Svært syge kræftpatienter som Finn Nielsen, Annette Bekner og Carsten Loop blev sidste år fejlinformeret på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
De fik i strid med reglerne at vide, at de ville blive smidt af ventelisten til en operation på Aarhus Universitetshospital, hvis hospitalet skulle undersøge mulighederne for, om de kunne blive opereret tidligere i udlandet.
Og som DR kunne afsløre i går, fik patienterne heller ikke at vide, at Aarhus Universitetshospital faktisk havde konkrete aftaler med et hospital i Sverige og England om, at de kunne blive kontaktet, hvis Aarhus Universitetshospital fik brug for at sende en patienter af sted.
I stedet har patienterne ventet op til 10 uger på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det er otte uger mere end den lovsikrede maksimale ventetid på to uger. Og hospitalet har selv erkendt, at den lange kø til operationsbordet kan have kostet menneskeliv, fordi kræften er vokset i ventetiden.
DR har spurgt Claus Thomsen, der er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, hvorfor patienter som Finn Nielsen ikke fik tilbuddet om at komme til udlandet, hvor de måske kunne være blevet opereret hurtigere end i Aarhus.
- Det er jo forkert, hvis vi ikke har givet ham muligheden for, at vi skulle undersøge, om han kunne blive opereret i udlandet. Vi kunne ikke på det tidspunkt sige med sikkerhed, om det kunne blive i Sverige, eller om det kunne blive i England.
- Men havde Finn Nielsen sagt: Jeg ville gerne have tilbuddet, så kunne vi have kontaktet de to hospitaler og spurgt, om de var interesserede. Om de kunne give et tilbud og i givet fald, hvornår de ville kunne give det.
Men Claus Thomsen kan du forklare, hvorfor han ikke fik det at vide. Hvorfor han ikke fik tilbuddet?
- Nej, det kan jeg ikke forklare.
Selvfølgelig diskuteres økonomi
Interne dokumenter fra Aarhus Universitetshospital, som DR er i besiddelse af, dokumenterer ifølge eksperter, at økonomi er en af forklaringerne på, hvorfor ingen patienter fra mave- og tarmkirurgisk afdeling er blevet sendt til udlandet for at blive opereret.
Du kan se et kronologisk uddrag af dokumenterne i tidslinjen her:
DR har også spurgt Claus Thomsen, hvilken rolle penge ifølge ham har spillet i forhold til at give patienterne mulighed for at blive opereret i udlandet
- Det er meget svært for mig at sige, hvilken rolle det kan have spillet. Men der er jo ingen tvivl om, at de her operationer i udlandet er væsentligt dyrere end herhjemme, og derfor så diskuterer ledelsen og medarbejderne i afdelingen, hvilke konsekvenser de ekstra udgifter kan få.
Men der er jo ingen patienter, der er blevet opereret i udlandet, så økonomi er vel blevet vægtet. Har det betydet noget for jeres vurdering?
- Det kan jeg ikke sige. Det er jo sådan, at i sidste ende, så har den enkelte patient rettigheden til at blive henvist til udlandet. Det siger vores instrukser også, men afdelingen har naturligvis diskuteret, hvordan man bedst muligt udnytter de ressourcer, vi har til rådighed og ressourcer: det er jo både penge og personale.
Brevet fra økonomikonsulenten
Et af de dokumenter om økonomi, som DR har, er en mail, som bliver sendt i august sidste år til to overlæger på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
De to læger havde været i gang med at undersøge mulighederne for, at nogle af afdelingens patienter med meget avanceret kræft kunne komme til udlandet og blive opereret, fordi afdelingen selv havde lange ventetider.
Mailen er sendt fra en økonomikonsulent på Aarhus Universitetshospital, og der står:
"Jeg vil gerne være helt sikker på, at I har forstået, hvordan det er økonomien bag dette er. Det er afdelingen selv, der afholder alle udgifter, når man køber behandling i udlandet. … Har I dette med i jeres overvejelser?"
Claus Thomsen, hvordan hører du det budskab?
- Jamen, det er budskab, når det bliver læst op i den sammenhæng, så lyder det jo heller ikke rigtigt i mine ører.
Det har vel ikke noget med sammenhæng at gøre. Det er vel direkte forkert. Det må man ikke, det hun beder om her.
- Altså sagen er, at det er den enkelte afdeling, som har det samlede budget til alle behandlinger. Men hvis udgifterne for en afdeling overstiger det, de har budget til - for eksempel hvis man skal sende patienter til udlandet - så går vi jo ind som hospitalsledelse og kompenserer afdelingen for de udgifter ekstraudgifter, der er.
Men det mailen siger, det er vel, at man beder lægerne om at tænke på og vægte økonomien, hvis der skal købes behandling i udlandet, og det må man ikke ifølge sundhedsloven.
- Det er fuldstændig rigtigt. Det må man ikke ifølge sundhedsloven. Men som jeg sagde før, så er det altså sådan, at den enkelte patient har ret til… vi skal give tilbuddet, og lægerne er også instrueret i, hvordan patienter, som ønsker det, kan komme til udlandet.
Men hvorfor har I ikke gjort det – sendt nogen af sted?
- Når der ikke er flere patienter, der er blevet opereret, kan det hænge sammen med, at vi har haft en fejlagtig instruks, som vi har beklaget og undskyldt for. Altså hvor vi har sagt, at patienterne gik af ventelisten.
