Der er ikke mange grøntsager at komme efter i Haveforeningen Åhusene 4 i Hinnerup. Men den pensionerede gartner Jan Rasmussen har dog stadig en række med porrer stående.
- Der var kraftig frost i en periode, det tog en del af dem, så det er ved at være de sidste, forklarer han.
Noget tyder også på, at det bliver de sidste grøntsager, som Jan Rasmussen kommer til at hente med hjem fra nyttehaven. For når februar rinder ud, er det slut med de daglige besøg og puslen om afgrøderne.
Efter DR’s gennemgang af mere end 16.000 potentielt PFAS-forurenede grunde – heriblandt haveforeningen – har kommunen, der ejer grunden, nemlig opsagt alle lejerne.
- Det er virkelig, virkelig trist. Vi er meget chokeret og kede af det alle sammen. Nogen har gået hernede i al deres fritid, og så er det bare væk, forklarer han.
En ud af 2.300 andre mistanker
Nyttehaven er langt fra den eneste grund i landet, hvor folk kan gå og dyrke grøntsager i jord, der potentielt er forurenet med de giftige evighedskemikalier, som PFAS kaldes.
Landets regioner har nemlig udpeget mere end 16.000 steder, hvor der er eller har været brancher, som kan lede til PFAS-forurening. Af dem er omkring 2.300 parcelhuse med haver eller kolonihaver, som Jan Rasmussens.
I tilfældet med nyttehaven i Hinnerup skyldes mistanken, at der fra 1952 til 1973 lå en losseplads på grunden. For godt 30 år siden blev området så omlagt til nyttehaver, hvor det øverste jordlag blev udskiftet med ren jord. Havens forhistorie har Jan Rasmussen været fuldt informeret om fra starten.
- Igennem tiderne har vi jo kunnet finde alt muligt. Patentpropper, glasskår, legetøjsbiler. Alt, siger han.
- Det er en overraskelse for mig, at det skulle komme på tale nu som et risikoområde det her. Det er ikke sjovt. Det er bekymrende vil jeg sige.
Kamp mellem kommune og region
Det er Favrskov Kommune, der ejer grunden, hvor Jan Rasmussen og de øvrige lejere indtil nu altså har dyrket grøntsager.
Beslutningen om at nedlægge haverne kommer, efter at DR spurgte, hvilke – om nogen – planer, kommunen havde i forhold til at undersøge, om jorden var forurenet. Direktør for teknik og miljø Sidsel Homann fortæller, at kommunen har valgt at gå med livrem og seler i sagen.
- Fordi regionen ikke har taget prøver derude, så kan vi ikke afvise, at der kan være tale om, at der også er en PFAS forurening på det her sted, og så har vi valgt at bruge forsigtighedsprincippet og opsige de her nyttehaver, forklarer hun.
Hos Region Midtjylland erkender kontorchef for kontoret for jordforureninger Morten Bondgaard, at regionen har ansvar for at kortlægge en eventuel forurening på grunden i Hinnerup.
- Vi kommer til den på et tidspunkt, men den er ikke prioriteret til 2023, forklarer han.
Kontorchefen forklarer samtidig, at regionens ansvar i det specifikke tilfælde kun strækker sig til at undersøge risikoen for grundvandet – for selvom regionerne har ansvaret for indsatsen omkring jordforureninger i Danmark, så gælder det kun de steder, hvor der er risiko for mennesker og grundvandet.
Men lige præcis kolonihaver er dog ikke omfattet af de regler.
- Skulle vi lave en undersøgelse derude af lossepladsens forurening over for grundvandet, så ville du alligevel ikke kunne sige noget om risikoen over for de her nyttehaver. Så hvis man vil have vished om PFAS i dyrkningsfladen på de der nyttehaver, så er man nødt til at gå ud som grundejer og lave sin undersøgelse på stedet.
Men i Favrskov Kommune holder Sidsel Homann altså fast i, at opgaven med at kortlægge jordforureninger er regionens.
- Hvis regionen havde kortlagt, om der var en grundvandsrisiko i forhold til PFAS på den her losseplads, og der ikke var det, så ville vi med sikkerhed kunne sige, at der heller ikke var PFAS i den øverste jord, som man dyrker grøntsager i. Så de to ting hænger ligesom sammen, forklarer Sidsel Homann og peger på, at en undersøgelse af jorden ville kosten kommunen oppe i nærheden af 100.000 kroner.
Men I har jo også et ansvar som kommune, når I har lejet en gammel losseplads ud til haveforening. Hvorfor siger I ikke, at det kan godt være, at det koster 100.000 kroner, men de fortjener altså et svar på, om de har dyrket grøntsager i forurenet jord?
- Det er jo et spørgsmål om, hvor hurtigt svaret kommer. De skal nok få det svar, men vi vælger at gå med livrem og seler og gå med forsigtighedsprincippet og opsige de her haver, sådan at vi er sikre på, at skaden ikke bliver større.
Og I vil ikke prioritere 100.000 kroner for at give dem et svar?
- Vi har rigtig mange andre gode ting, vi også kan bruge de penge på i stedet for at kaste penge efter noget, som regionen har fået budget til at løse.
'De er jo ikke blevet klogere'
Tilbage står Jan Rasmussen og de øvrige brugere af nyttehaven altså og undrer sig.
For de har både mistet deres haver, men har altså heller ikke snarlig udsigt til at få et klart svar om, hvorvidt de har dyrket grøntsager i jord, der kan været forurenet med PFAS.
- Jeg synes, at vi har krav på, at det bliver undersøgt, forklarer han.
- Vi ved jo ikke, om vi går rundt med PFAS i maven, og kommunen ved jo heller ikke noget. Vi ved heller ikke noget om grundvandet her eller Lilleåen, så det skulle jo undersøges under alle omstændigheder – så kunne vi jo da få lov til at beholde haven her, hvis der ikke var noget. Jeg synes, at de løber fra deres ansvar her. Det er alt for nemt.
Men man kunne jo også sige, at kommunen passer på jer ved at anlægge det her forsigtighedsprincip?
- Hvis de er forsigtige, så skal de da undersøge det. Og så undskylder de det med, at det er regionens ansvar, ja, men kommunen har da også et ansvar – de kunne da bare tage en prøve af overfladejorden, som vi går og dyrker i og så se, om der var noget der. Dét synes jeg er kommunens ansvar.
Jan Rasmussen fortæller, at han og de øvrige medlemmer endnu ikke har opgivet håbet om at beholde haverne eller få klar besked om en eventuel forurening. I første omgang vil de dog bede om et møde med Favrskov Kommune.