En stor del af landets pensionister kan se frem til at få mere udbetalt i det kommende år.
Som en del af regeringens og Dansk Folkepartis nye finanslov bliver der afsat flere penge til folkepensionen. Pengene er fundet ved, at den såkaldte satspuljeordning afskaffes.
Et af de elementer i den ny aftale, der kan få en væsentlig betydning for folkepensionister, er en ny fradragsgrænse, som betyder, at der fremover vil ske en mindre modregning i pensionstillægget blandt pensionister med lav- og mellemindkomst.
I dag må enlige pensionister få udbetalt op til 72.600 kroner fra deres private pensionsordning, uden at der sker modregning i pensionstillægget. Den grænse bliver sat op til 87.600 kroner næste år.
9.500 kroner ekstra
For en enlig folkepensionist, der i dag modtager pensionstillægget, men ikke det fulde pensionstillæg, vil forhøjelsen næste år udgøre 4.600 kroner. Et par vil få omkring 9.500 kroner ekstra om året.
Det viser beregninger, som Mads Moberg Reumert, seniorøkonom i Danica Pension, har foretaget.
- Mange pensionister vil opleve et relativt betydeligt løft i den daglige økonomi, siger Mads Moberg Reumert.
Derudover øges fradraget for arbejdsindkomst fra 60.000 til 100.000 kroner. Det betyder med andre ord, at pensionister fremover må tjene mere, uden at de bliver trukket i folkepensionen.
Tager man udgangspunkt i en pensionist, der i dag tjener 100.000 kroner i arbejdsindtægt ved siden af folkepensionen, vil vedkommende næste år få et forhøjet pensionstillæg på 12.300 kroner, viser beregningerne fra Danica Pension.
Hæver pensionsydelser
Den nye finanslov hæver også folkepensionsydelserne - det vil sige grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck - med 0,2 procent i forhold til i år. Samtidig skal folkepensionen fra 2020 følge lønudviklingen i samfundet, hvilket betyder, at folkepensionen vil stige med 0,3 procent mere end i dag.
Ældre Sagen er glad for, at der endelig kommer en løsning på det stærkt omdiskuterede modregningsproblem.
- Vi har set, hvordan folkepensionen er blevet udhulet år for år, og at mange nuværende pensionister stadig bliver modregnet i deres pension på et urimeligt højt niveau. Det tager finansloven nu fat på. Det er positivt og kun helt rimeligt, siger administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, i en pressemeddelelse.
Cheføkonom: En fejlprioritering
Spørger man Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, er holdningen en anden. Han mener, at det er en fejlprioritering at afsætte flere penge til folkepensionisterne.
- Jeg undrer mig over det. De seneste 25 år er pensionisterne blandt de grupper, der har haft den største velstandsfremgang i form af stigende arbejdsmarkedspensioner og ældrecheck, siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:
- Det er udtryk for, at regeringen og Dansk Folkeparti ved, at der er cirka en million pensionister, der skal stemme til næste folketingsvalg, og de bliver vældig glade for en højere folkepension. Jeg ville dog have prioriteret at bruge pengene anderledes, siger han og fortsætter:
- Hovedudfordringen i Danmark er, at danske virksomheder ikke kan besætte ledige stillinger. Ved at sænke marginalskatten på arbejde kunne man gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark, siger Mads Lundby Hansen.