GRAFIK Se kandidaterne til Danmarks nye kampfly

Tre kampfly kæmper om milliardordren og rollen som afløser til de udtjente F-16 fly.

De nuværende F-16 fly, som Danmark fik leveret mellem 1980 og 1997, har snart aftjent værnepligten.

Et nyere og mere moderne fly skal erstatte det, men hvilket fly er det helt store spørgsmål.

Udvælgelsesprocessen har været i gang siden 2007, hvor 'Projekt Nyt Kampfly' under Forsvarskommandoen blev oprettet.

To amerikanske og en europæisk kampfly-kandidat er nu tilbage i opløbet.

Regeringen har oplyst, at beslutningsgrundlaget om anskaffelsen af kampfly vil blive fremlagt i foråret 2016. Her vil regeringen komme med sin anbefaling til flytype, antal og et bud på, hvordan købet skal finansieres.

Det anslås, at det vil koste den danske stat mindst 30 milliarder kroner at købe nye kampfly.

Med til regnestykket hører dog også, at der kan være forskel på drift- og vedligeholdelsesomkostninger i flyets 30-40 årige levetid.

I forsvarsforligskredsen bag kampflyene er: Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.