GRAFIK 15 ghettoer er uden læge

Sidste år lukkede den sidste læge i Københavner-bydelen Tingbjerg, og dermed var et endnu boligområde på regeringens ghettolisten uden en praktiserende læge.

En ny optælling, som har DR har lavet, viser, at der nu i 15 ud af 25 boligområder på ghettolisten ikke er en praktiserende læge.

Det kan være et problem for de socialt udsatte borgere i disse områder, forklarer professor Peter Vedsted fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

- Mange mennesker vil opleve, at 2-3 kilometer hen til lægen ikke betyder så meget, men for personer med handicap, gangbesværede eller folk som ikke har råd til transporten, der kan selv korte afstande betyde, at de ikke kommer af sted til lægen, siger han.

Derfor er manglen på læger særligt problematisk i udsatte boligområder.

- Der hvor man har det største behov for, at sundhedsvæsenet skal gøre en indsats, der har man faktisk de færreste ressourcer, siger han.

Han understreger, at det ikke kun er afstand, der er vigtigt. Det er endnu vigtigere, at eksempelvis kroniske patienter med lange behandlingsforløb hurtigt kan få en ny tid ved lægen og kan komme i kontakt med deres læge.

Danske Regioner: Det er et problem

Hos Danske Regioner erkender man, at det er et problem med mangel på læger i boligområder på ghettolisten og andre udsatte boligområder.

- Det er et problem, som vi er nødt til at løse, og det skal vi også gøre meget snart, for de her mennesker har bestemt ikke et mindre behov for læger end andre. Tværtimod, siger Anders Kühnau (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Der bor godt 60.000 mennesker i boligområderne på regeringens ghettoliste. Områderne har ofte mange ikke-vestlige indvandrere, mange uden for arbejdsmarkedet og en del folk, som ikke har uddannet sig efter folkeskolen - alt sammen indikatorer på, at der kan være folk med ekstra sundhedsproblemer.

De 15 boligområder uden læge er spredt ud over hele landet fra Esbjerg, Odense, Korsør og til København. I otte af boligområderne bor der nok mennesker til, at en lægepraksis på papiret alene kunne nøjes med med dem som patienter.

Større indtjening er en del af løsningen

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil gerne se på, hvordan det kan blive mere attraktivt for praktiserende læger at være i udsatte boligområder.

- I dag har man lige lang tid hos lægen uanset, om man kommer med en fodvorte eller tre sygdomme, som man vil have behandlet nu og her, siger formand Christian Freitag og fortsætter:

- Det vil vi gerne have ændret, så der kommer en rimelig balance mellem den tid, patienten har brug for, og det honorar, der følger med.

Mulige løsninger på vej

De praktiserende læger forhandler lige nu overenskomst med regionerne. Hos Danske Regioner er man glad for, at PLO nu også vil omfordele honorarerne til praktiserende læger.

- Danske Regioner har længere foreslået, at vi skulle have en anden honoreringsmodel, som netop gjorde det mere attraktivt at være praktiserende læge i de her områder. Jeg noterer mig, at de praktiserende læger nu også at villige til at diskutere det, siger Anders Kühnau fra Danske Regioner og fortsætter:

- Vi forventer ikke, at der er nogle, som skal sættes ned i løn, men vi forventer, at der skal være en anden måde at honorere de praktiserende læger på.

Tidligere på året nedsatte sundhedsminister Sophie Løhde (V) et lægedækningsudvalg, der skal se på lægedækningen i hele landet. De kommer med deres anbefalinger i begyndelsen af det nye år.

Disse boligområder på ghettolisten har ikke en praktiserende læge:

Disse boligområder har en praktiserende læge: