Hver tredje kommune sælger borgernes affald

31 af landets kommuner har nu genbrugsbutikker, som sælger ting, som borgerne har smidt på genbrugspladsen

Borgernes affald er blevet til genbrugsbutikker i 31 kommuner. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Når du kører det gamle spisebord på lossepladsen, er den sidste gryderet ikke nødvendigvis serveret på træets tyndslidte lak.

En rundspørge, som Magasinet Penge har foretaget, viser nemlig, at 31 af landets kommuner tilsammen har mindst 33 genbrugsbutikker, som gensælger det, du smider ud.

Sidste år omsatte de 33 kommunale genbrugsbutikker for 29 millioner kroner. Alligevel er det ikke fortjeneste, der frister, forklarer Anne-Mette Fuglsang, direktør i Renosyd, som er ejet af Skanderborg og Odder Kommune.

- Sidste år havde vi et underskud på cirka 300.000 kr., og det forventer vi også, at vi får i år. Og så har vi budgetteret, at det næste år skal kunne rende rundt; at det skal gå i nul.

Først og fremmest handler det om at begrænse mængden af affald, der skal brændes.

- For hvert eneste ton affald, vi flytter væk fra forbrænding, er der et ton affald, der ikke er en belastning for vores genbrugspladser. Vi sparer penge, og det gør, at kundernes affaldsgebyrer bliver holdt i ro, siger Anne-Mette Fuglsang.

Samtidig har butikken i Skanderborg også et socialt formål:

- Vi har jo skabt nogle forskellige ordinære jobs, vi har folk i jobprøvning, vi har nogle flygtninge i gang med et integrationsforløb. Vi har nogle rammer her, der er gode for mennesker, der skal ud og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Anne-Mette Fuglsang.

Konkurrenter kritiserer kommunerne

Alle gode kommunale intentioner til trods har både humanitære organisationer og industrien kritiseret de mange kommunale butikker for at være konkurrenceforvridende.

- Vi ser klare tendenser på, at de tager markedet. Vi frygter, at kommunerne støtter for meget, og derfor vil vi gerne have indsigt i kommunernes regnskaber. Vi ville gerne kunne forstå økonomien, men det kan vi bare ikke, som det er nu, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO, der er brancheorganisation for indsamlingsorganisationer som Røde Kors og Kirkens Korshær.

7 af de 33 butikker er åbnet inden for de seneste fem år, og Jacob Hartvig Simonsen kan ikke se problemet. Han er direktør i Dansk Affaldsforening, som taler på landets kommunale affaldsselskabers vegne.

- Affaldshåndtering er vores kerneforretning, og genbrug er det bedste, vi kan gøre for miljøet, så hvis vi ikke skulle have mulighed for det, så ved jeg snart ikke hvad, siger han.

Ifølge loven skal kommunen og affaldsselskabet også først og fremmest forsøge at genbruge dit affald, men det kan sagtens gøres uden at knække halsen på de humanitære organisationer, forklarer Robert Hinnerskov.

- En løsning kunne være at samarbejde om at sætte containere op på genbrugspladserne. Det ville give borgerne bedre mulighed for at vælge, hvor de vil donere deres ting, siger han.

I Skanderborg er man også opmærksomme på de andre spillere på markedet.

- Vi opfordrer jo folk til at give det til organisationerne og så tage resten med hen på genbrugspladsen. Vores opfattelse er, at der genbrug nok til alle, siger Anne-Mette Fuglsang.

Og skulle borgerne i Skanderborg frygte, at den hjemmelavede lampeskærm pludselig står på naboens natbord, ja så er den frygt ubegrundet.

- Vi håndterer kun det affald, der kommer ind på vores genbrugspladser, og er der noget, man bestemt ikke vil have, bliver genbrugt, kan personalet på pladsen hjælpe med at markere det, forklarer Anne-Mette Fuglsang.