her er fire ting, vi får svar på

Det mest alvorlige anklagepunkt i sagen er drabet på 17-årige Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station efter en bytur i juli 2016.

Den 33-årige nægter at have noget med drabet på Emilie Meng at gøre, og anklagemyndigheden har derfor skullet forsøge at overbevise retten om, at den tiltalte er gerningsmanden. Her har især videoovervågning fra Korsør Station og dna spillet en stor rolle.

Den tiltalte nægter sig også skyldig i overfaldet på en 15-årig efterskoleelev i Sorø. Her har dna igen spillet en stor rolle i anklagemyndighedens bevisførelse, da mandens dna med højst mulige sandsynlighed er fundet på pigens jakke.

Det er også kommet frem, at mandens telefon er gået på master i området omkring gerningstidspunktet. Han erkender at have været i området, men hævder, at han aldrig har været på efterskolen eller kendt nogle, der har gået der.

Mens manden i de to sager nægter sig skyldig, så erkender han, at han i 2023 kidnappede en 13-årig pige, som delte aviser ud ved Kirkerup på Vestsjælland. Han erkender også, at han påkørte hende - dog ikke at det var bevidst. Og så erkender han at have slået hende.

Han er anklaget for drabsforsøg og for at have voldtaget hende flere gange. Det nægter han sig skyldig i. Men han erkender, at der har været et andet seksuelt forhold end samleje.

I sagen har ofret afgivet forklaring. I anklagerens procedure beskrev specialanklager Susanne Bluhm pigens forklaring som "meget troværdig og sammenhængende".

- Med det helvede, hun var været i, er det utroligt, at hun kan huske alle de ting, sagde anklageren.

Et af de helt store bevistemaer i sagen har været dna. Særligt i forbindelse med drabet på den 17-årige Emilie Meng.

Ifølge Retsgenetisk Afdeling er der dna fra Emilie Meng på en rulle tape, som blev fundet hjemme hos den tiltalte.

Men politiet har også benyttet sig af en ny dna-metode, som ikke før er afprøvet i danske retssager.

I forbindelse med fundet af den dræbte pige fandt politiet et par lyse jeans, som man mener, at hun havde på den juliaften, hvor hun forsvandt.

Men Retsgenetisk Afdeling kunne ikke finde dna på bukserne. Måske fordi de havde ligget udenfor i knap et halvt år.

Derfor kiggede politiet mod andre dna-eksperter, og efterforskerne bad i efteråret 2020 om hjælp fra professor Eske Willerslev og hans hold på Københavns Universitet.

Hans hold lykkedes med trække dna ud fra indersiden af bukserne.

Her kom det frem, at der var dna fra andre end Emilie Meng - formentlig en mand.

Efter flere undersøgelser kunne forskerne ud fra deres metoder fastslå, at der var tale om dna, som enten er fra tiltalte eller en af hans nære slægtninge.

Retsgenetisk Afdeling er ikke kommet frem til den samme konklusion.

Derfor mente forsvarsadvokat Karina Skou heller ikke, at Eske Willerslevs resultat kan bruges i retten.

- Hvis Willerslevs metode skulle være bedre end Retsgenetisk (Institut, red.), hvorfor er det så ikke hans metode, som anvendes i straffesager, sagde hun i forbindelse med, at professoren afgav forklaring.

Om retten mener, at den nye dna-metode kan bruges som bevis, kommer frem, når skyldkendelsen bliver læst op.

Når skyldkendelsen er afsagt, vil den mentalundersøgelse, der er lavet af den tiltalte i forbindelse med sagen, blive læst op.

Allerede nu kender dommere og nævninge dog til en lille del af undersøgelsens konklusion, som tidligere er blevet læst op i retten.

Her kom det frem, at den tiltalte "siden teenageårene haft seksuel præference primært til sadisme" - og at han har haft voldsomme fantasier det seneste år i stadigt højere grad.

Desuden beskrives han som svært seksuel afvigende og svært perverteret. Der er desuden høj risiko for, at han vil begå ny, lignende kriminalitet i fremtiden på fri fod.

Dommere og nævninge får dog først adgang til hele mentalundersøgelsen, når skyldkendelsen er afsagt.

Derudover vil det også komme frem, hvad Retslægerådet på baggrund af mentalerklæringen anbefaler, at den tiltalte får af straf.

I nævningesager bliver der først taget stilling til skyldsspørgsmålet. Hvis en tiltalt bliver kendt skyldig, følger herefter anklagerens og forsvarens argumenter for en passe straf.

Hvis planen holder, vil straffen blive udmålt omkring klokken 15.

Inden er både forsvarsadvokat Karina Skou og specialanklager Susanne Bluhm kommet med deres argumenter for, hvad de mener, at den 33-årige bør idømmes af straf.

Specialanklager Susanne Bluhm ville forud for sagen ikke sige, hvilken straf hun gik efter, såfremt den tiltalte blev kendt skyldig i alle anklager.

Når dommen er afsagt, vil det også komme frem, om den tiltalte vælger at anke sagen, modtager dommen eller vil bruge de næste 14 dage på at tænke sig om.

Samme mulighed har anklagemyndigheden.