Strejke blandt landets sygeplejersker, en mulig kommende influenzaepidemi og en coronasmittekurve der stiger stejlt er en rigtig dårlig kombination, hvis man spørger landets hospitaler.
Fredag skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene" på grund af det stigende smittetryk, og i et notat tilføjede de, at situationen i sundhedsvæsnet i dag er "markant anderledes, og på mange måder mere bekymrende, end under de to foregående epidemibølger."
Nu giver repræsentanter fra det danske hospitalsvæsen udtryk for, at de deler bekymringen.
Meldingen lyder nemlig, at sygehusene er væsentligt dårligere rustet til at klare endnu en coronabølge, end de var sidste år.
En stejl smittekurve
Lige nu er i alt 263 personer indlagt med corona i Danmark, og 156 af dem er indlagt i Region Hovedstaden, hvor smitten også er højere end i resten af landet.
Det mærker hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kristian Antonsen, og han deler Sundhedsstyrelsens bekymring om en mulig overbelægning.
- Det er bestemt et scenarie, vi potentielt kan se, fordi vi ser en smittekurve, der på trods af vaccinationer har samme stejlhed som sidste år. Måske er den endda en smule stejlere, siger han.
Kristian Antonsen fortæller, at de fredag havde i alt 35 patienter indlagt med covid-19 på de to hospitaler, hvilket er lidt under halvdelen af, hvad de havde, da det var værst under anden bølge.
Derfor er de endnu ikke pressede på kapacitet, men hospitalsdirektøren frygter, at det snart kan ændre sig.
Dårligere rustet end sidste år
Han henviser til de mange ubesatte stillinger, der præger sundhedsvæsnet i øjeblikket, for ifølge ham betyder det nemlig, at der på landsplan er færre bemandede sengepladser end sædvanligt.
Af den grund mener han, at hospitalerne er dårligere rustet end for blot et år siden til at klare et højt coronasmittetryk, og det kan betyde, at en potentiel overbelastning vil ramme hurtigere end ved seneste coronabølge.
- Den perfekte storm ville være kombinationen af en tredje covid-bølge, en potentiel større luftvejsinfektion, som f.eks. en influenzaepidemi, som nogen mener godt kan komme i år, og så at vi bemandingsmæssigt simpelthen står et andet sted, end vi gjorde bare for et år siden, siger han.
Det største problem er manglen på sygeplejersker
Den bekymring deler Gitte Kronborg, der er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital. Hun oplever også, at der i stigende grad kommer flere patienter ind med corona.
- Men det allerstørste problem er, at vi har alt for få sygeplejersker og alt for lidt plejepersonale, siger hun.
Det betyder, at ethvert lille ekstra "skvulp" af patienter kan mærkes på belastningen.
- Så hvis vi får flere og flere coronapatienter indlagt på vores afdeling med de få sygeplejersker vi har, så rammer vi jo en maksimum kapacitet. På et tidspunkt er der nogen, der ikke er plads til, siger hun.
Erik Jylling, der er Sundhedspolitisk direktør i Danske regioner, tilføjer, at det både er konflikten blandt landets sygeplejersker samt en stor pukkel af ferieafvikling efter de første coronabølger, der gør, at det er rigtig svært for hospitalerne er få besat de nødvendige vagter.
Han konkluderer, at det sammen med en kommende influenzasæson, et åbent samfund og et stigende smittetryk udgør "en mosaik af elementer, der allesammen er med til at presse kapaciteten på sygehusene."
Flere aflyste operationer
Ifølge Sundhedsstyrelsen betyder den mosaik, at der er en "faldende robusthed" i sundhedsvæsnet, og det har ikke kun betydning for de patienter, der bliver smittet med corona.
I samtlige regioner har der i lang tid været aflyst planlagte operationer, og styrelsen forudser, at det kun vil blive værre.
- Det bliver desværre nok sådan, at mange patienter vil komme til at opleve, at deres behandling eller besøg på sygehuset bliver udskudt. Jeg forstår godt, at det skaber stor frustration hos patienterne, for nogen har måske allerede ventet et stykke tid, siger direktør Søren Brostrøm.
Derfor har han også anbefalet at regeringen genindfører coronapasset, for at dæmme op for smitten.
Fredag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han på vegne af regeringen har bedt Epidemikommissionen vurdere, om covid-19 igen bør opgraderes til en samfundskritisk sygdom.
Det er først herefter, at regeringen kan begynde at genindføre restriktioner, vel og mærke hvis et flertal i Epidemiudvalget også vælger at stemple corona som samfundskritisk.