Det skaber glæde hos husejer Kenneth Kühn fra Hvidovre, at Stormrådet har besluttet, at dele af Danmark i går blev ramt af stormflod.
- Jeg er lettet. Jeg er superlettet, men jeg havde også regnet med, at det blev defineret som en stormflod, for det var voldsomt, siger han.
Dermed kan Kenneth Kühn formentlig få erstatning fra stormflodsordningen til betaling af de udgifter, vandskaderne har påført huset.
Allerede i morges havde han en håndværker ude for at se på huset. Beskeden var nedslående.
- Han sagde, at huset er ubeboeligt. Alle gulvene skal rives op. Væggene, der er gipsbeklædt, skal også skæres op og repareres, fortæller Kenneth Kühn, som forstod på håndværkeren, at det var en meget voldsom opgave.
Hvad der nu skal ske, ved husejeren ikke.
- Jeg ved ikke engang, hvor vi skal sove i nat, lyder det.
- Lige nu venter jeg på, at vores forsikringsselskab vender tilbage og forhåbentlig har en eller anden procedure for, hvordan man griber det her an. Så tager vi det time for time, dag for dag, siger han.
Kenneth Kühn står ikke alene med de uoverskuelige dage foran sig. Vandmasserne har også skabt problemer for naboerne.
- Jeg hørte lige fra min nabo, der har et helt nybygget hus, at de er i en situation, hvor de skal regne med minimum otte måneder, inden det er beboeligt igen, tilføjer han.
- Jeg tør smile nu, lyder det fra sommerhusejer Inger Hedegaard efter meldingen om stormflod:
Hvis vandet har ramt dig
- •
Tjek, om du bor i et af de områder, der er ramt af stormflod. Se mere her.
- •
Søg om erstatning hos det forsikringsselskab, hvor din ejendom er brandforsikret.
- •
Gør det inden 5. marts 2017 - to måneder efter stormfloden.
- •
En taksator kontakter dig på vegne af forsikingsselskabet, der afgør, om du får erstatning fra stormflodsordningen.
- •
Vær obs på, at ordningen ikke dækker alt - fx ting og møbler i kælder og have.
- •
Der er også en selvrisiko, som stiger, hvis din ejendom har været udsat for flere stormflodsskader.
- •