Tine Kellemann De França er vokset op med en klar fortælling om sit livs første dage.
Hun blev født i 1984 af en libanesisk kvinde, der var blevet gravid udenfor ægteskabet. I datidens Libanon kunne den slags føre til, at barnet blev dræbt for øjnene af moren, som selv risikerede at lide samme skæbne. Sådan husker Tine Kellemann De França, at historien lød.
Derfor rejste kvinden på uddannelsesophold i Beirut og fødte i al hemmelighed Tine Kellemann De França i den libanesiske hovedstad. Herfra opgav hun sin datter til adoption.
Fortællingen husker Tine Kellemann De França, at danske Grete Buhr fortalte hende og det danske ægtepar, der blev Tine Kellemann De Franças forældre.
I historien var den i dag afdøde Grete Buhr den nyfødte piges redning. En helteskikkelse, der sikrede hende et bedre liv. Og som Tine Kellemann De França derfor voksede op med en nærmest ubegrænset taknemmelighed til.
- Det var jo hende, der havde frelst mig, siger hun.
Men den fortælling er begyndt at slå revner både for Tine Kellemann De França og for en række andre i dag voksne personer, der blev adopteret fra Libanon til Danmark af adoptionsbureauet AC Børnehjælp i 1980'erne. Mellemleddet mellem deres fødeland og Danmark var den danske kvinde Grete Buhr.
'Så har du jo ingenting'
DR kan i den nye undersøgende podcastserie 'Falske Minder' afsløre, at der er mere til historien om Grete Buhr og adoptionsbureauet end den, Tine Kellemann De França er vokset op med. Podcasten bygger på research i historiske dokumenter, artikler og interviews med en række adopterede fra Libanon.
Som ansat i AC Børnehjælp var Grete Buhr med til at formidle adoptioner til Danmark med metoder, som eksperter i dag vurderer, var bestikkelse eller decideret handel med børn. Samtidig sendte Grete Buhr børn til Danmark med falske oplysninger om deres biologiske ophav, fødested og religion.
Det er meget sparsomt, hvad Tine Kellemann De França ved om de første måneder af sit liv. Hun har kun få dokumenter og fortællinger om, hvor hun blev født, og hvorfor hun blev adopteret væk. Men med de nye oplysninger om Grete Buhrs ageren smuldrer det, hun trods alt havde.
- Det, jeg troede, jeg vidste, er ikke nødvendigvis sandt. Det er voldsomt. For så har du jo ingenting, siger Tine Kellemann De França.
Grete Buhr fik 49 børn til Danmark
Grete Buhr rejste med sin mand, Allan Sørensen, til Libanon i 1981. Han havde fået arbejde som vicekonsul på den danske ambassade i landet.
I de efterfølgende år brugte hun sin tid på at finde børn, der kunne adopteres til Danmark og blev ansat af adoptionsbureauet AC Børnehjælp til at formidle adoptioner til Danmark. Det skete, alt imens skudsalver lød, og bomber faldt over Libanon og særligt Beirut. Landet stod midt i en borgerkrig.
'Hun hjælper Beiruts børn ud af krigshelvedet', lød overskriften i en artikel fra B.T. fra den tid. Grete Buhr står med en baby i favnen på et stort billede, der fylder en hel tabloidside.
B.T. besøgte Grete Buhr i det krigshærgede land og beskrev, hvordan hun drønede rundt i sin "lille skudhullede Honda" og fandt børn, der kunne adopteres af danske par.
I årene fra 1981 og frem lykkedes det Grete Buhr at formidle adoption af 49 libanesiske børn til Danmark. Det er langt størstedelen af de i alt 63 adopterede fra Libanon, der er endt i Danmark.
En genbrugt historie
Flere af de adopterede fortæller, at Grete Buhr i en stor del af deres liv var det eneste sted at gå hen for at søge viden om deres ophav.
En af de fortællinger, der går igen hos de adopterede, er, at Grete Buhr fortalte dem, at de formentlig var børn af en libanesisk mor og en udenlandsk soldat. Historien gav en mulig forklaring på, hvorfor deres biologiske mor ikke kunne beholde dem.
Men for flere af de adopterede har den historie vist sig ikke at holde stik.
DR har kendskab til to, der er adopteret fra Libanon gennem Grete Buhr, som via DNA-tests har fundet ud af, at historien ikke er sand. De har begge i deres voksenliv fundet ud af, at de både har en biologisk mor og far med libanesiske rødder.
De to adopterede har også fundet ud af, at deres biologiske familier er fra forskellige religioner, men i deres papirer står der, at de er kristne. Og de har fundet ud af, at navnene på deres biologiske mødre er opdigtede i de to adopteredes libanesiske pas.
Tine Kellemann De França er ikke lykkedes med at finde frem til sit biologiske ophav. Hun ved derfor ikke med sikkerhed, om historien, Grete Buhr har fortalt hende, er falsk. Men hun hæfter sig ved, at dele af den til forveksling ligner historier, som andre af de 49 adopterede, Grete Buhr fik til Danmark, har fået.
- At finde ud af, at den historie bare var et eller andet copy-paste, der var lavet til alle... Det er godt nok uværdigt for noget menneske, siger hun.
En respirator 'som betaling' for børn
DR's research af Grete Buhr og AC Børnehjælps ageren i det borgerkrigshærgede Libanon afslører også, at der forud for adoptionerne blev forhandlet om priserne for de børn, der skulle adopteres til Danmark.
