Hård kurs i fængsler: Flere håndjern og straffe for hash og mobiler

Miljøet i fængslerne er blevet hårdere.

Fængselsbetjentenes brug af håndjern og fysiske magtanvendelser er vokset med henholdsvis 23 procent og 27 procent i 2016 i forhold til året før. Og stigningen er fordelt på færre, for antallet af indsatte er faldet i samme periode, viser Kriminalforsorgens årsstatistik for 2016.

Her står der, at tallene tegner et billede af et fængselsvæsen, der håndterer "mere belastede indsatte", og at fængselspersonalet har skærpet indsatsen overfor dem, "som ikke vil følge reglerne i fængslet, og som truer personalets sikkerhed".

- Vi har fået væsentlig flere voldsparate unge mænd ind i fængslerne, særligt fra bandemiljøet, og overfor dem har vi strammet kursen, siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, der er en faglig organisation for fængselsbetjente.

- Og jeg tror det udvikler sig og bliver langt værre i år, forudser han.

Han forklarer, at fængselsbetjente bliver nødt til at være hårde og bruge fysisk magt, når indsatte eksempelvis nægter at blive rykket fra en lokalitet til en anden, når de springer på betjentene, eller hvis de kaster genstande efter personalet.

- Flere har en meget kort lunte, og de her voldsparate unge mænds tærskel for, hvornår de går amok, er blevet mindre, fordi de ikke bliver serviceret, som de gerne vil. Det ender ofte i en konflikt og i en fysisk magtanvendelse, siger Kim Østerbye.

Kriminalforsorgens årsstatistik viser, at antallet af disciplinærstraffe er steget med 16 procent i 2016. 40 procent af dem er begrundet med ”uretmæssige dispositioner over effekter og penge”.

Det kan eksempelvis være situationer, hvor en indsat har været i besiddelse af en mobiltelefon eller hash.

De seneste år er indsatsen mod mobiltelefoner i fængsler blevet skærpet, og det har blandt andet betydet flere visitationer af indsatte og mere adgangskontrol. I 2016 blev der fundet 1.302 mobiltelefoner, mens antallet i 2015 var 1.781.

"Det er blevet værre at sidde i fængsel"

Ifølge Kim Østerbye er årsagen til den øgede magtanvendelse først og fremmest et resultat af politikernes og regeringens ønske om en strengere kurs over for indsatte.

- Det er blevet værre at sidde i fængslerne. Vi skrider nu hurtigere og mere konsekvent ind, og det har vi nok også haft brug for et lang stykke af vejen, siger formanden for Fængselsforbundet.

Kriminalforsorgen skriver, at det hårdere miljø i fængslerne også kan skyldes 'Bandepakke II' fra 2015. Pakken medførte, at indsatte med tilknytning til en rocker- og bandegruppe ikke kan få udgang, så længe deres gruppe er i konflikt.

Bandepakken betyder også, at indsatte kan få udgangskarantæne i tre måneder, hvis der eksempelvis bliver fundet en mobiltelefon i deres celle.

I sidste uge blev et nyt, moderne fængsel på Falster åbnet. Her er der afdelinger med helt ned til syv indsatte, og den model betyder, at der skal bruges færre magtanvendelser, mener Kim Østbye, som derfor efterlyser den andre steder.

- Det er meget nemmere for os at holde grupperne under kontrol.

- Generelt er det også sådan, at der er blevet færre hænder til at passe på de her hardcore fanger, så der er ingen tvivl om, at det blevet væsentligt værre for os at gå på arbejde i de her hårde miljø, siger han.

Kim Østerbye mener, at man ved at ansætte flere fængselsbetjente ville kunne få de indsatte til ændre adfærd.

- Det vil betyde, at de ikke reagerer med trusler og knytnæver, hver gang man åbner døren til cellen, siger han.