Politikere og christianitter ser ud til at have en fornyet tro på, at det én gang for alle vil lykkes at lukke Pusher Street, hvor hashhandlen foregår på åben gade.
Den tidligere politibetjent Michael Molin mener dog, det er noget blåøjet at tro, at det skulle blive en realitet denne gang.
For ønsket om at lukke ned for Pusher Street og den detilhørende vold og bandekriminalitet har eksisteret i mange årtier. Siden rockerne gjorde deres indtog i 80'erne, har kræfter forsøgt at smide dem på porten, og der har været et utal af politiaktioner mod den organiserede kriminalitet.
Derfor er det en lettere opgivende Michael Molin, som i podcasten Tiden siger, at han har svært ved at se, hvordan det skal lykkes politi, politikere og beboere at få bugt med Christianias narkomarked.
Han har været politibetjent i forreste linje i 17 år. I en årrække arbejdede han som narkobetjent på Christiania og havde sin daglige gang på Pusher Street.
'Intet har ændret sig'
Alene i 2022 og de første fire måneder af 2023 har politiet ryddet Pusher Street 134 gange.
Michael Molin oplevede det da også som et sisyfos-arbejde at bekæmpe kriminaliteten på Christiania.
Han mener ikke, der er noget, der har ændret sig siden midten af 00'erne, hvor han havde sin daglige gang på fristaden.
- Det var nemt at tage en køber, give ham en bøde og sende ham ud fra Christiania. Men den reelle hashhandel kunne man ikke gøre noget ved, for der var så mange kræfter i den.
Hvorfor er kræfterne på Pusher Street så stærke?
- Fordi der er millioner og millioner af kroner at tjene på hash.
Derfor er det også svært for den tidligere betjent at tro på, at Pusher Street ikke også kommer til at overlever denne gang - på trods af politiske ambitioner.
Ifølge Michael Molin var der dengang en opgivenhed blandt betjentene, når det handlede om at få stoppet kriminaliteten på Christiania.
- Det ændrede ingenting, udover at der var flere og flere politibetjente, som gik i en moralsk opløsning over at "skulle derud igen". "Det er jo fuldstændig ligegyldigt. Lad det være, hvad det er, så passer vi resten af Danmark", var mantraet, siger han.
Du beskriver, at I som politibetjente nærmest giver op. Det er vel jeres job at løse den opgave, I er blevet stillet?
- Det er helt klart vores opgave at løbe frem mod en kugleregn, stenregn eller andet ondskab, fordi opgaven er at beskytte borgerne i Danmark. Men når opgaven bliver uden fremtidsperspektiv, giver det ikke mening.
Politiet, justitsministeren og Københavns overborgmester vil lukke Pusher Street og arbejder sammen om en helhedsplan, der skal transformere Pusher Street. Hvor lang tid giver du de gode intentioner om at lukke den?
- 14 dage eller under. Om lidt går det hele i sig selv igen-igen-igen. Det har det gjort masser af gange de seneste 50 år.
Mener du slet ikke, der er håb for, at det kan blive bedre?
- Det tror jeg ikke, der er, siger han, og minder os om sidste gang christianitterne forsøgte at blokere for Pusher Street med betonklodser og en container den 8. august i år.
- Der gik ikke særlig lang tid, så var det revet ned.
- Der er så stærke kræfter på Christiania, gentager han.
Politirazzia på Pusher Street den 17. juni 2016.
En hverdag med vold og trusler
Den tidligere betjent deltog i sin første politiaktion på Christiania i 2005.
- Vi skulle omringe nogle politibetjente, der var i gang med at pille en bod fra hinanden. Man står som en slags menneskelig mur mellem betjente, der arbejder, og holder menneskemængder væk, husker han.
I dag lider Michael Molin af svær PTSD. Han forklarer det selv med at være blevet udsat for massivt pres, vold og trusler på netop Christiania.
- Den stemning, man møder, er had, ondskab, raseri og frustration. Man bliver kaldt alle mulige ting, man bliver skubbet til, man bliver råbt af, der kastes alle mulige ting på en. Det er hverdag.
- Men når man reelt skulle løse en politimæssig opgave, var det krig, siger han.
Kampe med pushere tærer på Michael Molins psyke i en grad, så han oplever, at han bliver en dårligere politibetjent. En dag i november 2010 ender en anholdelsesaktion med at gå helt galt og Michael er tæt på at miste livet. Se dokumentaren om hans arbejde.