Onsdag knækkede en brændselsstav på atomkraftværket i Ringhals ved Göteborg - cirka 60 kilometer fra Læsø - uden at der dog var nogen atomfare på færde.
Men hvad nu hvis der rent faktisk indtraf endnu en atomkatastrofe? Ikke i Japan eller Ukraine. Men i Ringhals eller et af de andre atomkraftværker i nærheden af Danmark.
Der ligger 14 aktive værker mindre end 750 kilometer fra Danmark. Dem kan du se på billedet i toppen af artiklen. Hvis vi udvider radius med et par hundrede kilometer, bliver antallet mere end fordoblet.
Men risikoen for et atomudslip - med radioaktive skyer på vej ind over Danmark som følge deraf - er heldigvis forsvindende lille. Det fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.
- Risikoen for ulykker på kernekraftværker er generelt meget lav. De er meget sikre, og de myndigheder, der har med kernekraftsikkerhed at gøre, arbejder meget intensivt på at øge sikkerheden løbende, siger Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.
Kraftværker bliver 'stress-testet'
Han understreger, at europæiske kernekraftværker som følge af katastrofen på Fukushima er blevet 'stress-testet' for at mindske risikoen for ulykker.
- Men man kan jo ikke fuldstændig udelukke, at det vil ske. Derfor er det vigtigt, at man har et beredskab, der er i stand til at håndtere ulykken, hvis den skulle ske, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.
Beredskabschefen tester derfor regelmæssigt, om beredskabet er, som det skal være.
- Vi laver typisk øvelser, som baserer sig på de kernekraftværker, der ligger tættest på Danmark. Det vil sige dem, der ligger i Sverige, Tyskland, Holland og Belgien, fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen.
- Det er dem, vi primært har opmærksomhed på, for jo tættere du er på ulykkesstedet, jo højere er risikoen alt andet lige for, at der sker en forurening. Også fordi reaktionstiden er kortere, hvis stoffer føres med vinden fra Tyskland end fra det sydlige Frankrig eller Spanien, fortsætter beredskabschefen.
Ingen regn tak!
Men et udslip i Spanien eller Sydfrankrig ville potentielt kunne ramme Danmark.
- En ulykke på et kernekraftværk kan medføre konsekvenser relativt langt væk fra ulykkesstedet. Derfor er det svært at sige, hvor langt man skal væk, før det er sikkert, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.
For eksempel blev der efter katastrofen i Tjernobyl i 1986 registreret forhøjede strålingsniveauer i det nordlige Sverige, Finland og Norge, hvis hovedstad, Oslo, ligger cirka 1.500 kilometer fra det ukrainske atomkraftværk.
Vejret har stor indflydelse på, om et radioaktivt udslip vil brede sig, fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen. Når de radioaktive stoffer er steget til vejrs, skal det helst ikke blæse for meget eller regne.
- Nedbør har en stor betydning, for det kan få stoffer til at aflejre sig og vaske stoffer ud af skyer.
Målestationer sender alarm
En del af det danske beredskab består af 11 målestationer i Danmark og Sverige, som slår alarm, hvis strålingsniveauet bliver for højt. Derudover er der et internationalt varslingssystem, som skal sørge for, at Nukleart Beredskab kan rykke, hvis et udslip skulle true Danmark.
I så fald ville første skridt være en vurdering af, hvor i Danmark udslippet ville ramme. Og hvor meget radioaktivt stof, der vil ramme området.
- Derefter ville vi tage ud og måle strålingen for at konstatere, om det ville være farligt for mennesker. I så fald ville vi bede folk om at gå indendørs og lukke døre og vinduer. Hvis det så er en kraftig forurening, så må man overveje, om folk skal flytte fra området, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.
De største ulykker
Nukleart Beredskab har for DR Nyheder udpeget fire af de største ulykker på atomkraftværker gennem tiderne. Blandt andet baseret på, hvor højt hændelserne er placeret på den såkaldte INES-skala.
INES står for International Nuclear Evenrs Scale og går fra 1 til 7. Sidstnævnte er det højeste og bliver af opfinderen bag skalaen - FN's Internationale Atomenergoangentur (IAEA) - beskrevet som en 'Major Event'.
Jeppe Søndergaard Pedersen beskriver de fire udvalgte episoder således:
- Det er de fire ulykker, der har været, hvor der har været et udslip til omgivelser. Tjernobyl er det mest alvorlige, der har været.
- •
Fukushima, 11. marts 2011: Et jordskælv og den efterfølgende tsunami ryster atomkraftværket. Kernereaktorerne lukker ned, og en turbinebygning bliver ramt af en eksplosion. Radioaktiviteten registreres til at være 20 gange højere end normalt, og to dage senere er ca. 170.000 mennesker i en radius af 20 km fra Fukushima evakueret. Ingen dør ved ulykken, men medarbejdere bliver forbrændt. Niveau 7 på INES-skalaen.
- •
Tjernobyl, 26. april 1986: Atomkraftværkets reaktor 4 eksploderer. Ulykken udløser en radioaktiv forurening, der er fire gange så stor, som den atombomben over Hiroshima udløste. Flere end 330.000 personer evakueres, og i en rapport fra 2005 vurderes det, at 56 personer er døde som følge af ulykken. Niveau 7 på INES-skalaen.
- •
Windscale, 10. oktober 1957: En brand rammer reaktoranlægget ved Sellafield på den engelske vestkyst, hvor der produceres plutonium til det britiske kernevåbenprogram. Store mængder radioaktivt materiale, der kan ophobes i skjoldbruskkirtlen og forårsage kræft, slipper ud. 30 år senere erkender myndighederne, at sikkerheden ikke var god nok. Vurderet til en niveau 5-hændelse på INES-skalaen.
- •
Three Mile Island, 28. marts 1979: En reaktor i anlægget i den amerikanske delstat Pennsylvania smelter delvist ned. Kun delvist fordi det lykkes at stoppe nedsmeltningsprocessen i kernen. Der sker et mindre udslip af radioaktivt stof, men ulykken kategoriseres som en niveau 5-hændelse på INES-skalaen på grund af den store skade på kernen.