Rettelse: Tidligere fremgik det, at Beredskabsstyrelsen ikke kunne oplyse, hvor mange der ikke modtog varslingen. Det var en fejl. De har nemlig oplyst, at der var tale om 33 procent (se mere i bunden af artiklen). Vi skrev endvidere, at 98 procent kendte til appen, men der skulle have stået varslingssystemet. Det er også rettet.
Onsdag den 3. maj fik den årlige test af varslingsirenen traditionen tro hyletoner til at lyde ud over det danske land.
Samtidig bimlede og bamlede flere telefoner, da man i år også testede det nye digitale varslingssystem, S!RENEN.
Det havde du muligvis hørt om.
I hvert fald har Forsvarsministeriet brugt næsten 8,7 millioner skattekroner på S!RENEN's kommunikationskampagne. Det viser en aktindsigt, DR Nyheder har fået fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Det var dog langt fra alle telefoner, der gav lyd fra sig.
Den varslingsbesked, som systemet er sat i verden for at levere, nåede nemlig kun ud til telefoner med et fuldt opdateret styresystem.
'Det har jeg ikke noget pænt at sige om'
Og det undrer Jakob Stoustrup, der er professor på Institut for Elektroniske Systemer hos Aalborg Universitet og tidligere medlem af referencegruppen for det nationale covid-19-varslingssystem, at man ikke har lagt større vægt på dén detalje i sin kommunikation.
- Kommunikationen har på den ene side været god. Stort set alle vidste, at der ville komme denne her varsling, men det med at man skulle have en fuldt opdateret telefon, har jeg ikke noget pænt at sige om. Det var en central oplysning, der manglede i kommunikationen.
- Folk har generelt ikke vidst, at man skulle have opdateret sit styresystem på telefonen. Jeg tror, at de fleste danskere har troet, at når varslingen blev afprøvet, så ville det være stort set alle danskere, der fik en alarm. Og det var det jo så langt fra, siger Jakob Stoustrup.
Han mener, at man med de 8,7 millioner burde havde haft råd til også i tilstrækkelig grad at oplyse om vigtigheden af et opdateret styresystem på telefonen.
- Det må holdet bag S!RENEN have vidst. Og det havde været på sin plads at kommunikere det ud, siger Jakob Stoustrup.
'Man giver et indtryk af, at det her er en succes'
Også Karsten Pedersen, der som lektor på Roskilde Universitet har beskæftiget sig meget med offentlig kommunikation til borgerne, ser store problemer med den måde, man orienterede offentligheden om varslingssystemet.
- Det er tydeligt, at der var rigtig mange, der var overraskede over, at det her varslingssystem ikke virkede, som de havde regnet med, siger han.
Beredskabsstyrelsen oplyser, at signalet blev udsendt fra telemasterne "med en succesrate på mere end 99 procent". Dermed ligger fejlen umiddelbart på mobiltelefonerne.
Men den udmelding risikerer at give bagslag, mener Karsten Pedersen.
- Man giver et indtryk af, at det her er en succes, og det er jo problematisk, når så mange borgere har et indtryk af, at det ikke var en succes. Man har været lige lovlig positiv i sin kommunikation, siger Karsten Pedersen.
Kan svække tilliden til både styrelse og varsling
Det risikerer i værste fald at svække tilliden til S!RENEN, når det engang ikke er en test, men en varsling om giftig røg eller noget meget værre.
- Det værste, der kan ske her, er, at folk begynder ikke at tro på varslingssystemet, og det kan være rigtig farligt, fordi det kan gøre, at man tænker ”så behøver jeg ikke gå i beskyttelsesrum eller blive inde, når jeg får meldingen"
- Det kan simpelthen undergrave troværdigheden til både alarmeringen, men også til Beredskabsstyrelsen mere generelt, siger han.
Hvor gode har man været til at kommunikere det med, at man skulle have en fuldt opdateret telefon ud til borgerne?
- Det er rigtig uheldigt det her. Det virker til, at det har folk overhovedet ikke forstået, og det er selvfølgelig et problem. Og det får folk til at stille sig selv spørgsmålet ”Er det nu pludselig min skyld, at jeg ikke kommer i beskyttelsesrum”?
Set i det lys, har de knap ni millioner kroner så været givet godt ud?
- De kan stadig være givet godt ud, for Beredskabsstyrelsen kan godt have fået opnået det, de ville. Problemet er bare, at det bliver usynligt for os. Og hvis borgerne generelt får en mistro til Beredskabsstyrelsen på baggrund af det her, så er det helt sikkert ikke givet godt ud.
Beredskabsstyrelsen: 'Det er gået rigtig godt'
Lars Aabjerg Pedersen, kommunikationschef hos Beredskabsstyrelsen, oplyser, at i alt 64 procent af befolkningen modtog advarslen fra S!RENEN den 3. maj. Ifølge en Megafonmåling kendte 98 procent af danskerne dog til varslingsssystemet.
Og derfor er man godt tilfreds med den del.
- Hovedformålet med de her kampagnemidler har været at informere folk om, at der kommer et system, der kan advare på mobilen. Og der siger 98 procent, at det vidste de godt. Så det er gået rigtig godt, siger Lars Aabjerg Pedersen.
Kan du forstå, hvis man undrer sig over, at det med telefonerne ikke er blevet kommunikeret klarere ud, når man havde 8,7 millioner.
- Det kan jeg sagtens forstå, at folk synes. Det, vi gjorde i hele forløbet, var, at vi italesatte, at man skulle have en nyere og opdateret mobiltelefon. Der skulle vi så måske have været mere specifikke set i bagklogskabens lys.
I får kritik for selv at mene, at det her har været en succes, når dele af befolkningen oplever det som alt andet?
- Jeg kan følge det så langt, at selvfølgelig er det ikke en entydig succes, når en stor andel af borgerne ikke modtog denne her varsling. Men selve afsendelsen af advarslerne gik som det skulle.
- At vi så måske ikke har været gode nok til at fortælle folk, at de skulle have det nyeste styresystem, det tager ikke noget fra, at systemet udsendte, som det skulle, siger Lars Aabjerg Pedersen.
Har I været for skråsikre i kommunikationen?
- Det synes jeg ikke, at man kan sige. Vi var ret tydelige om, at det var en test, og ikke alle ville modtage advarslen. Det, der er kommet bag på os, er, at så mange ikke har haft denne her opdatering på telefonen.
Næsten ni millioner på kommunikation kan lyde af mange penge, hvorfor skulle budgettet op i den størrelse?
- Det var magtpåliggende for os, at vi skulle bredt ud til så mange danskere som muligt for at sige, at det her system fandtes. Og der endte vi så på det beløb, siger Lars Aabjerg Pedersen.
Du kan læse et længere interview med Beredskabsstyrelsen her.
Præcisering klokken 19.40: Som omtalt i artiklen har 64 procent modtaget varslingen. 33 procent har ikke modtaget den, mens 2 procent ikke ved, om de har modtaget den. Yderligere 2 procent har oplyst, at de ikke kan modtage beskeder på deres mobiltelefon. Tallene er rundet enten op eller ned.