Rettelse: Fotoet af hummere i artiklen er skiftet - tidligere var det et billede af jomfruhummere.
Æg fra burhøns er langsomt røget ud af supermarkederne af hensyn til dyrevelfærden.
Ålene er blevet taget af hylderne, fordi de er truede.
Og nu er de såkaldte "turbokyllinger", som de er blevet kaldt af dyrevelfærdsorganisationer, også på vej ud flere steder.
Altså kyllinger, der bliver udklækket, fedet op og slagtet på godt en måned.
Så mens forbrugernes fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed vinder frem, ryger visse produkter ud. Men hvad bliver egentlig det næste?
Det har vi spurgt organisationer, forskere og en supermarkedskæde om.
Levende hummere
Står det til Dyrenes Beskyttelse, skal levende hummere gerne være noget af det næste, der forsvinder fra supermarkederne.
- Det er følende, sansende væsner, som er et af de eneste dyr, vi præsenterer i detailbranchen levende. Vi har heller ikke levende svin gående nede i Meny, siger Cecilie Karstrup, der dyrlæge og ph.d. og beskæftiger sig med slagteri og aflivning hos Dyrenes Beskyttelse.
Det problematiske er dels den måde, hummerne bliver transporteret og opbevaret på i supermarkederne, mener Cecilie Karstrup, og dels det faktum, at forbrugerne selv skal aflive dem.
- Vi sender hummere hjem med forbrugerne, hvor de som amatører skal aflive dem i deres køkken, siger hun.
Ifølge Mickey Gjerris, der er bioetiker og ph.d., er det realistisk, at de levende hummere udgår, fordi det er et nicheprodukt.
- Der er ikke ret mange mennesker, der køber det. Og vi er nede på et fåtal af mennesker for hvem den oplevede kvalitet vil være meget forskellig af en hummer, man selv slagter og en, der er død, når man køber den.
- Det gør, at du relativt nemt kan mobilisere en masse mennesker, der vil sige, at det kan ikke passe, at det skal man kunne købe, fordi de aldrig selv ville købe det, siger han.
Konventionelle alternativer
På sigt kan det være slut med at stå i frugt- og grøntafdelingen og bryde sin hjerne med, om det er de økologiske eller konventionelle grøntsager, der skal ned i kurven.
Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal vil konventionelle alternativer nemlig på et tidspunkt udgå til fordel for udelukkende økologiske varer - i hvert fald når det kommer til de varer, hvor der ikke er væsentlig forskel på de to ting. Det kunne være eksempelvis gulerødder eller havregryn, nævner hun.
- Jeg tror, at den konventionelle mulighed ryger ud ved nogle fødevarer, fordi det er besværligt for supermarkederne at have begge valg, siger Birthe Linddal, der understreger, at det er hendes bud på udviklingen, og at det ikke kan vides med sikkerhed.
Mickey Gjerris er enig i Linddals pointer, og han peger på mælkeprodukter som et andet område, hvor han også tror, at de konventionelle produkter på sigt vil fordufte.
- Økologi vil i højere og højere grad være et konkurrenceparameter blandt butikkerne. Jeg tror, high-end supermarkederne vil fravælge det konventionelle som en begyndelse, siger han.
Men så snart prisforskellen mellem konventionelle produkter og økologi bliver mere end et par kroner, så forudser Gjerris, at der vil være begge varetyper til forbrugerne.
Dele af kødsortimentet
Det er ikke kun de hurtigt voksende kyllinger, der snart kan være fjernet fra kølediskene. Også andet af det billigste kød kan ifølge Birthe Linddal være noget af det, vi vil se forsvinde.
Hun peger på svineprodukter som noget, der ikke vil forsvinde, men efter hendes vurdering møde skærpede krav - lidt ligesom det skete for ægproducenter, da buræggene udgik.
- Det er blandt andet fordi, den produktion er meget industriel, og det bryder forbrugerne sig ikke om, siger hun.
- Jeg tror, supermarkederne vil stille nogle krav til deres leverandører. Det bliver ikke nødvendigvis, at de kun vil have frilandsgrise, men at de i hvert fald vil have grise, der er produceret med større dyrevelfærd, siger Birthe Linddal.
Og det kommer også til at gælde kyllingeproducenterne, forudser Mickey Gjerris - det slutter altså ikke nødvendigvis med "turbokyllingerne".
Slik med animalske produkter
Også på de sidste hylder inden køen til kassen kommer der til at ske forandringer ifølge Gjerris og Linddal.
På slikhylderne bliver det dog ikke nødvendigvis produkter, der udgår, men derimod dele af indholdet, som bliver skiftet ud.
- Noget af alt det slik, som er lavet udelukkende med kemi, kommer til at ryge ud til fordel for slik, der er produceret på baggrund af mere naturlige materialer, siger Birthe Linddal.
Samtidig har der gennem længere tid været en tendens til, at flere slikproducenter har erstattet animalske produkter som gelatine med vegetabilske alternativer såsom kartoffelstivelse. På den måde er slikposerne gjort vegetar- eller veganervenlige.
Og den tendens vil kun blive forstærket, forudser Mickey Gjerris.
- Hvis du kan lave et alternativ, der ikke koster meget mere, som er baseret på planter i stedet for afkog af dyreknogler - whats not to like? Du kan endda skilte med, at det er vegansk og vinde lidt på den front, siger han.