Rettelse: Kort over Grønland fjernet fra artiklen 21. maj. Kortet er udleveret af University of Leeds, men er ifølge universitetet mangelfuldt. Det ændrer ikke på undersøgelsens konklusioner og dermed selve artiklen, der ikke er ændret. DR har bedt universitetet om et opdateret kort. Indtil DR har det i hænde, vil artiklen fremstå uden kort.
Da vikingen Erik den Røde blev forvist fra Island på grund af drab, drog han sammen med en række andre vikinger mod Vest.
De landede på en gold og kold ø. I håbet om at tiltrække flere til øen kaldte han øen for Grønland, selvom den slet ikke var særlig grøn.
Men måske Erik den Røde ender med at have givet Grønland det helt rigtige navn.
For Grønland bliver 'grønnere', viser et nyt britisk studie.
Siden 1980’erne er store, isbelagte områder blevet erstattet af grønne områder.
Og det sker i en "foruroligende" hastighed, mener professor i arktisk økosystemøkologi på Aarhus Universitet Torben Røjle Christensen.
- Over de seneste 30 år er der sket en dramatisk ændring i landarealerne, hvor naturen ændrer sig som følge af menneskeskabte klimaforandringer på en måde, vi slet ikke havde forudset, siger han.
Han siger, at det er velkendt, at Grønland bliver 'grønnere', men det nye og overraskende i det britiske studie er, at det nu er dokumenteret, at landskabet ændrer sig hurtigere end først antaget.
- Det er foruroligende, når det sker på baggrund af menneskeskabte klimaforandringer, og så er det også foruroligende, at det går så hurtigt.
Store konsekvenser
Én af forskerne bag studiet er Jonathan Carrivick, der er professor i glaciologi ved Leeds Universitet i England.
Han har sammen med sine medforskere brugt satellitbilleder til at dokumentere udviklingen i Grønland.
De har kunnet dokumentere, at et område på størrelse med Albanien er smeltet væk i løbet af tre årtier.
Og det har store konsekvenser for klimaet, for når indlandsisen smelter, siver der flere drivhusgasser ud i atmosfæren, som bidrager til den globale opvarmning.
- Det er hovedsageligt menneskeskabte klimaforandringer, der er årsagen til de højere temperaturer, som får isen til i stigende grad at smelte, siger han.
Den smeltede is fører også til globale havvandsstigninger, mens det grønlandske landskab får flere floder og søer.
- De forandrede landskaber påvirker både dyrene i Grønlands naturlige habitater, og forandringerne kan også udgøre et problem for lokalbefolkningen i Grønland, blandt andet deres bygninger og infrastruktur, siger Jonathan Carrivick.
Minister: Behov for handling
Ifølge minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) understreger konklusionerne i det britiske studie behovet for klimahandling både i Danmark og internationalt.
- Det er dybt, dybt foruroligende, og det sender et meget klart signal til os alle sammen om, at klimaforandringerne ikke er noget, der måske sker en gang ude i fremtiden. De er her allerede nu.
- Alle alarmklokker bør bimle og bamle. Klimaforandringerne er meget alvorlige og formentlig endnu mere alvorlige, end vi hidtil har frygtet, og derfor skal der gøres noget for at bekæmpe dem, siger ministeren.
Dan Jørgensen vil tage studiet med under armen, når han fremover skal deltage i internationale forhandlinger om den grønne omstilling.
- Sådan en rapport med meget foruroligende viden er noget, jeg kan bruge til forhandlinger. Den kan bruges, når man sidder over for lande, der måske ikke har lyst til at gøre det, der er nødvendigt. Så kan man jo pege på videnskaben, siger han.
Har Danmark gjort nok?
- Den her rapport er desværre endnu én i rækken af videnskabelige rapporter, der viser, at vi slet ikke har gjort nok globalt for at bekæmpe det her problem. Danmark er jo blandt ét af de lande, der gør mest. Men vi kommer til at skulle gøre mere i årene, der kommer.