For lidt over to år siden blev Hans Henriks folkepension for december 2019 udbetalt til en fremmed bankkonto, som Hans Henrik ikke havde noget kendskab til.
- Pensionen blev simpelthen omdirigeret, så mine penge havnede på en konto i en jysk sparekasse, fortæller Hans Henrik, der efter svindlen optræder uden efternavn.
Det viste sig, at ukendte svindlere havde fået fat i Hans Henriks NemID-oplysninger, og med dem i hånden ændrede de hans NemKonto til den fremmede bankkonto.
Selvom det er mere end to år siden – og selvom politiet har skrevet til Hans Henrik efter den indledende efterforskning, at det er politiets "helt klare opfattelse", at der er tale om identitetstyveri – så har Hans Henrik aldrig fået sin folkepension for december 2019.
Hidtil har det nemlig ikke været lovligt for myndighederne at udbetale den samme ydelse to gange.
Ordning skal gælde ti år tilbage
Men nu kan Hans Henrik formentlig alligevel se frem til at få sin tabte folkepension.
Regeringen vil med et nyt lovforslag lave en kompensationsordning, hvor ofre for identitetstyveri, som får ændret deres NemKonto og derfor mister folkepension, SU eller andre ydelser, kan få pengene genudbetalt.
Ordningen skal ifølge regeringen også gælde med tilbagevirkende kraft for sager, der går ti år tilbage.
- Vi synes det er så alvorligt og så urimeligt, det mange mennesker er blevet udsat for her. Det er i vores opfattelse rimeligt, at vi dækker det bagudrettet, fordi vi ikke har haft en god nok beskyttelse af borgerne indtil nu, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
NemKonto-svindel siden 2016
DR afslørede for et år siden, at NemKonto-systemet er blevet misbrugt til svindel siden 2016, og at den ansvarlige myndighed, Digitaliseringsstyrelsen, trods adskillige advarsler ikke havde ændret systemet, så svindlen kunne forhindres.
Svindlen er blandt andet sket ved, at kriminelle bagmænd har installeret ulovligt overvågningsudstyr på en række biblioteker i landet og afluret ofrenes NemID-oplysninger.
Der findes ikke noget præcist overblik over, hvor mange danskere, der er blevet udsat for NemKonto-svindel, men Rigspolitiet oplyste sidste år, at politiet årligt modtager cirka 200 anmeldelser, ”hvor gerningsmanden får omdirigeret en overførsel ved at ændre en NemKonto”.
- Derfor er det fornuftigt, at vi ikke alene går ud og hjælper folk fremadrettet, men at vi også går ti år tilbage, hvis man har anmeldt det til politiet og i øvrigt opfylder de almindelige regler, som hvis man fik stjålet sit dankort, siger finansminister Nicolai Wammen.
Positive politikere
Det bliver Digitaliseringsstyrelsen, der er ansvarlig for NemKonto-systemet, der kommer til at vurdere i hver enkelt sag, om svindelofferet kan få eksempelvis pension, SU eller kontanthjælp udbetalt igen.
Her bliver det ifølge lovforslaget afgørende, at offeret har politianmeldt svindlen og ikke har været uforsigtig med sine NemID-oplysninger.
Partier i både rød og blå blok er umiddelbart positivt stemt.
- Det er i den grad glædeligt, at man nu indser, at en kompensation er nødvendig til eksempelvis de pensionister, der helt uden skyld er blevet ofre for svindel med NemID, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
SF: Brug for mere hjælp til ofre
SF, der længe har efterlyst bedre retssikkerhed for ofrene, er også tilhænger af forslaget. Men partiet efterlyser mere hjælp til ofre, der for eksempel får optaget lån i deres navn.
- Jeg glæder mig over, at retssikkerheden nu bliver bedre for dem, som uforvarende er blevet svindlet via deres NemKonto. Men jeg synes ikke, vi er i mål. Der er også brug for at se på reglerne for den øvrige svindel, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.
Samme melding kommer fra Venstre og Dansk Folkeparti.
- Regeringen må få hjulpet de svagt stillede borgere, der bliver jagtet af emsige banker, siger retsordfører Peter Skaarup.
DR har tidligere fortalt om en række sager om NemID-svindel, hvor kviklånsbanker trækker ofrene i retten, selvom retten lægger til grund, at det var en anden navngiven person, der havde optaget lånet i offerets navn.
Retssag truer Hans Henrik
Hans Henrik glæder sig over udsigten til at kunne få sin tabte folkepension tilbage.
- Det er jo et kæmpe skridt, når der sker noget, siger han til DR.
Men det, der fylder mest hos Hans Henrik, er den retssag, som en kviklånsbank har varslet mod ham i kølvandet på svindlen.
Udover at omdirigere Hans Henriks folkepension, optog svindlerne nemlig også en række kviklån og købte dyr elektronik og luksusvarer i hans navn.
Nu har en af kviklånsbankerne stævnet Hans Henrik for at få ham til at betale lånet på omkring 40.000 kroner tilbage.
- Det er en meget, meget ubehagelig oplevelse. Sådan en stævning er hård læsning, fordi den prøver at mistænkeliggøre en på alle måder, siger Hans Henrik.
Retfærdighedsfølelse på spil
Lovforslaget giver ikke mulighed for, at Hans Henrik kan få kompensation fra staten, hvis han taber sagen mod kviklånsbanken.
- Jeg må stole på, at når jeg er uskyldig, så bliver jeg ikke dømt for noget. Men der ligger jo altid en uro, når man får stævninger fra advokater med møderet for Højesteret. Hvis jeg ender med at blive gjort erstatningspligtig, fordi jeg går over på det lokale bibliotek og ordner nogle regnskabssager, så slukker det min retfærdighedsfølelse, siger Hans Henrik.
DR er bekendt med Hans Henriks fulde identitet.
Efter DR’s afsløring af den årelange NemKonto-svindel er Digitaliseringsstyrelsen begyndt at sende fysiske breve med en aktiveringskode til folk, der selv ændrer deres NemKonto.