- Den anden side er, at generelt er det meget få patienter, som ønsker en tid et andet sted. Det er meget syge patienter. Det er meget store indgreb. Og det er lange ophold i udlandet.
Men hvorfor fortæller I jeres læger i den her mail, at de skal vægte økonomien, når det er helt principielt og basalt er imod reglerne i sundhedsloven?
- Jamen, det der sker i den mail … Det er sådan, at de operationer i udlandet er altså bare væsentligt dyrere end herhjemme. Derfor er det vigtigt, at afdelingen prioriterer, at de kommer til at lave de ting, som kun de må lave.
- Altså at man sørger for, at vi så vidt muligt kan tilbyde patienterne behandlingen hos os selv. Det har betydning for patienterne, fordi så er de tættere på deres eget netværk, og de er i et land, hvor de kender sproget. Og samtidig er det altså også billigere for os.
Der peger du så på økonomien igen. Det er jo det, der er problematisk…
- Det er ikke problematisk, at vi er ansvarlige omkring det, økonomien gør.
Nej men, at I vægter økonomien i behandlingen…
- Det gør vi ikke her. Vi vægter ikke økonomien i behandlingen. Patienterne har rettigheden til at blive henvist til udlandet, hvis patienten ønsker det, og hvis vi har et hospital i udlandet, som kan tilbyde behandling.
Patienter kan ikke sendes til udlandet
Et andet dokument, der omhandler udenlandsk behandling og økonomi, er et referat fra et møde mellem Claus Thomsen og ledelsen på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det fandt sted tre uger efter, at økonomikonsulenten havde skrevet sin mail til overlægerne.
I referatet fra mødet 1. september står:
”AL (afdelingsledelsen red.) orienterede om at de vil informere speciallægerne om at der ikke pt kan sendes ppt (patienter red.) afsted, da MTK (mave- og tarmkirurgisk afdeling red.) ikke har tilstrækkeligt budget”.
Claus Thomsen, afdelingen kan ikke sende patienter afsted, fordi de ikke har tilstrækkeligt budget. Her kommer økonomien igen over patienternes fuldstændigt klokkeklare, stadfæstede rettighed. Og det er dig, der har afholdt mødet. Økonomien er afgørende. Altså hvad er det, der er gået galt.
- Jamen, det der sker her, er jo, at der kommer et referat efter mødet. Og det, der sker efter det referat, er, at jeg kontakter afdelingsledelsen og siger, at patienterne har den fulde rettighed.
- I kan se i et senere referat fra et internt møde i afdelingen, at det bliver indskærpet over for lægerne, at patienterne har rettigheden til at blive henvist til udlandet. Og at det ikke økonomien, der står i vejen.
En vej vi skal undgå at følge
Claus Thomsen henviser til et referat, der beskriver, hvad der skete på et møde, som afdelingsledelsen holdt med et team af overlæger, der udfører de komplicerede tarmoperationer på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Lægerne blev ifølge referatet oplyst om, at patienter "har ret til at blive informeret om muligheden for operation i udlandet".
Men herefter spurgte overlægerne ind til, hvordan de patienter, der ønsker en operation i udlandet, skal håndteres. Som svar på det kommer økonomien igen på bordet. I mødereferatet står der, at:
”Det koster 1 mio. kr., hvilket svarer til 1 overlæge eller 2,5 sygeplejersker, en vej vi skal undgå at følge, da afdelingen vil skulle betale for forløbene og tvinge os ud i besparelser.”
Med på mødet var overlæge Peter Nerstrøm, der siden har sagt sin stilling op på mave- og tarmkirurgisk afdeling i protest over ledelsens måde at håndtere de lange ventetider på.
- Vi var dybt rystede efter det møde.
- Det var fuldstændig uhørt og fuldstændig absurd, at vi skulle begynde at tænke økonomi ind i det, når vi har med så sårbare avancerede kræftpatienter at gøre, siger han i videoen her:
Udenlandsk behandling kan betyde fyringer
DR kan også dokumentere, at så sent som i januar i år, blev økonomi også nævnt på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med operationer i udlandet.
I et referat fra et afdelingsmøde på mave- og tarmkirurgisk afdeling den 18. januar står, at:
"Det vil have stor betydning for afdelingens økonomi, hvis der er mange patienter, der bliver sendt til udlandet. Det kunne i sidste ende betyde fyringer, og man skal vurdere patienter og informere om ventetider og overskridelser samt udlandet, og hvad det indebærer jvf. vejledningen."
Kan ikke vurdere, hvem der har ansvaret
Et sidste spørgsmål, Claus Thomsen, hvem har ansvaret for hele den her misere?
- Jamen altså. Vi har jo taget det fulde ansvar for, at vi i en periode har informeret patienterne forkert. Der har været en fejl i lægernes instruks om, at patienternes tid i Danmark skal aflyses, hvis de vil lade mulighederne for behandling i udlandet undersøgt. Det er en fejl. Det har vi undskyldt, og det har vi beklaget. Og vi har kontaktet patienterne og er ved at vejlede dem om mulighederne for at søge erstatning.
Er det i bund og grund dig, der har ansvaret for alt det, der er gået galt her?
- Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke vurdere. Det er heller ikke mig, der skal vurdere, hvem der har et ansvar.