Knud Aage Thiemer trykker på dørtelefonen og kigger ind i et lille kamera, inden han bliver lukket ind i opgangen.
- Indbrud i lejlighederne er blevet minimeret utroligt meget. Før var det jo sådan, at narkomaner eller andre kunne finde på at sparke en dør ind, fortæller Knud Aage Thiemer, som er afdelingsformand og beboer på 12. år i boligområdet Finlandsparken i Vejle.
Nye dørtelefoner med kameraer er bare et lille eksempel på de store fysiske forandringer, en renovering til 330 millioner kroner har ført med sig.
Tryggere at bo her
Der bor 1640 personer fordel på 11 blokke i Finlandsparken, som ligger tre kilometer fra Vejle centrum og er en del af regeringens såkaldte ghettoliste.
For tre år siden stod blandt andet nye lejligheder, fem nye aktivitetsrum, nye haver til alle stuelejlighederne, tagterrasser og et nyt fitnessrum klar til brug for de mange beboere.
Finlandsparken er endnu at finde på ghettolisten - eksempelvis er kun 40 procent af beboerne i beskæftigelse, og 69 procent har ikke-vestlig baggrund.
Alligevel er livet i boligområdet blevet markant bedre efter byggerierne, mener Knud Aage Thiemer:
- Selvom det ikke kan aflæses i statistikkerne, så er det blevet tryggere at bo her. Helt klart, siger han.
Før var det svært at få danske venner med
Finlandsparken er et af seks udsatte områder, hvor mange beboere ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut oplever forbedringer i kølvandet på et stort byggeprojekt.
For eksempel svarer 63 ud af 173 personer, som forskerne har mødt i Finlandsparken, at områdets omdømme er blevet bedre de senere år. 51 personer siger, det ikke har ændret sig, mens 11 siger, det er blevet værre.
18-årige Emin Albasha har boet hele sit liv i Finlandsparken. Han er en af de beboere, som oplever, at folk fra andre dele af Vejle nu tør komme på besøg.
- Før i tiden var der mange, der havde fordomme, men det er blevet meget bedre nu, siger han blandt andet i vidoen her:
Slut med hærværk
Et andet konkret eksempel på den positive udvikling, Finlandsparken har været igennem, ses på udgifterne til hærværk, som ifølge afdelingsformand Knud Aage Thiemer er faldet efter byggeriet. Fra op mod en halv million kroner årligt til omkring 30.000 kroner ved seneste regnskab.
Forskellen kan blandt andet opleves i områdets fællesvaskeri, hvor der førhen ofte blev malet grafitti på vægge og vinduer.
- De unge mennesker sad her meget og hyggede sig og svinede, og efter vi har fået renoveret det igennem, så foregår det ikke mere. Jeg tror, det er fordi, det er kommet til at se bedre ud, at man passer lidt på det, siger Knud Aage Thiemer.
På trods af de mange forbedringer har afdelingsformanden ikke de store forhåbninger om, at Finlandsparken kommer fri af regeringens ghettoliste i nær fremtid.
- Det forbedrer jo ikke det, at du ikke har en ordentlig uddannelse eller et arbejde, men det er blevet et bedre sted at bo, efter det er renoveret, og vi passer meget bedre på det nu, siger han.