Hjertelæger får alarm-assistance: En win-win for hospital og patienter

Kunstig intelligens skal lette lægernes arbejde og forudsige hjertefejl.

- Værktøjet gør det samme som lægen i dag - bare hurtigere. Hvad de bruger tyve minutter på i dag, tager systemet et par sekunder, fortæller Jonas Moll, der er direktør for Vital Beats. (Foto: © Andreas Hellwing, DR Nyheder)

Vi bliver ældre og ældre, og derfor får sundhedssystemet flere og flere patienter.

På Rigshospitalet i København tester forskere fra Københavns Universitet nu et nyt værktøj, som skal hjælpe hjertelægerne med at sortere i data fra patienterne.

- Den kunstige intelligens ser lynhurtigt sammenhænge, som det typisk vil tage lægen længere tid at se. Og tid er en mangelvare på hospitaler, forklarer adjunkt Tariq Osman Andersen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Mindre rutinearbejde, mere fokus

Rigshospitalet modtager hver dag alle hjerterytmer fra cirka 5.000 personer, der har fået indopereret en pacemaker.

- Hvis hundrede af patienterne har en alarm dagligt, så bruger vi rigtig meget tid, hvis vi skal bruge tyve minutter på at finde den rette behandling til hver. Så drukner vi i arbejde, fortæller Peter Karl Jacobsen, som er overlæge på Rigshospitalet.

- Der er mere og mere information fra flere og flere patienter, og jeg får i virkeligheden mindre og mindre tid, fortæller overlæge Peter Karl Jacobsen, som hilser den nye teknologi velkommen. (Foto: © Andreas Hellwing, DR Nyheder)

Derfor håber han, at det nye system kan hjælpe med at sortere:

- Alle alarmer er ikke lige vigtige. Så prioritering af alarmerne er meget vigtigt for, at vi kan bruge vores tid på den rigtige måde, fastslår overlægen.

Vil forudsige kritiske hjertefejl

Den nye kunstige intelligens slår først alarm, hvis det finder bekymrende afvigelser, forklarer Jonas Moll, der er direktør i Vital Beats, som står bag værktøjet.

- Lægen behøver dermed ikke spilde tiden på rutinemæssige opgaver, siger han og uddyber:

- Data fra pacemakeren, patientens symptomer og medicinsk data bliver kørt sammen og giver lægen en alarm, hvis der er noget særligt, man skal være opmærksom på.

Desuden vil værktøjet forudsige, om der er forhøjet risiko for urgelmæssige hjerterytmer inden for de næste 30 dage.

- Dermed behøver pacemakerpatienterne ikke komme unødigt ind på hospitalet. De kan få forebyggende behandling, fordi vi er i stand til at se potentielt farlige hjerteslag, inden de opstår, siger Jonas Moll.

Hjertepatient: En win-win

Cathrine Hartvig Kledal har levet med en indbygget hjertestarter i over ti år. Det nye system lyder oplagt og tryghedsskabende i hendes ører:

- Det giver absolut god mening, at man har fokus på mig, hvis der er problemer, men bruger tiden på en anden, når alt er normalt, siger hun.

Cathrine Hartvig Kledal indsender dagligt data fra hendes indopererede hjertestarter til Rigshospitalet. (Foto: © Steffen Estrup, DR Nyheder)

Hun krydser fingre for, at man kan indfri løftet om færre besøg på hospitalet:

- Jeg ved, at nogen holder øje med mig. Men jeg skal ikke ind og bruge en masse unødvendig ventetid på hospitalet - og lægerne skal ikke bruge en masse unødvendig tid på at tilse mig. Det er en win-win-situation, mener hun.

Projektet SafeHeart er støttet af EU-midler og er et samarbejde mellem Københavns Universitet, virksomheden Vital Beats og Rigshospitalet.

Den kunstige intelligens bygger på machine learning på baggrund af 12.000 hjerteepisoder fra 1250 patienter i årene 2015-2019.