Det er egentlig ikke fordi, de unge mødes med et krav om en særlig uddannelse eller en særlig karakter fra deres forældre, når de føler sig pressede.
Det handler mere om, at de føler sig pressede til at være en succes. Til at lykkes. Når nu deres forældre engagerer sig så meget i deres liv.
Sådan forklarer de unge det, der tynger dem, når psykolog Nina Werner møder dem i sin praksis.
- Børn vil ikke skuffe eller belaste deres forældre, men ofte tænker de ikke så bevidst om det. De tænker, at presset er berettiget, og at de bare må tage sig sammen.
- Nogle forældre lægger ikke skjul på, at de forventer, at deres børn klarer sig godt. Men for mange er det mere udefinerbart – forældre er meget, meget engagerede i deres børns liv, og børnene føler, at de skal kvittere for det ved at komme med gode resultater for at glæde forældrene og skabe god stemning derhjemme, forklarer Nina Werner.
Bange for at være en fiasko
I en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, svarer 51 procent af de adspurgte unge mellem 16 og 24 år, at de er høj grad eller i nogen grad er bekymret for at skuffe deres forældre ved ikke at have succes.
Og på Frederiksberg Gymnasium i København kan Emil, Katrin, Esben, Jessica og Matilde godt genkende, at forældres mening om deres liv spiller en stor rolle.
- De ville ikke være sure, hvis jeg ringede og sagde, at jeg havde fået 02, men de ville jo heller ikke juble. Så det er alligevel et pres, forklarer Katrin.
Ofte får man at vide, at man bare skal gøre sit bedste, og så er det godt nok. Men det er ikke altid let, forklarer Emil.
- Hvornår har jeg gjort mit bedste? Er det fem timers studietid hver dag? Det er der jo ingen, der definerer.
Og for Matilde handler det også om, at man gerne vil vise, at man sætter pris på forældrene, siger hun.
- Det er ikke, fordi mine forældre forventer noget bestemt, men man vil ikke skuffe dem. Man vil gerne gøre dem stolte, fordi de har kæmpet for en, siger hun.
Nedtrykthed og skamfuldhed
Når unge med ondt i livet kommer hos psykolog Nina Werner, så er det ofte med udgangspunkt i skolen, for det er et meget målbart redskab for succes for dem. Og hvis de binder hele deres person op på deres indsats i skolen, så gør de dårlige karakterer ondt, forklarer hun.
- De hyppigste konsekvenser er helt klart lavt selvværd. En tro på, at man ikke dur. Det giver nedtrykthed, skamfuldhed og social angst og stress.
Hun opfordrer forældre til at have et større fokus på, hvordan deres barn har det, fremfor præstationerne.
Men forældrenes forventninger kommer ikke ud af det blå, forklarer Nina Werner, for i samfundet generelt er der en tendens til, at man bliver målt på, hvad man kan, og hvor godt man klarer sig.
Og de unge og deres forældre adopterer den tankegang. At alt er muligt, bare man tager sig sammen og arbejder hårdt.
- Det kommer af det godt hjerte. Forældre vil gerne deres børn det bedste. Intentionen er god. Og politisk bliver vi tudet ørene fulde med, at vi skal blive bedre og bedre.
- Der er en teori om, at vi kan blive, hvad vi vil, hvis vi bare anstrenger os nok. Og her kan forældre få nogle lidt for store ambitioner på deres børns vegne, og måske lægge et ubevidst pres på dem, forklarer hun.
Sådan giver du dit barn et godt selvværd
- •
Grethe Kragh-Müller er børnepsykolog. Her er nogle af hendes råd til at give børn et godt selvværd:
- •
Vi skal hjælpe vores børn med at mærke sig selv og deres følelser og reaktioner. Og når de bliver spejlet på det, så føler barnet at det, det føler har en værdi. Og det er her selvværd kommer fra.
- •
Det er bedre at læse børns signaler fremfor at forsøge at undgå, at de bliver kede af det eller får det svært.
- •
Hvis barnet kommer hjem fra skole og siger, at jeg har ingen venner, så kan du sige 'du ser ud til at være blevet rigtig ked af det og vred. Kan du ikke fortælle mig, hvad der er sket?'
- •
Så barnet får mulighed for at fortælle om det og blive forstået, i stedet for at man siger - nej jeg tror ikke, det er så slemt, selvfølgelig vil de lege med dig – fordi man har svært ved at rumme, at barnet er blevet ked af det.
- •
Hvis vi hele tiden har fokus på at bedømme barnet; rose og sige hvor er du dygtig, så bliver børnene afhængige af andres ros. Og den får man jo ikke hele livet igennem, og så lægger man grundlaget for manglende selvværd.
- •
Hvis vi lægger vægt på, at barnet skal vinde hver gang, så gør vi det svært at tabe.
- •
Det er vigtigt, at det hele ikke handler om at præstere. At vi har et liv, der også handler om, hvad vi har lyst til.