Gud manglede i Frederiks valgsprog, men biskop kalder det alligevel 'genialt'

Gud eller Herren har været en del af den danske regents valgsprog i mere end 160 år. Sådan er det ikke mere.

Kong Frederik afslørede sit valgsprog foran Christiansborgs Slotsplads, der var fyldt til bristepunktet. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Gud blev ikke nævnt med et ord, da kong Frederik blev udråbt som konge og afslørede sit valgsprog foran en enorm menneskemængde på Christiansborgs Slotsplads.

I stedet lød valgsproget: Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.

Alligevel er biskop over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, yderst positivt stemt over for kongens valgsprog.

- Det er et genialt valgsprog. Selvom Gud ikke nævnes specifikt, så bruger han ordene forbundne og forpligtet.

- Det er begge ord, der udtrykker centrale begreber i kristendommen eksempelvis i Paulus' breve, siger hun.

Dronning Margrethes valgsprog var Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke. Her står hun på Christianborgs balkon sammen med daværende statsminister i 1972, Jens Otto Krag, og bliver udråbt til dronning. (Foto: © Vagn Hansen, Scanpix Danmark)

Tradition for at nævne Gud i valgsprog

De seneste fem valggsprog har indeholdt Gud eller Herren. Dermed skal man tilbage til Frederik 7.s valgsprog for at et gudfrit valgsprog.

Frederik 7. var Danmarks konge fra 1848 til 1863 med valgsproget: Folkets Kærlighed, min Styrke.

Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift, er helt på linje med sin biskopkollega.

- De ord, som kongen benytter i sin tale og valgsprog, er bestemt ikke religion-fremmede. De har helt klart et bibelsk lag, siger han.

Kong Frederik nævnte i sin tale, at han "får brug for al den støtte, jeg kan få. Fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer og fra det, der er større end os".

Og det er et klart eksempel på, at kongens tale havde religøse undertoner.

- Det, der er større end os, kan man tolke som Gud. Så selvom Gud ikke nævnes, er han ikke væk, siger biskoppen over Ribe Stift.

Tusinder og atter tusinder af mennesker var troppet op på Christianborgs Slotsplads for at være vidne til udråbelsen af Frederik som Danmarks nye regent. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Frederik følger med tiden

Når kong Frederik har udeladt Gud i sit valgsprog, ser Marianne Gaarden det som et udtryk for, at han er et barn af sin tid.

- Man kan se Frederiks valgsprog som en måde at fortolke troen på. Folk kan hurtigt blive lidt fjerne i blikket, når man taler om Vor Herre eller Gud.

- Men ved at tale om noget, der er større end os og bruge ordene "forbundne" og "forpligtet", så undgår han det. På den måde rammer han måske danskernes religiøse nerve, siger hun.

Dronning Magrethes valgsprog var "Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke". Men tiden er nok en anden i dag, mener Marianne Gaarden.

- Dronningen bliver i regent i 1972, hvor det var naturligt at tale om Gud, Konge og Fædreland.

- Hvis det ikke er naturligt for Frederik at bruge ordet Gud, så er det ikke autentisk. Når man bruger ord, man ikke selv kan være i, så rører de heller ikke andre, siger biskoppen i Lolland-Falsters Stift.

Kristeligt Dagblad er bestemt ikke enige i de to biskoppers udlægning af kongens valgsprog.

I en leder kalder Anders Ellebæk Madsen, der er dagbladets kirke og tro-redaktør, det for "urovækkende", at Gud er ude af valgsproget.

- Til gengæld talte han om "det, der er større end os". Det er en meget uklar formulering, som leder tankerne hen på Dansk Boldspil-Unions (DBU) slogan om at være "del af noget større", skriver Anders Ellebæk Madsen.

Du kan følge kong Frederiks første hele dag som konge på dr.dk og DR1 fra mandag klokken 9.