Enevældig og diktatorisk.
Sådan beskriver den verdensberømte arkitekt, Henning Larsen, Danmarks rigeste mand efter det fire år lange, stridsfyldte samarbejde om det cirka 2,5 milliarder kroner dyre operahus på Holmen i København.
Med bogen 'De skal sige tak', som DR er kommet i besiddelse af, bryder Henning Larsen en tavsheds-klausul om byggeriet og giver sin version om byggesagen, den opera han aldrig fik lov til at bygge og Mærsk Mc-Kinney Møller.
Trusler og magtkamp
Stemningen var præget af kritik, diktater, trusler og magtkamp, fortæller Henning Larsen i bogen, der udkommer i dag.
Heri refererer han fra interne møder og offentliggør mødereferater af den slags, der ellers aldrig slipper ud fra Mærsk-koncernen. Men nu kunne den 84-årige arkitekt ikke tie længere.
Med stiv pegefinger
Fra et møde på Esplanaden fortæller Henning Larsen blandt andet, hvordan skibsrederen siddende i sin gyngestol med stiv pegefinger råber ad arktitekten og afviser ønsket om en ren glasfacade på operaen med slutordene:
- De skal sige tak.
Det er også titlen på bogen som næppe vil blive modtaget med tak på Esplanaden.
Henning Larsen har ønsket at at uddybe overfor DR.
Hør om detlajerne i bogen i Orientering på P1 kl. 17:10 i eftermiddag.