Grafik: Derfor er risikoen for forurening større nær vandboringer

Når der pumpes drikkevand op fra undergrunden, kan et sug nær boringen få forurening til at sive hurtigere mod grundvandet. Se hvordan i grafikken nedenfor.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er arealer i varierende størrelse, som er udpeget med det formål at forhindre eller begrænse en forurening af grundvandet i boringens nærområde.

Det er blandt andet her, at kommuner som Aarhus, Aalborg, Egedal og Sønderborg har udstedt forbud mod at bruge sprøjtemidler.

Og sidst på måneden ventes Skanderborg Kommune at følge trop med sprøjterestriktioner hos i alt 22 lodsejere.

Ifølge et notat fra Miljøstyrelsen vil et sprøjteforbud i de boringsnære områder give den højest mulige beskyttelse af grundvandet mod pesticider.

DR har spurgt fagfolk hos DANVA og GEUS, hvorfor det kan have en særligt beskyttende effekt, hvis man lader være med at bruge sprøjtemidler på jord, der ligger tæt på en drikkevandsboring.

Se de to hovedårsager forklaret i grafikken øverst i artiklen.

Forsker: Sprøjteforbud nær boringer er ikke en garanti

Ifølge Annette E. Rosenbom, seniorforsker ved GEUS, er det dog ikke alle steder, at et sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder vil give en sikkerhed for, at det oppumpede grundvand ikke er forurenet med pesticider.

- I områder med eksempelvis en undergrund af kalk, hvor grundvandet primært transporteres i sprækker, kan det oppumpede grundvand være hentet i meget stor afstand af drikkevandsboringerne med risiko for en minimal fortynding undervejs, forklarer Annette E. Rosenbom.

Det er i dag op til kommunerne at vurdere, om det lokalt er nødvendigt at gennemføre sprøjteforbud i BNBO, men flere partier i folketinget ønsker et generelt forbud mod at bruge sprøjtemidler i netop disse områder.