Grevinde Anne Dorte af Rosenborg er død på Gentofte Hospital 2. januar, hun blev 66 år.
Hun var gift med dronning Margrethes fætter, grev Christian, som døde i maj 2013. Han mistede sin prinsetitel, da han blev gift med Anne Dorte Maltoft-Nielsen i 1971, og fik i stedet titlen greve.
Parret boede de sidste år på Sorgenfri Slot og fik tre døtre, komtesserne Camilla, Josephine og Feodora.
Grevinden har gennem længere tid kæmpet mod sygdom. Bisættelsen finder sted fra Lyngby Kirke på torsdag, oplyser familien.