Var det medvirken til forsøg på terrorhandlinger, da tre mænd ifølge anklagemyndigheden leverede droneudstyr til Islamisk Stat (IS), eller var der alene tale om at have fremmet terrororganisationen?
Det er det centrale spørgsmål, som landsretten skal tage stilling til, når Østre Landsret i København i dag tager hul på ankesagen i den såkaldte dronesag.
I sagen blev tre mænd i december dømt for at have forsynet IS med droneudstyr, som blev sendt til Irak og Syrien.
De tre mænd var alle tiltalt for at have sendt dronedelene via en mellemmand i Tyrkiet til Islamisk Stat.
Alt sammen på opfordring fra den danske terrorist Basil Hassan.
For det blev de tre mænd idømt fængsel i henholdsvis fire år, tre et halvt år og to et halvt år.
Den mand, der blev idømt fire års fængsel, blev desuden udvist.
Går efter hårdere dom
Mændene, der i dag alle er 31 år, blev dømt efter den samme paragraf i straffeloven som flere såkaldte syrienkrigere.
Paragraffen hedder 114 e, og det var et nederlag for anklagemyndigheden, der gik efter at få de tre dømt efter den rene terrorparagraf, paragraf 114, for medvirken til forsøg på terror, der kan udløse fængsel i op til livstid.
To af mændene blev desuden frifundet for medvirken til et konkret angreb på en militærbase i Syrien i 2014. Ifølge tiltalen havde de sendt GoPro-kameraer til Syrien, som blev brugt til rekognoscering forud for angrebet.
Det resultat var anklagemyndigheden ikke tilfreds med, og afgørelsen blev derfor anket til landsretten.
Nu giver man det så et forsøg til, fortæller senioranklager Kristian Kirk.
- Anklagemyndigheden har hele tiden vurderet, at de tre tiltalte vil kunne dømmes efter straffelovens egentlige terrorparagraf for deres gerninger, men sådan gik det ikke, selvom byretten i meget vid udstrækning fastslog, at de tiltalte havde handlet som beskrevet i anklageskriftet.
Han kalder sagen "meget speciel", men forventer ikke, at der kommer de store nyheder frem i ankesagen.
- Men jeg er før blevet overrasket, siger han.
Forsvarer går efter frifindelse
Advokat Michael Juul Eriksen er forsvarer for manden, der foruden sin fængselstraf på fire år blev idømt udvisning.
- Jeg går efter at få min klient frifundet. Udvisningen var noget, der gjorde ondt, og vi var ikke enige i udmålingen, som vi fandt meget hård, siger han.
Michael Juul Eriksen fortæller, at hans klient erkender, at han tog til Tyrkiet med droneudstyr, men at det blot var for at sælge det.
- Jeg solgte til dem, der var interesseret i det. Folk i Istanbul og forretninger, forklarede manden i retten sidste år.
Netværk med Basil Hassan
Sagen tog i offentligheden sin begyndelse i efteråret 2017, da den første af de tre mænd blev anholdt.
Samtidig blev den tidligere terrordømte Abdulkadir Cesur fængslet in absentia. Han er stadig sigtet i sagen, men fordi han er tyrkisk statsborger, kan han ikke udleveres fra Tyrkiet, hvor han bor.
I september 2018 - altså omkring et år efter første anholdelse - blev de to andre mænd anholdt og sigtet for terror. I juli 2019 lå anklageskriftet mod de tre mænd klar, og retssagen begyndte i september 2019.
Hovedbagmanden er ifølge politiet terroristen Basil Hassan, der mistænkes at stå bag drabsforsøget på islamkritiker Lars Hedegaard. Ifølge politiet flygtede Basil Hassan efterfølgende til Libanon og senere Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat.
Her havde han ifølge kilder hos blandt andet Politiets Efterretningstjeneste en hovedrolle i Islamisk Stats droneprogram.
Basil Hassan er aldrig formelt blevet erklæret død, men hans hollandske kone har sagt til DR, at "han helt sikkert er død".
Efter planen ventes dronesagen først afsluttet i landsretten til september.
Tryk her for at lytte til DR's podcast, der blev udgivet sidste forår og kulminerede med byretsdommen i december: