Rettelse: Tidligere stod der, at lovforslaget bliver fremsat til efteråret. Dette er ikke korrekt. Lovforslaget bliver fremsat i februar 2022. Kommentar fra erhvervsministeren er tilføjet.
Gennem årene har unge og andre oplevet at få spredt nøgenbilleder og videooptagelser, hvor de eksempelvis er blevet ufrivlligt filmet, mens de havde sex, på sociale medier som Facebook og Instagram.
Og det er altså blandt andet den slags, regeringen vil sætte en stopper for, når den til februar 2022 vil fremsætte et lovforslag i Folketinget, som går ud på, at man vil tvinge firmaer som for eksempel Google eller Facebook til at fjerne eller blokere ulovligt indhold som billeder og videoer på deres platforme inden for 24 timer.
Det kan eksempelvis være børneporno, hævnporno, billeder af terror eller opfordringer til terror. Samtidig skal det være sådan, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt videoen er ulovlig eller ej, skal den fjernes inden for syv dage, mens sagen bliver undersøgt.
Overholder firmaerne ikke tidsfristerne, venter der bøder, og vil ligeledes blive ført tilsyn med, at platformene overholder lovgivningen.
Tænketank: Brug kræfterne på bagmændene
Men der er dog delte meninger om, hvorvidt regeringens udspil er en god ide.
Direktør for tænketanken Justitia og jurist, Jacob Mchangama, mener, at det kan blive svært, hvis man skal til at vurdere, om indhold er ulovligt, inden for 24 timer eller syv dage.
- I Danmark kan det tage et år, hvis domstolene skal afgøre, om noget eksempelvis er racisme. Der er en lang kategori af ytringer, der er ret komplicerede, siger han og nævner udover racisme også anprisninger om terror.
Han erkender, at det med udspillet kan blive nemmere at sætte en stopper for børneporno og hævnporno, men alligevel mener han ikke, at udspillet er den rigtige måde at løse problemet på.
- Det kan godt betyde, at der er videoer som hævnporno, der bliver fjernet hurtigere - og det er positivt. Men jeg ser hellere, at politikerne siger, at nu vil man sørge for, at dem, der lægger det op, bliver straffet. Det er det vigtigste, siger han.
Kan unge med udspillet være sikre på at få fjernet ulovligt indhold, der er blevet delt?
- Der er selvfølgelig et øget incitament, men man skal vide, at det kan blive delt alle mulige andre steder. WhatsApp og krypterede tjeneste, så det tror jeg ikke man kan være helt sikker på.
Det skubber ytringsfriheden i 'den helt forkerte retning'
Flere lande er de senere år begyndt at lovgive mod, at ulovligt indhold bliver spredt via sociale medier.
I Tyskland indførte man tilbage i 2017 lovgivning, der forpligter sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, efter de har modtaget en henvendelse fra en bruger. Men hvis Danmark følger trop og pålægger de sociale medier, at de skal fjerne indhold, kommer man ifølge Jacob Mchangama til at skubbe ytringsfriheden på den globale plan i den 'helt forkerte retning'.
- Efter den tyske lov har man set en kæmpe stigning i omfanget af indhold, der bliver fjernet fra eksempelvis Facebook, og langt størstedelen er lovligt.
- Så der er en chance for, at andelen af lovligt indhold, der bliver fjernet, bliver langt større det ulovlige indhold, fordi det ulovlige indhold i forvejen fylder markant lidt, mener Jacob Mchangama.
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup er man dog opmærksom på, at man skal sikre den demokratiske debat, så der ikke bliver skjult eller taget indhold ned, der ikke er ulovligt.
- Det er en balance, der skal findes, hvor vi både får ulovligt indhold væk hurtigt, men samtidig passer på, at vores ytringsfrihed ikke bliver knægtet, og den balance mener jeg, vi har fundet, siger han.
Digitalt Ansvar hilser forslaget velkommen
Hos Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag, har man i lang tid arbejdet for en bedre beskyttelse mod skadeligt og ulovligt indhold på sociale medier, og derfor hilser man regeringens udspil velkommen.
- Det er enormt positivt, at vi nu får en lovsikret garanti for, at ulovligt materiale bliver fjernet hurtigt og effektivt, siger Ask Hesby Krogh, der er kommunikationschef i Digitalt Ansvar.
Han så gerne, at de sociale medier blev pålagt at fjerne ulovligt indhold øjeblikkeligt, men er tilfreds med, at der nu som minimum kommer en frist på 24 timer, da tiden er en afgørende faktor.
- Vi kan se, at indholdet spreder sig ud over nettet, hvis det ikke bliver fjernet, og det har kæmpe konsekvenser for ofrene, og det besværliggør også politiets arbejde.
Erhvervsministeriet oplyser, at man stadig er ved at se nærmere på, hvor bødeniveauet skal ligge. Ministeriet arbejder i en størrelsesorden, "der stemmer overens med de sociale mediers store indflydelse i samfundet".