Der er nok rigtig mange gymnasieelever, der med god grund har set frem til juleferien.
En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser, at 34 procent af de 2030 adspurgte gymnasieelever ofte føler stress, mens 47 procent føler stress af og til.
Springet fra folkeskole til gymnasie kan for mange unge virke stort og uoverskueligt, forklarer Søren Østergaard, der er centerleder på Center for Ungdomsstudier og en af forfatterne til undersøgelsen.
- Det svarer til at gå fra at spille fodbold i 1. division til superligaen. I løbet af seks uger henover en sommerferie skal man bruge mere tid på lektier, afleveringer, erhvervsarbejde og flere fester, siger han.
I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014 følte 39 procent af 70.546 adspurgte elever i danske gymnasie- og HF-uddannelser sig stressede hver uge.
Mange af de unge kan også lige pludseligt føle, at de står alene med ansvaret, fordi forældrene ikke er så engageret i gymnasiet, som de var i folkeskolen, fortæller Søren Østergaard.
- Det er en periode, hvor forældrene forsvinder ud af ens liv forstået på den måde, at gymnasiet ikke lægger op til, at de er engagerede i skoleprojektet. Gymnasieprojektet er meget individualiseret.
Forældre skal tage ansvar
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) skyldes stressen blandt unge ikke for høje krav. Pilen peger derimod på forældrene, der ifølge ministeren er for flinke og eftergivende.
- Jeg mener, at min generation svigter sin rolle og nægter at optræde som voksne over for vores store børn og unge. Vi skaber ikke den ro omkring dem, som de har behov for, siger hun til Berlingske.
Den forklaring giver Søren Østergaard dog ikke meget for. Man kan ikke bare lægge ansvaret over på forældrene, som ifølge centerlederen klarer det "okay".
- De spørger ind til, hvad der foregår i drengenes og pigernes liv. Men vi har et system nu, hvor forældrene rent faktisk bliver bedt om ikke at engagere sig i skoleprojektet. Som 16-17-årig står man selv med ansvaret for at lykkes med sit liv og uddannelse, siger han.
Hvis man skal vende den opadstigende kurve med unge, der føler stress, skal forældrene ifølge Søren Østergaard insistere på at tale med de unge om, hvad der er på spil i deres liv, og hvad der udfordrer dem. Det gør byrden lettere for de unge, der ofte ikke har andre at tale med.
- Man taler ikke med sine venner om, at det er svært i gymnasiet. Der skal man helst ligne en succes, og at man har styr på det. Derfor har man brug for andre i ens liv og i den periode, der er de vigtigste ens forældre, siger han.
Det perfekte er normalt
Den nye rapport peger, ligesom tidligere rapporter, på, at det især er de pigerne, der føler sig stresset. I rapporten fra Center for Ungdomsstudier har 46 procent svaret, at de ofte føler stress, mens tallet er 22 for drengene.
Ifølge Søren Østergaard er drengenes stress på samme niveau som tidligere, mens kurven er stigende hos pigerne. For syv år siden var det en tredjedel, mens det nu altså næsten er halvdelen af pigerne, der ofte føler stress.
- Det er primært en pigeudfordring. Det perfekte er blevet det normale, og de er en del af præstationskulturen. Det er ikke bare skolen de skal klare sig godt, de skal også have en flot krop, samtidig med at man skal være en veninde og ven, siger han.