Hjerneskadet psykiater er sigtet og risikerer op til otte års fængsel

Politiet har sigtet den hjerneskadede psykiater fra Vestjylland i sag om en patient, der døde.

  • DR Nyheder er i besiddelse af dette billede, hvor psykiateren holder i en tilsyneladende livløs Jan Eggertsen uden for en campingvogn ved psykiaterens gård. (Foto: © PRIVAT, privat)
  • DR Nyheder har valgt at efterkomme eks-psykiaterens ønske om at være anonym på grund af den hjerneskade, han har. Men vi har fået lov til at bruge dette billede af ham.
1 / 2

En tidligere psykiater med en hjerneskade er blevet sigtet af politiet. Psykiateren er sigtet efter § 250 i Straffeloven,d er kan give op til otte års fængsel.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Polit over for DR Nyheder i dag.

- Vi har rejst en sigtelse mod den 61-årige læge, der er omtalt i sagen. Vi har sigtet ham for at hensætte en person i hjælpeløs tilstand, siger politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Henriksen

Sigtelsen er rejst tidligere på året i en sag om patienten Jan Eggertsen, der døde i maj 2012, mens han opholdt sig på psykiateren gård.

Politiet venter i øjeblikket på en mentalundersøgelse af psykiateren.

- Når de ting er samlet, kan vi vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej, siger Ole Henriksen.

DR Nyheders afdækning af sagen om den hjerneskadede psykiater har vist, at psykiateren har været involveret i dødsfald og voldsomme fejlbehandlinger, før han blev stoppet af Sundhedsstyrelsen.

Ni år gik der fra den første advarsel om psykiateren, og indtil Sundhedsstyrelsen tog autorisationen fra ham i 2013.

DR Nyheder har i dag været i kontakt med den tidligere psykiater, der ikke ønsker at udtale sig.

Du kan læse hele DR Nyheders dækning af sagen på temasiden her.