Højesteret slår i dag fast, at det var i orden, dasupermarkedskæden Føtex forbød en 26-årig kvindelig ansat at bæretørklæde på jobbet. Dermed stadfæster Højesteret landsrettens domfra december 2003.
Generelle regler i ordenHøjesteret mener, at forbuddet mod hovedbeklædning er i orden, daFøtex har generelle regler for alle ansatte om personaletsbeklædning i de kundevendte funktioner.
Så selv om retten anfører i dommen, at beklædningsreglerne iFøtex i særlig grad rammer de muslimske kvinder, så vurdererdommerne ikke, at der er tale om en overtrædelse af loven omforskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Føtex tilbød kvinden en anden stilling, men det ønskede hunikke. Hun blev derpå afskediget.
HK Handelankede dommen til Højesteret. Dommen fra 21. januar 2005 stadfæsterlandsrettens afgørelse.
Rettenafsagde dom i december 2003. Retten vurderede, at Føtex'bortvisning af en medarbejder begrundet i hendes ønske om pludseligat bære tørklæde var berettiget.
Kvindenlægger sag an med støtte fra sin fagforning, HK Handel. Sagenkommer for Østre Landsret, hvor Føtex var sagsøgt for overtrædelseaf lov om forbud mod diskrimination, og ulovligbortvisning.
Enmuslimsk kvinde afskediges pga. et ønske om at begynde at bæretørklæde på arbejde. Føtex' beklædningsreglement forbyder dette.Føtex tilbød kvinden en anden stilling, men det ønskede hun ikke.Hun blev derpå afskediget.Føtex-sagen kort
Forbud mod forskelsbehandlingKvinden anlagde sag med hjælp fra sin fagforening, HK Handel.Påstanden var, at Føtex’ behandling var en overtrædelse af loven omforbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Landsretten vurderede, at Føtex' bortvisning af en medarbejderbegrundet i hendes ønske om pludselig at bære tørklæde varberettiget.
I strid med personalereglementetDen kvindelige Føtex-medarbejder ønskede efter seks års ansættelseat bære hovedtørklæde i butikken. Føtex henviste til, at det villevære i strid med virksomhedens personalereglement og sagde, at hunville blive bortvist, hvis hun gjorde som ønsket.
En neutral virksomhedFøtex har begrundet sin politik med, at man ønsker at signalere, atfirmaet er en politisk og religiøs neutral virksomhed.Personalereglementet indeholder således også forbud mod foreksempel synlige kors og politiske emblemer.
Magasin-sag
I den førstesag om tørklæder på arbejdspladser anlagde Islam Amin Bakhtiar sagmod Magasin - og vandt. Nu har Højesteret afsagt en modsatdom.
Den første sag i Danmark om tørklæder var mellem Magasin iOdense og en kvindelig dengang 15-årig erhvervspraktikant.
Sagen begyndte i 1998, da pigen, Islam Amin Bakhtiar, mødte oppå sit praktiksted og blev afvist på grund af sit tørklæde. Hunlagde sag an mod Magasin for overtrædelse af lov om forbud modforskelsbehandling.
Dom gav pigen ret
Østre Landsret gav i 2000 Islam medhold og tilkendte hende enerstatning på 10.000 kr. Landsretten begrundede sin dom iudformningen af Magasins beklædningsreglement, der efterlandsrettens skøn var udformet, så det typisk ville ramme enbestemt gruppe - her muslimske kvinder med tørklæde. Reglementetforbød hovedbeklædning af enhver art.
Magasin valgte ikke at anke dommen.
//detectBrowser();// Ved forskelsbehandling forstås i dennelov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund afrace, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuelorientering eller national, social eller etniskoprindelse. § 1, stk. 1 Der foreligger direkteforskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve,religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering ellernational, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end enanden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i entilsvarende situation. § 1, stk. 2 Der foreligger indirekteforskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller enpraksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af enbestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelseringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse,betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formålog midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige ognødvendige. § 1, stk. 3Lov om forbud modforskelsbehandling