Hospital har igen forsøgt at svare på kræft-kritik, men leverer 'en sludder for en sladder'

Artiklen er opdateret kl. 10.48 med en udtalelse fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Uklar, flagrende, en sludder for en sladder.

Der er ikke mange roser til Aarhus Universitetshospitals (AUH) egen redegørelse af kræftsagen fra hverken sundhedsøkonom eller regionspolitiker.

Det er tredje gang, hospitalet svarer på regionens kritiske spørgsmål, men nogle af punkterne er alligevel decideret mangelfulde, mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Der er helt klare spørgsmål, vi ikke får svar på.

- De indrømmer fejl i en meget begrænset periode og begrunder det med en kommunikationsmisforståelse. Udover det får vi en sludder for en sladder om generel økonomistyring, siger han.

Den klareste mangel er ifølge sundhedsøkonomen, at det ikke fremgår, om mave- og tarmkræftpatienter er blevet informeret om, hvilke konsekvenser det kan have, at deres operationer er blevet udskudt.

- Jeg kan ikke se, at hospitalet i sit svar redegør for, at de har informeret patienterne om de risici, der er forbundet med at vente udover de to uger, siger Jes Søgaard.

Der kan gemme sig mere

Af redegørelsen fremgår det, at antallet af kræftpatienter, der har ventet for længe på en operation, nu er vokset med yderligere 20 til i alt 313.

AUH erkender, at der er sket fejl i 13 forløb.

Her kan hospitalet enten ikke dokumentere, at patienterne er blevet informeret korrekt om deres ret til behandling på et andet hospital, hvis AUH ikke kunne operere inden for 14 dage, eller også er det ikke blevet forsøgt at finde et andet hospital.

Men både politikere og ekspert frygter, at det ikke er det fulde billede.

- Efter at have læst redegørelsen er jeg overhovedet ikke overbevist om, at det kun er 13 ud af de 313 overskridelser af de maksimale ventetider, der er sket fejl i, siger Jes Søgaard.

Regionsrådspolitiker i Region Midtjylland Anders G. Christensen (V) har også sin tvivl om, hvor dybt til bunds i sagen man nu er kommet.

- Det er ikke en redegørelse, der efterlader mig betrygget ved, at der nu skulle være fuldstændig styr på sagen.

Der er løbende kommet nye afsløringer frem i sagen om AUH's mave- og tarmkræftafdeling, og tallet for, hvor mange der ikke er blevet behandlet inden for de lovmæssige to uger, er ligeledes løbende blevet opjusteret.

Og det får Anders G. Christensen til at frygte, at der stadig kan risikere at komme flere til.

- Så nervøsiteten er der, siger han.

I redegørelsen fastholder AUH, at patienter med mave- og tarmkræft generelt er blevet behandlet efter reglerne.

Det får hospitalets svar til at ligne et forsvarsskrift, argumenterer Jes Søgaard.

- Nu er Aarhus Universitetshospital gået ind i det, jeg vil kalde forsvarsmode. De lægger en lang række faktorer frem, men de er uklare.

Undladt at sende patienter til udlandet

Af interne dokumenter, som DR er i besiddelse af, fremgår det, at afdelingsledelsen har brugt økonomi som argument for ikke at sende patienter til udlandet.

Men det har hospitalet slet ikke ret til at vurdere.

- I Danmark er det mig bekendt kun Sundhedsstyrelsen, der kan tage stilling til, om det er for dyrt at tilbyde patienter behandling i udlandet.

Det er derfor "dybt kritisabelt", at redegørelsen i Jes Søgaards øjne ikke tager ordentlig stilling til dét.

- Vi får bare nogle generelle betragtninger om økonomistyring på AUH, som ikke siger noget om de reelle forløb eller det pres, som afdelingsledelsen har været under fra direktionens side.

Derfor ser regionsrådspolitiker Anders G. Christensen frem til 1. maj, hvor første del af af en uvildig undersøgelse, som skal vurdere, om kræftsagen bør have ledelsesmæssige konsekvenser, lander.

Han håber, at der med undersøgelsen vil blive placeret et ansvar og skabt en forståelse for, hvorfor det er er gået så galt, som det er.

Løhde: Bydende nødvendigt at komme til bunds i den her sag

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er der behov for et "fyldestgørende og tilbundsgående billede" af, hvad der er foregået på AUH.

- Jeg afventer nu en skriftlig opsamling fra Sundhedsstyrelsen på dialogen med Region Midtjylland om sagen, og dialogen vil fortsætte, indtil der foreligger fyldestgørende oplysninger fra regionen, lyder det i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Heri skriver ministeren også, at hun har noteret sig, at Region Midtjylland vil iværksætte en uvildig undersøgelse med inddragelse af eksperter udefra.

- Det har jeg selv opfordret regionen til, for det er simpelthen bydende nødvendigt, at vi kommer helt til bunds i den her sag, lyder det fra Sophie Løhde, som oplyser, at hun med med afsæt i sagen fra Region Midtjylland også har iværksat en genopretningsplan for kræftområdet.

- Det er helt afgørende, at vi sikrer, at kræftpatienter får den behandling, de har krav på. Patienterne og deres pårørende skal selvfølgelig kunne have tillid til kræftbehandlingen i Danmark.

Hverken lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland Helene Probst, regionsrådsformand Anders Kühnau eller ledelsen på Aarhus Universitetshospital har ønsket at stille op til interview med DR.