'Hvordan går det Danmark?': Her har danskere fået ordet

Især psykiatrien, lange ventelister, stress og mangel på personale i sundhedsvæsenet bliver nævnt af danskerne som områder, hvor de savner politiske løsninger.

Læs DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geislings bud på hvorfor her:

Danskerne på talerstolen tager rigtigt fint pulsen på sundheden i Danmark. Som én siger om forebyggelsen herhjemme: ”Det kræver mod.”

For vi danskere ligger på en 26. plads, når det handler om den gennemsnitlige middellevetid. Vi burde vel ligge på en 3.-4. plads. De rige lever i gennemsnit ti år længere end de fattige i Danmark. Næsten hver tredje dansker dør på grund af tobak, og 122.000 børn vokser op med forældre, der drikker for meget. Det kræver lige præcis politikermod at rydde op i den slags.

Flere af borgerne nævner også problemer med den mentale sundhed. Stress og mistrivsel har aldrig fyldt mere herhjemme. Samtidig angiver flere end 700.000 danskere, at de slås med ensomhed.

”Der mangler ansatte i sundhedsvæsnet” kommenterer flere af personerne i videoen. Det er rigtigt, og sundhedsvæsnet er presset efter mange år med effektiviseringer og besparelser, og jeg møder flere ansatte end tidligere, der er ved at give op. Ansatte, der har med syge og pressede patienter at gøre, men hvor det hele skal gå så stærkt, at mange medarbejdere i sundhedsvæsnet føler, at de må gå på kompromis med patientkontakten. Som en af personerne i videoen siger: ”Der skal være mere tid.”

Så sandheden om sundheden i Danmark er, at det ikke går så godt, som det burde. Det er ikke nogen umulig opgave at dreje skuden rundt, men det kræver politisk mod. Og så kræver det også, at man VIL en vision om at gøre sundhedsvæsnet til Danmarks bedste arbejdsplads.

Klima er også et emne, som danskerne har givet meget taletid. De ønsker mere handling fra politikerne – både når det kommer til mere ambitiøse klimamål og til løsninger, som vil gøre en forskel her og nu.

Læs DR's klimakorrespondent Thøger Kirks bud på hvorfor her:

Klimakrisen er et spørgsmål, der optager danskerne. Det viser talerne her, men vi ser det også, når DR jævnligt spørger danskerne, hvad det vigtigste politiske emne lige nu er. Selvom vi måske ikke mærker klimakrisen som østaterne i Stillehavet gør, så fylder den i danskernes bevidsthed.

Danmarks fortælling er at være et grønt foregangsland med klimamål for 2025 og 2030. Men som flere talere kommer ind på, ser vi ikke ud til at nå dem. For eksempel mener regeringens klimarådgiver, Klimarådet, at det går for langsomt med at sikre, at vi udleder mindre CO2. Og nye tal viser, at Danmarks klimaaftryk ville være 43 procent højere, hvis man medregnede vores forbrug – tøj, elektronik, biler og så videre – som ikke er lavet i Danmark.

Klima er et svært politisk emne, fordi det rummer menneskelige følelser og kræver svære politiske beslutninger. Det handler om job, der forsvinder, mens nye kommer til. Vognmænd blokerer gaderne på grund af kilometerafgifter, og til efteråret venter det største opgør af dem alle: Landbruget, en sektor, der står for op imod en tredjedel af vores udledninger.

Men der er en rigtig god nyhed. Vi kan nå klimamålene, hvis vi vil. Klimadebatten har rykket sig på få år i Danmark. Nye opfindelser kommer til, og der er et større politisk fokus. Spørgsmålet er, om politikerne har modet til at træffe de svære beslutninger, der venter, hvis vi skal nå klimamålene og det, som videnskaben fortæller os.

Der er mange holdninger til, hvordan pengene i statskassen skal fordeles. I talerne kommer danskerne ind på alt fra høje priser og mangel på faglært arbejdskraft til den sene pensionsalder og regeringens planer om at forkorte kandidatuddannelserne.

Læs DR's økonomikorrespondent Casper Schrøders bud på hvorfor her:

Økonomi fylder meget for danskerne. Det kan man også høre i talerne.

Priserne er steget vildt og stiger stadig for meget. Det rammer alle. Politikerne kan ikke styre priserne men kun hjælpe dem, der har svært ved at få dagligdagen til hænge sammen, for eksempel med en check.

Politikerne vil nok være meget tilbageholdende med at hjælpe andre end dem, der har det allersværest. For hvis politikerne yder hjælp til at klare eksempelvis regningerne, så kan det i sig selv være med til at få priserne til at stige mere.

Mange vil gerne have mere og bedre velfærd. Selvom vi er et rigt land, så er der ikke penge til det hele. Det står mere og mere klart. Derfor kommer politikerne til at tage nogle hårde valg om, hvordan der skal prioriteres - og diskussionen om, hvordan vi får mere for pengene, kommer til at fylde. I sidste ende fordi alle - både borgerne og politikerne - jo synes, at vi skal have det bedst mulige land at bo i for alle.

Hvis du spørger danskerne, tænker politikerne for meget på at score stemmer. Og så bliver der efterspurgt mere politisk handling, bredere forlig og en bedre politisk tone, når der diskuteres politik.

Læs DR's politiske korrespondent Christine Cordsens bud på hvorfor her:

Flere af talerne opfordrer politikerne til at samarbejde. Politikerne er meget opmærksomme på, at mange danskere godt kan lide bredt samarbejde og ikke er så vilde med, at politikere slås med hinanden.

Derfor ser man ofte ministre fremhæve, at de går efter brede forlig. Ligesom partier altid vil erklære sig klar til at møde op til forhandlinger. Også når de måske egentlig ikke tror på, at det er muligt at lave en bred aftale.

Meningsmålinger viser typisk også stor opbakning fra danskerne til regeringssamarbejde hen over midten. Sådan som vi har fået med SVM-regeringen. Den har så vist sig alligevel ikke at være særlig populær.

I de seneste år har politikerne også været meget opmærksomme på den voksende mistillid fra en del af befolkningen. Tillidskrisen er blevet større, og det er ikke så nemt for politikerne at finde ud af, hvad de skal gøre ved det.