Hanne sparer tid for patienter og læger: Randers er på forkant med Løkkes sundhedsudspil

Regeringen vil danne 21 sundhedsfællesskaber. I fire midtjyske kommuner er de allerede i gang.

I Randers kan de praktiserende læger få akutsygeplejersker som Hanne Hyllested til at køre ud og tilse deres patienter. (Foto: © Jonas Gravgaard, DR)

Akutsygeplejerske Hanne Hyllested er på besøg hos dagens første patient.

- Hej Karsten, så skal vi have taget nogle blodprøver, hilser hun.

Karsten Andersen har haft for høje infektionstal efter en lungebetændelse. Derfor har hans læge bedt Hanne Hyllested om at tage på hjemmebesøg for at tjekke, hvordan det går.

Hanne Hyllested er ansat af Randers Kommune, men det er de praktiserende læger, der beder hende rykke ud til deres patienter. Hendes job er netop et eksempel på det, som regeringen gerne vil have mere af - nemlig et bedre samarbejde i sundhedsvæsnet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde tilbage i oktober sin plan for, at praktiserende læger, kommuner og sygehuse i fremtiden skal bindes sammen i såkaldte sundhedsfællesskaber. Og DR erfarer, at det vil være en del af det sundhedsudspil, der fremlægges i morgen.

I Randers er de allerede godt i gang med at skabe et større fællesskab. Her har Regionshospitalet i Randers, de fire omkringlæggende kommuner (Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner) og de praktiserende læger siden 2011 samarbejdet om patienterne.

Hanne Hyllesteds besøg betyder, at borgerne kan få en behandling tættere på hjemmet, og samtidig sparer lægerne tid og får en faglig vurdering af patientens tilstand.

Hanne Hyllested gør klar til at tjekke Karsten Andersens infektionstal. (Foto: © Jonas Gravgaard, DR)

Skal give færre indlæggelser

Når en akutsygeplejeske rykker ud på den praktiserende læges vegne, skal det blandt andet sikre, at borgere ikke indlægges unødvendigt.

- Min funktion er at nå det, lægerne ikke kan nå. Der er lagt op til, at flere ting skal klares i borgernes hjem for at undgå indlæggelser, siger Hanne Hyllested.

- Selvfølgelig skal vi ikke undgå indlæggelser for enhver pris, men mange borgere vil helst behandles i eget hjem, og det kan vi kun finde ud af, om er muligt, ved at tage ud og vurdere borgeren, siger hun.

Netop færre indlæggelser er også en ambition for regeringen. I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.

Det fortalte Lars Løkke i søndags, hvor han løftede sløret for en del af det sundhedsudspil, som regeringen fremlægger i morgen.

Hvem skal betale?

Ifølge praktiserende læge Sven Kier er samarbejdet i Randers med til at skabe tillid til sundhedssystemet. Men det er ikke problemfrit.

Det kan nemlig være svært at finde ud af, om regningen skal ende hos kommunen, de praktiserende læger eller sygehuset.

- Det kunne hjælpe, hvis man kunne flytte penge internt imellem de forskellige sektorer, så man hele tiden tog udgangspunkt i, hvad der var bedst for borgeren og ikke i, hvem der skal betale, siger han.

Den udfordring genkender Frede Olesen, der er professor i almen medicin ved Aarhus Universitet. Han er en af de eksperter, der oprindeligt foreslog modellen om sundhedsfælleskaberne.

- Vi mangler en entydig national løsning for økonomien, der ikke er afhængig af tilfældige ildsjæle. Det, man gør i Randers, er båret frem af ildsjæle, og det giver altså nogle kæmpestore nationale forskelle, lyder det fra Frede Olesen.

Blodprøven bliver tjekket på Hanne Hyllesteds medbragte apparat. (Foto: © Jonas Gravgaard, DR)

En god ordning

Hos Karsten Andersen er akutsygeplejerske Hanne Hyllested færdig med at tage blodprøver, men hun kan ikke slippe ham helt endnu.

Prøven viser, at hans infektionstal stadig er for høje, derfor må hun have fat i hans læge, så de kan afgøre, hvad der videre skal ske.

Men Karsten Andersen er glad for muligheden for, at Hanne Hyllested kan komme forbi.

- Hanne har kontakt med min egen læge samtidig, så han ved, hvad der sker, og jeg ved, hvad der sker. Det er en god ordning, siger han.

Se mere i TV Avisen 21.30.