Hvis du er frustreret over et manglende eller ikke-fungerende sexliv, så er du langt fra alene.
Det viser Projekt Sexus, verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed nogensinde, hvor flere end 62.675 personer i en alder fra 15 til 89 år har svaret på et spørgeskema i deres e-boks. Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut.
- Der er rigtig mange mennesker, der ikke har det sexliv, de drømmer om, og en hel del af dem har det ikke, fordi de har seksuelle problemer, vanskeligheder, dysfunktioner, siger Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet.
Så mange som hver fjerde mand og hver tredje kvinde angiver, at de har et dårligt eller et ikke-eksisterende sexliv.
For eksempel er det problemer som manglende rejsning og fugtighed, manglende lyst eller smerter i forbindelse med samleje, der sætter en stopper for udfoldelserne i sengen.
Og lider man samtidig af fysisk og psykisk sygdom, er problemet endnu mere markant. Her angiver over halvdelen af de adspurgte mænd og kvinder, at sexlivet ikke fungerer.
- Der er et meget, meget tæt samspil mellem seksualitet på den ene side og sundhed og livsstil på den anden side, siger Christian Graugaard.
Sexlivet er vigtigt for sundheden
Hvis man har problemer i sexlivet er det vigtigt at tage det alvorligt. Det kan nemlig være tegn på sygdom.
- Nedenunder det seksuelle problem kan der være et decideret helbredsproblem. Det kan være første tegn på type 2-sukkersyge eller første tegn på en depression, siger Christian Graugaard.
Et velfungerende sexliv forbedrer omvendt livskvaliteten og hjælper til bedre at leve med eller overkomme sygdommen.
- Seksualitet kan have en beskyttende effekt, når vi bliver ramt af modgang. Vi bliver måske bedre til at håndtere en krise, kronisk sygdom eller andet, hvis vi har mere overskud fra vores intime liv, siger Christian Graugaard.
Ifølge professoren i sexologi er der grundlæggende tre barrierer, man skal igennem, når man har et seksuelt problem.
- Den ene er at erkende, at her har man brug for hjælp, den anden er at tale med sin eventuelle partner om det, og den tredje, som i mange tilfælde er den værste, det er, at det skal lykkes en at finde en sundhedsperson, som både har lyst og tid til og interesse for at tale med en om seksuelle emner, siger han.
Kronisk syge hårdt ramt
En af de mange danskere, der har oplevet problemer med seksualiteten, er 54-årige Ole Krog Hansen fra Køge syd for København.
Han er ramt af diabetes og oplevede, at sygdommen for fire-fem år siden satte en brat stopper for sexlivet.
- Jeg havde rejsningsproblemer. Jeg kunne ikke gennemføre et samleje.
På det tidspunkt var Ole Krog Hansen nyskilt, og rejsningsbesværet gav sine udfordringer i datinglivet.
- Jeg ville jo gerne have en kæreste igen. Og det er jo sin sag at skulle starte med at forklare, at man har altså et problem.
Rejsningsproblemer er den hyppigste seksuelle komplikation af diabetes hos mænd. Og det var ingen trøst for Ole Krog Hansen, at rejsningsproblemerne kunne skyldes sygdommen.
- Det gør det jo endnu sværere at erkende, fordi diabetes er en livslang følgesvend, når først man har fået det.
Han tog kontakt til sin læge og fik en recept på potensmidlet Viagra, men det gav ikke andet end hjertebanken. I stedet valgte han at fokusere på fysisk aktivitet, og det gjorde en stor forskel.
- Det betød, at jeg kunne få en fin rejsning igen, hvor jeg næsten ikke kunne tidligere, fortæller han.
I forløbet er han også blevet opmærksom på, at et velfungerende sexliv ikke kun handler om rejsning. Nydelse, berøring og intimitet på andre måder har stor værdi, mener han, og han synes, sexlivet nu er bedre end nogensinde.
- Det kan jo ske, at det glipper. Og jeg har stadig en recept på Viagra, men jeg vil helst undgå at tage piller i det omfang, jeg kan, siger han.
Sexolog: Tal åbent om problemerne
En af de personer, der har indgående kendskab til danskernes problemer med sexlivet, er Marie Thjellesen.
Hun er klinisk sexolog og parterapeut. Hun er tilknyttet Diabetesforeningens rådgivning, og er også i kontakt med klienter med sygdomme som kol, gigt og hjerte- karsygdomme, men også dem, der lider af angst og depression.
Klienterne kommer ofte til hende, fordi de ikke kan tale med deres partnere om problemerne med sexlivet.
- Rigtig mange par taler aldrig om det her. De har ikke et sprog til det. Og derfor har vi som sundhedspersonale en kæmpe opgave i at invitere til, at det kan vi godt tale om, siger Marie Thjellesen.
- Ideen om ikke at kunne præstere går så meget ud over identitetsfølelsen, at det i sig selv gør, at mange meget hurtigt vælger at trække sig fra deres partner. Og derved opstår ensomhedsfølelsen og rigtig mange andre problematikker, fortæller hun.
Det med at finde en sundhedsperson at tale med er ofte en stor hindring for Marie Thjellesens klienter. Mange af dem har taget tilløb til det i årevis.
- Ofte ved de ikke, at man kan tale om det her i det offentlige system. De ved ganske enkelt ikke, hvor de skal gå hen. Og det er et kæmpe problem.
Marie Thjellesen mener, at det offentlige sundhedsvæsen må spille en mere aktiv rolle i forhold til danskernes seksuelle sundhed.
- Som sundhedspersonale har vi et ansvar for at invitere til at tale om det her som et helt almindeligt aspekt af livet, fordi rigtig meget kronisk sygdom påvirker seksualiteten.