Når landets tatovører her til morgen åbner butikkerne, bliver det med langt færre farver på kortet end normalt.
Et nyt EU-direktiv er nemlig trådt i kraft, som forbyder flere end 4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk, fordi de mistænkes for at være kræft- og allergifremkaldende.
Der er endnu ikke særlig mange farver på markedet, som lever op til de nye krav, og derfor er tatovørerne meget begrænsede i deres arbejde, lyder kritikken.
- De eneste farver, vi har lige nu, er sort, grå og hvid, og det kan jeg ikke leve af i det lange løb. 80 procent af mit arbejde er normalt med farver, og det kan ende med, at jeg må lukke min butik, siger Frank Rosenkilde, der er formand for Dansk Tatovør Laug.
Men de nye regler er alt for restriktive og rammer helt skævt i forhold til de problemer, der reelt er med tatoveringer. Det mener Jørgen Serup, der er professor og leder af Tatoveringsklinikken på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
- De fordele, de nye regler kan bibringe i forhold til det gamle, er et blankt nul. De vil ikke afhjælpe nogen af de problemer, vi ser nu, men kan derimod forårsage flere infektioner, fordi branchen bliver desorganiseret og halvkriminaliseret, siger han.
Ingen farver tilbage
Tidligere har der været så godt som ingen regulering af de stoffer, der bruges i tatoveringer, og hos Dansk Tatovør Laug er man også glad for, at der nu er kommet lovgivning på området.
Men formanden er ked af, at den er blevet så omfattende.
- Vi synes, det er helt i orden med en kemikalielovgivning, der er til for at beskytte os og kunderne. Vi har ikke noget imod, at der er regler for farverne, men de her regler er så skrappe, at mange får svært ved at overleve, siger Frank Rosenkilde.
- Problemet er, at lovgivningen er baseret på et forsigtighedsprincip og ikke reel forskning, siger han.
Men når der mangler forskning på området, er det så ikke bedst at arbejde ud fra et forsigtighedsprincip, når der er tale om stoffer, som man putter ind i kroppen på folk?
- Jeg synes, det er et problem, at man lægger omkring 200.000 selvstændige mennesker i hele EU ned på et forsigtighedsprincip, som man ikke har noget belæg for.
Miljøminister Lea Wermelin (S) er dog ikke enig i, at der mangler belæg for den nye lovgivning.
- Jeg kan kun afvise, at der ikke skulle være videnskabelig dokumentation bag det her forbud. Der er en grund til, at det har taget omkring ti år at få det igennem i EU med hjælp fra flere end 100 uafhængige eksperter, siger hun til DR Nyheder.
Ikke et dommedagsscenarie
En af dem, der også skal forholde sig til det nye EU-direktiv, er Per Brødbæk.
Han driver Cold Steel Tattoo-Supplies i Holstebro, der blandt andet sælger tatoveringsfarver.
De næste dage kommer han også til at have halvtomme hylder, men han forventer dog, at han inden for de næste par uger modtager mindst 40 farver, der lever op til de nye EU-krav, og som derfor lovligt kan bruges.
Det er han blevet lovet af en producent, der dog har udskudt leveringsdatoen ad flere omgange.
- Det, jeg ser som det største problem, er, om de nye farver er lige så gode som de gamle, men det ved vi jo ikke endnu. Jeg forventer ikke, det bliver et problem, men gør det det, så må vi tage den derfra, siger han.
Han mener derfor heller ikke, at billedet er så sort-hvidt, som nogen i branchen vil gøre det til. Men han han anerkender, at der for en kortere periode kan opstå en leveringsflaskehals, hvor tatovørerne kan få svært ved at få alle de farver, de vil have.
- Der er nogle bump på vejen, når man er i sådan en branche, men jeg synes altså ikke, at der er tale om et dommedagsscenarie, siger han.
Professor: lovgivningen rammer forkert
Ifølge Jørgen Serup er det største problem med den nye lov, som er en del af EU's kemikalielovgivning REACH, at den sigter efter nogle problemer, som ikke er der.
- De nye regler er lavet for at undgå potentielle kræftfremkaldende stoffer, men vi ser ikke kræft ved tatoveringer, siger han.
- Cirka 700 millioner verdensborgere er tatoveret, og i den medicinske faglitteratur er der ikke dokumenteret et eneste tilfælde af kræft udløst af tatovering, heller ikke i lymfesystemet eller i de indre organer.
Derfor mener han, at den nye regulering rammer skævt, og at man i stedet burde fokusere på at lovgive om for eksempel at sterilisere blækflaskerne, så man undgår problemer med bakterier i blækket, som kan føre til infektioner.
Miljøminister Lea Wermelin mener dog, at der er god fornuft bag de nye regler.
- Grunden til, at vi nu tager det her skridt sammen med resten af EU, er, at vi gerne vil undgå stoffer, der kan være kræftfremkaldende, skadelige for forplantningen og allergifremkaldende, så man kan være tryg, når man får sin tatovering, siger hun.
Men eksperter siger, at der ikke er dokumenteret sammenhæng mellem kræft og tatoveringer?
- Det, man har kigget på her, er stoffer, som har vist sig at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Jeg synes, det er helt reelt, at vi regulerer på den måde og ikke venter på, at folk bliver syge og dør af kræft, før vi laver lovgivning.
Frygter lyssky tatoveringer
Der vil med den nye lovgivning ikke være nogen fast kontrol, men det er derimod op til producenterne selv at dokumentere, at deres blæk ikke indeholder de 4.000 forbudte stoffer.
Frank Rosenkilde har dog hørt om flere kolleger, der må dreje nøglen om, eller som har planer om at købe tatoveringsfarver ulovligt på nettet.
- Det kommer til at blive en gråzone uden lige. Hvis man tror, der er noget galt med farverne lige nu, så bare vent, siger han.