Hvis Jesper Skrydstrup skal røre ved jorden i sin have, skal han have gummihandsker på, og hvis der skulle komme jord under skoene, må det ikke komme ind i huset.
I haven er der nemlig fundet jord, som blandt andet indeholder asbest, oliestoffer, nikkel, bly og andre tungmetaller.
Derfor skal Jesper Skrydstrup tage sine forholdsregler, når han bruger haven.
Sådan har det været de seneste fire år.
Da Jesper Skrydstrup og hans kone flyttede ind i deres villa i 2011, vidste de ikke, hvad der gemte sig i jorden under deres hus.
Men i 2020 blev der i forbindelse med et byggeprojekt i området fundet forurening under 19 huse – et af de huse er Jespers Skrydstrups.
Den besked vendte op og ned på familiens liv.
- Man sidder jo tilbage og kigger lidt ud i den blå luft, fordi det havde man jo ikke lige forventet. Der var ikke noget, der tydede på, at der skulle være forurening på min grund, dengang jeg købte den tilbage i 2011, siger Jesper Skrydstrup.
Men selvom der er gået fire år siden, at man første gang fandt ud af, at der var forurening i området, ligger den forurenede jord der endnu. Det skaber stor frustration hos grundejeren.
- Jeg er da ikke så fandens tryg ved at lade mit barnebarn fare rundt ude i haven, når jeg godt ved, at der ligger kemikalier lige i overfladen derude, som man måske kan komme i kontakt med, siger Jesper Skrydstrup.
Forureningen på grundene skyldes, at der tidligere har været en grusgrav, som var ejet af Fredericia Kommune. Grusgraven blev efterfølgende fyldt med fyldjord bestående af forskelligt affald. Opfyldningen af grusgraven blev afsluttet i 60'erne, hvorefter Jesper Skrydstrups bolig blev bygget i 1965.
Hvornår bliver jorden fjernet?
I starten af 2024 udkom Region Syddanmark med en undersøgelse af grundene, som blandt andet viser, at otte grundejere er berettiget til at få fjernet noget af den mest forurenede jord.
Jesper Skrydstrup kan få fjernet 10 kubikmeter jord på sin grund, hvilket svarer til cirka 20 ton jord. Selvom jorden er forurenet ned til 4,5 meter, så er det kun den øverste halve meter jord, der skal udskiftes.
Der er gået knap et år, siden Jesper Skrydstrup fik at vide, at han kunne få fjernet jorden, men det ligger der endnu.
- Det, jeg er mest træt af, er, at dem, der kan gøre noget ved det, ikke rigtigt gør noget. Der sker ikke rigtigt noget, siger Jesper Skrydstrup.
Jesper Skydstrup kan få fjernet jorden ved hjælp af den såkaldte værditabsordning, som er en ordning, der betaler for oprydningen af den forurenede jord.
Men der er ikke noget, der tyder på, at jorden bliver fjernet lige foreløbigt.
- I gamle dage var der måske 20 års ventetid, og nu er vi nede på tre til fire års ventetid, siger Heidi Hinge, som er naturgeograf ved Region Syddanmark.
Den lange ventetid er problematisk for Jesper Skrydstrup, selvom han ikke har planer om at flytte foreløbigt.
- Det har haft den konsekvens, at mit hus er faldet gevaldigt i værdi. Det har også den konsekvens, at hvis jeg prøver at lave noget om på mit hus, så kan jeg ikke det, fordi jeg ikke kan få nogen til at finansiere det.
- Lige nu betyder det ikke så meget, for jeg skal ikke sælge det. Men vi har nu gået fire år og ikke kunne gøre noget, hvis det var sådan, at jeg gerne ville, siger Jesper Skrydstrup.
Heidi Hinge fra Region Syddanmark siger, at den lange ventetid skyldes, at de midler, som er tildelt værditabsordningen i finansloven, ikke har været nok til at dække antallet af sager. Hun forstår godt, at grundejerne er frustrerede.
- Grundejerne står i en virkelig dårlig situation, mens de venter. Så det ville være ønskværdigt, at når først undersøgelsen var blevet lavet, kunne man gå direkte videre til en oprensning, så det ikke skulle tage så lang tid, siger Heidi Hinge.
Jesper kæmper videre
Jordforureningen i Jesper Skrydstrups have har ført mange bekymringer med sig, og mens han venter, har han forsøgt at undersøge, om det er muligt at få erstatning.
For værditabsordningen hjælper kun med at få renset den forurenede jord og ikke med værditabet af hans hus.
Derfor har han kontaktet både byrådspolitikere, advokater og en ejendomsmægler for at finde ud af, hvad han kan gøre i sagen.
Den gamle grusgrav, som hans grund ligger ovenpå, var tidligere ejet af Fredericia Kommune. Indtil videre ser det dog ikke ud til, at han kan få erstatning fra kommunen.
Fredericia Kommune skriver på sin hjemmeside, at den ikke kan give erstatning til Jesper Skrydstrup og hans naboer.
Kommunen oplyste nemlig den efterfølgende køber af grusgraven om, at området var blevet brugt som en grusgrav, som var opfyldt med husholdningsaffald. Senere blev området udstykket til parcelhusgrunde, men oplysningen om forureningen blev ikke givet videre til de kommende husejere.
'Lad os finde en løsning'
Karsten Byrgesen, som er løsgænger i Fredericia Byråd, mener dog, at kommunen burde gøre mere for at hjælpe grundejerne med at få kompensation for deres forurenede jord.
Han er en af dem, der gerne så, at man undersøgte, om der kan findes en erstatning til ejerne af den forurenede jord, selvom Fredericia Kommune tidligere har vurderet, at de ikke har et juridisk ansvar for forureningen og derfor ikke må udbetale erstatning.
- Moralsk synes jeg, at vi har et ansvar for at gå seriøst ind i sagen og se, hvad vi kan gøre for borgerne, siger Karsten Byrgesen.
Derfor håber han, at man i byrådet igen vil åbne op for undersøge sagen.
- Vi har jo snart valgkamp, og jeg vil da håbe på, at der er nogen af partierne, der har lyst til at gå ind og sige: 'Jamen, lad os simpelthen finde en løsning', siger han.