Højesteret blåstempler starthjælp

Højesteret afgjorde i dag, at far til fem ikke skal have almindelig kontanthjælp.

En flygtningefar til fem børn fik i dag at vide, at han ikke er berettiget til almindelig kontanthjælp. Det afgjorde Højesteret mandag.

Flygtningefar til fem børn krævede almindelig kontanthjælp. Ni dommere afviste hans påstand, skriver jp.dk.

Den sag, som Højesteret med et iøjnefaldende stort antal dommere nu har truffet afgørelse i, er en klar opbakning til kommuner og staten, som over for visse borgere ikke udbetaler den sædvanlige kontanthjælps-takst.

Manden kom som flygtning i 2003 og bosatte sig i Ølstykke Kommune (nu Egedal Kommune).

Hele familien i én lejlighed

Manden fik senere i 2003 sin kone og parrets fire yngste børn til Danmark. I 2004 kom den ældste søn. Hele familien boede sammen en lejlighed.

De to ældste boede gratis hjemme, skønt de tjente penge. Den ene sendte månedligt sin kone i Afghanistan 400 dollars.

Højesteret gav myndighederne medhold i, at ydelsen til flygtninge-familien var lovlig, skriver jp.dk.