Siden januar 2013 har 41.000 danskere mistet retten til dagpenge. Regeringen har lovet at holde hånden under de berørte i op til to år efter dagpengeudløbet – dog på langt lavere ydelser end før reformen.
Netop disse mennesker er genstand for massiv politisk debat. Senest ved de igangværende finanslovsforhandlinger.
Men hvordan står det egentlig til? Hvad lever de 41.000 af i dag? Det har DR's Undersøgende Databaseredaktion set nærmere på.
Tallene viser, at landets 98 kommuner langt fra rammes ens. Skanderborg Kommune, er den kommune, der har den mindste andel af indbyggere, som har mistet dagpengeretten. Her er det kun 0,34 af borgerne, der har mistet retten til dagpenge i perioden januar 2013 – maj 2014.
Der hvor den største andel af borgere er berørt er i Ishøj Kommune på Københavns vestegn. I alt er det 1,5 procent af befolkningen i Ishøj Kommune, der siden januar 2013 har mistet dagpengeretten.
- Der er ikke nogen tvivl om, at man i den grad har overvurderet, hvor mange der havde mulighed for at komme i arbejde, da man indførte reformen, siger arbejdsmarkedsforsker fra SFI, Anders Bruun Jonassen efter han har set DR's tal fra jobindsats.dk.
Københavns vestegn og Fyn hårdt ramt
Tallene tegner et klart billede af, at det er de store kommuner på Københavns vestegn, flere fynske kommuner og Lolland, der især må holde for, når borgerne mister dagpengeretten.
Brøndby er en af de kommuner, der er hårdest ramt af dagpengeudfaldet. Godt en procent af borgerne i Brøndby har siden januar 2013 mistet retten til dagpenge.
- Det er en forbandet situation for den enkelte, uanset hvor stort tallet er. Det er den enkelte familie, jeg har ondt af og ikke tallene, siger Brøndbys socialdemokratiske borgmester Ib Terp.
Kerteminde har rekord i jobskabelse
Mens man på vestegnen kæmper med store andele af borgerne, der mister retten til dagpenge, ser det anderledes lyst ud i en kommune som Kerteminde. Her er langt de fleste af de berørte kommet i arbejde i perioden.
I den fynske kommune er det næsten en tredjedel – 32,5 procent – der er kommet i arbejde siden de i januar 2013 mistede dagpengeretten.
Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitets center for arbejdsmarkedsforskning CARMA er ikke overrasket over det Danmarkskort, dagpengeudfaldet tegner:
- Det er ikke overraskende, at Københavns Vestegn er hårdt ramt. Det er de steder, hvor man normalt siger, at det ikke står så godt til med beskæftigelsen.
Udfald har konsekvenser
Men at tallene har konsekvenser for de borgere, der er berørt, er eksperterne og borgmestrene ikke i tvivl om.
- Reformen betyder, at flere mennesker end forventet er havnet uden for arbejdsløshedsforsikringssystemet, enten uden nogen ydelse eller på kontanthjælpslignende ydelser, siger forsker ved SFI Anders Bruun Jonassen.
Klik på kortet og se, hvor mange af dem, der har mistet retten til dagpenge, der modtager eksempelvis SU, kontanthjælp, efterløn eller er kommet i arbejde.