Det kan give depressioner, sygemeldinger og få nogle til helt at opgive drømmen om et barn, når ufrivilligt barnløse danskere går igennem fertilitetsbehandling.
Sådan lyder det fra både eksperter, flere offentlige klinikker og organisationer, som DR har talt med.
Men selvom regeringen har et ønske om, at danskerne skal have flere børn, står de tusindvis af patienter, der hvert år bliver behandlet på de offentlige fertilitetsklinikker, ofte alene med de svære følelser, lyder kritikken. For der er ikke noget fast psykologisk tilbud til dem, viser en rundspørge, som DR har lavet.
Og det er et problem, mener blandt andre Søren Ziebe, der er seniorforsker på Rigshospitalets Fertilitetsafdeling.
- Vi er sidste chance for drømmen om børn og en familie. Det er vanvittigt udfordrende mentalt og psykisk. For nogle bliver det bare for voldsomt, og de dropper ud og opgiver at få et barn, siger han.
Der er ikke noget lovkrav om psykologhjælp, og det er ikke en livstruende sygdom som for eksempel kræft, hvor de fleste regioner heller ikke tilbyder psykologisk støtte. Så hvorfor skal patienter i fertilitetsbehandling tilbydes det?
- Vi kan bare notere, at vi er det eneste land i Nordeuropa, der ikke har psykologer tilknyttet til at understøtte patienterne i det forløb. Men det er generelt ikke noget, vi har tradition for i sundhedsvæsenet, og der er også mange andre områder, der har brug for det.
Henviser til foreninger og hospitalspræster
Som det er i dag, henviser de fleste klinikker patienterne til en hospitalspræst, egen læge eller frivillige foreninger. Det gør klinikkernes ansatte, hvis patienterne selv efterspørger hjælp, eller hvis personalet oplever, at patienterne har det særlig svært.
En af de foreninger er Fertilitet og Tab, der repræsenterer ufrivilligt barnløse danskere. Her efterspørger næstformanden Jane Tirsvad også fast psykologisk støtte til patienterne i offentlig fertilitetsbehandling.
- Vi oplever, at det er meget klinisk, når man kommer ind på klinikkerne. Det skal det jo selvfølgelig være, fordi man bliver behandlet. Men vi kunne godt ønske, at der var en psykolog eller en terapeut ude på klinikkerne, der kan tage hånd om, at man bliver ked af det, og at det er svært.
Der er to klinikker, der tilbyder patienterne en form for professionel hjælp til det mentale. Det er Rigshospitalets fertilitetsafdeling, der har en familieterapeut tre timer om ugen og klinikken på Regionshospitalet Skive, der har en psykoterapeut til låns de næste par måneder.
Men det er nødvendigt, at der kommer fast psykologisk hjælp på klinikkerne. Det mener Peter Humaidan, der er professor og overlæge på fertilitetsklinikken i Skive.
- Vi læger forsøger at dække behovet nu, men vi må af og til også indrømme, at vi kommer til kort, og at det vil være bedre at have en decideret professionel person inde over i forhold til depression, følelser og så videre.
Danske Regioner: 'Vi har ikke pengene til det'
Hos sammenslutningen af fertilitetslæger, Dansk Fertilitetsselskab, drømmer også formand Bettina Boel Povlsen om et fast psykologtilbud.
Men det handler om kroner og øre, siger hun.
- Det er helt klart et spørgsmål om ressourcer. Vi har ikke haft penge og tid til at arbejde med det.
Det er Danske Regioner, der har ansvaret for sundhedsområdet og de offentlige fertilitetsklinikker. Her erkender formanden for sundhedsudvalget, at nogle patienter har brug for psykologisk støtte.
Men hvis der skal tilknyttes faste psykologer eller psykoterapeuter til fertilitetsklinikkerne, kræver det flere penge fra staten, siger formanden Karin Friis Bach fra Radikale Venstre.
- Der er ikke krav om, at vi skal stille sådan en behandling, så det er ikke vores opgave, og vi har ikke pengene til det. Det ville være det allerbedste med et fast tilbud, og jeg kan kun håbe, at det på sigt er noget, der vil blive prioriteret.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fra Venstre peger på, at der er foreninger, der tilbyder hjælp og enkelte klinikker, der har former for tilbud. Men hun understreger, at adgangen til psykologhjælp som udgangspunkt skal gå via egen læge i Danmark. Men hun er åben over for at se nærmere på muligheden for at gøre psykologisk støtte til en del af behandlingstilbuddet.
- Jeg synes, det vigtige er, at vi i Danmark har en adgang til at kunne få psykologhjælp, hvis man har behov for det. Og det foregår via egen læge, hvor man skal henvende sig for at få en henvisning. Men hvis man kan integrere det endnu mere i det eksisterende behandlingstilbud, så synes jeg, det er interessant at se nærmere på.