I dag er der valg til de lokale menighedsråd: 'Folk løber jo skrigende bort'

Menighedsrådene har brug for langt mere professionel støtte, mener landsforening.

I et menighedsråd kan medlemmerne sidde med opgaver som tilsyn med middelalderkirker eller personaleledelse og MUS-samtaler. - Men vi er jo helt almindelige mennesker, forklarer Kirsten Bloch Ravn, formand, menighedsrådet i Hansted-Ræhr Sogn i Thy. (Foto: © PRIVATFOTO)

Ledige stole er der nok af, når der i dag er valg til Folkekirkens 1.561 menighedsråd.

Historikken viser, at flere og flere menighedsråd har svært ved at få fyldt alle pladser, for flere steder drukner de frivillige kræfter i tunge, bureaukratiske opgaver.

Et problem, som de frivllige har gjort opmærksom på i flere år. Men ifølge Landsforeningen af Menighedsråd er der kun kommet flere administrative opgaver til siden seneste valg.

Ét af stederne er Hansted-Ræhr sogn i Thy, hvor ingen af de nuværende fem medlemmer af menighedsrådet genopstiller. Og formanden frygter, at ingen nye ansigter melder sig, fordi opgaverne er for tunge, tidskrævende og besværlige.

- Jeg synes, det er sørgeligt. Jeg er selv kørt træt, for der har været mange opgaver de sidste to år, siger formand for menighedsrådet Kirsten Bloch Ravn.

Hun er ked af, at ingen melder sig, men hun forstår det godt.

- Men folk løber jo skrigende bort, når de pludselig skal sidde med MUS-samtaler, middelalderkirkebyggeri og vedligehold, siger hun.

Formand Henning Bøndergaard kunne især godt tænke sig flere yngre medlemmer i det fem mand store menighedsråd i Faster sogn ved Skjern. (Foto: © Stine Ning - DR Nyheder)

Forsvindende få yngre ansigter

Efter seneste menighedsrådsvalg i 2020 var gennemsnitsalderen i de danske menighedsråd 61 år ifølge Kirkeministeriet.

Netop yngre ansigter vil de gerne trække ind i menighedsrådet i Faster Sogn ved Skjern.

Her har de historisk haft nemt ved at rekruttere til menighedsrådet, og det kristne fylder meget i lokalmiljøet.

Alligevel kniber det med at tiltrække nye kræfter: Kun to genopstiller, så der skal findes tre nye - og den 73-årige formand er nervøs forud for valget.

- Jeg tror helt klart, det ville være lettere at tiltrække nye ansigter, hvis vi havde færre tunge opgaver, siger menighedsrådsformand Henning Bøndergaard.

Rammerne skal justeres

Hos Landsforeningen af Menighedsråd genkender formand Anton Pihl i høj grad udfordringen.

- Mit bud er, at der skal kigges både på de administrative rammer og den måde, vi har organiseret os på, for at menighedsrådet i fremtiden også kan være attraktivt for dem, vi gerne vil have ind og arbejde med folkekirken, forklarer Anton Pihl.

Kirkeministeriet arbejder netop nu på en række anbefalinger, der skal lette det daglige arbejde for menighedsrådene. Herunder administrative og bureaukratiske opgaver.

Ministeriet kigger også på, om hele loven om menighedsråd skal laves om. Anbefalingerne forventes klar i starten af 2025.

- Vi skylder de frivillige ildsjæle i menighedsrådene at fjerne bøvl og bureaukrati, så de kan koncentrere sig om det vigtigste. Derfor har kirkeminister Morten Dahlin sat gang i et stort projekt, der skal komme med forslag til, hvordan man kan forenkle rammerne for menighedsrådene og give menighedsrådene en bedre understøttelse i deres arbejde, skriver fungerende kirkeminister Thomas Danielsen (V) i et skriftligt svar til DR.

- Jeg forventer faktisk, der kommer til at ske ændringer, i den måde menighedsråd arbejder på, i fremtiden, siger formand for Landsforeningen af menighedsråd, Anton Pihl. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)