Ét sygt barn var billigere for det danske adoptionsbureau at få til adoption end andre libanesiske børn. Og dokumenter viser også ét eksempel, hvor Grete Buhr beskriver, at hudfarve har en betydning for prisen.
- Den sorte kommer ikke til at koste meget! Han er billig, haha. Ham skal der sgu' ikke betales for, står der blandt andet i et referat af en telefonsamtale mellem Grete Buhr og direktøren af adoptionsbureauet, Folmer Lund Nielsen.
Samtidig forhandlede Grete Buhr også med blandt andet en fødselslæge om størrelsen på et honorar, som fødselslægen fik til gengæld for, at AC Børnehjælp kunne få børn til adoption i Danmark.
Men et sådant honorar er ikke lovligt, vurderer eksperter, der forklarer, at man ikke må betale for børn til adoption.
Eksperterne vurderer derudover, at Grete Buhr og AC Børnehjælp skaffede donationer til et børnehjem og et hospital til gengæld for lettere at få børn til adoption. Og eksperterne var der tale om bestikkelse eller direkte børnehandel.
I et tilfælde skrev Grete Buhr blandt andet ti AC Børnehjælps direktør, Folmer Lund Nielsen, at der kunne betales for børn ved at donere en respirator til et hospital:
- Vi kan donere den (til hospitalet red.) i Byblos som betaling for de to (babyer, red.), vi har fået, og den, vi får om kort tid.
Senere skrev Grete Buhr til Folmer Lund Nielsen, at:
- (Hospitalet red) i Byblos spørger, om vi har mulighed for at donere vedlagte kompresser til den babyrespirator, vi gav dem.? Jeg er mest stemt for at sige ja, når vi har fået et par børn mere.
I andre tilfælde blev donationer af mælkepulver og en vaskemaskine omtalt som noget, der kunne skaffe flere børn til danske forældre. Grete Buhr skrev blandt andet til Folmer Lund Nielsen i et brev i 1982, at mælkepulver og børnetøj var "nøglen til adoption af børn til Danmark".
'Jeg har været en vare'
På Tine Kellemann De França gør det stort indtryk at læse dokumenterne - selvom hun ikke ved, om det specifikt er hende, der bliver skrevet om.
- Det er enormt ubehageligt, at man er beskrevet som en handelsvare. Jeg føler mig mindre værd. Jeg føler, at jeg har været en vare, siger hun.
Selvom oplysninger gør, at hendes barndoms glansbilledefortælling om Grete Buhr falmer, tror hun ikke, at kvinden, der bragte hende til Danmark, gjorde noget i en ond mening.
- Jeg tror ikke, Grete har tænkt, at det var børnehandel. Jeg tror, hun har tænkt, at nu må vi gøre, hvad vi kan for at få de her børn til Danmark. I en tro på, at det var det bedste for de børn.
- Hun har levet højt på al den adrenalin, det må have været at leve i en krigszone og "redde" nogle stakler ud og give dem muligheden for et bedre liv, tror jeg. Hun har jo overleveret os personligt i armene på – for mit vedkommende – de bedste forældre, jeg kunne ønske mig. Det kan jeg godt forstå, at man kunne blive høj af.
Grete Buhr døde for 18 år siden, og DR har derfor forelagt kritikken af hende for hendes børn. De kalder det "voldsomme anklager", der bliver rettet mod deres mor.
- Anklager, hun vel at mærke ikke selv har mulighed for at forsvare eller forklare.
De understreger, at deres mor formidlede adoptioner med gode intentioner.
- Det vi ved er, at vores mor handlede ud af omsorg for de børn, der blev født i en voldsom krigstid i et håb om at kunne give disse børn en bedre fremtid i Danmark, uden krig, ødelæggelse og død, skriver Grete Buhrs børn.
'Det gør ondt. Helt indeni'
Da de børn, der blev adopteret til Danmark med Grete Buhr som mellemmand, efterhånden var ved at blive store, samlede Grete Buhr dem i sin have til det, hun kaldte "libanesertræf". Formålet var at skabe kontakter mellem dem, og også Tine Kellemann De França var med.
På en video fra den dag kan man se Grete Buhr holde en tale. Grete Buhrs øjne hviler skiftevis på flere af børnenes ansigter, mens hun fortæller dem om de første timer af deres liv.
- Den første, der ønskede jer, det var mig, siger hun.
Når Tine Kellemann De França ser talen i dag, bliver hun ramt af minderne om den eufori, der var ved at være samlet med de andre i Grete Buhr, deres "frelsers", have. Men hun oplever talen på en anden måde i dag.
Tine Kellemann De França er taknemmelig for det liv, hun har i Danmark.
- Men der vil altid mangle noget, siger hun.
Der mangler svar. Viden om, hvad der helt præcist skete i de to første måneder af hendes liv, og hvordan hendes adoption kom i stand.
- Det er én ting, at det mangler. Men når du også har en mistanke om, at det, der mangler, er så grimt: At man er blevet handlet, byttet for en opvaskemaskine eller tørmælk… Det gør ondt. Helt indeni.
DR har forelagt kritik for efterkommerne til den tidligere direktør i AC Børnehjælpe, Folmer Lund Nielsen. Men de er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Bag jernlågen til et gravsted ligger en hemmelighed begravet, der vil ændre en masse menneskers historie. Du kan høre mere om gravstedet, Grete Buhr, AC Børnehjælp og få de adopteredes personlige historier i den nye DR-podcastserie ‘Falske minder’.