Kan ulven leve i fredeligt samspil med mennesker? Eller er den dybest set vores fjende?
Det spørgsmål diskuteres heftigt for tiden, hvor vilde ulve er begyndt at leve frit i nogle områder af Jylland. Flere steder har det skabt konflikter, når fåreavlere frygter for deres dyr, og familier ikke tør lade små børn lege alene udenfor.
Men forholdet mellem ulve og mennesker fascinerede også tv-seerne i 1980, hvor en familie på Lolland vakte opsigt.
Det var nemlig lykkedes de to adfærdsbiologer Britta Rothausen og Freddy Worm Christiansen og deres børn at socialisere en gruppe ulve.
Især ulven Uni var blevet så tam, at den nærmest sad med i sofaen, da journalist Poul Thomsen og tv-holdet fra 'Dus med Dyrene' kom forbi.
- Er det jeres ulve, der er mærkelige, eller er det vores børnelærdom om ulve, der er noget galt med, spurgte Poul Thomsen.
Og de to ulveforældre måtte forklare, hvordan ulven med den rette træning kunne vænne sig til mennesker og lære mange af de samme færdigheder som hunde. Ulven Uni har endda bestået prøven som politihund.
Holdt ulve i årtier
I dag bor 74-årige Freddy Worm Christiansen og hans kone Britta på Læsø - uden ulve. Efter årtier hvor familien drev dyrepark først på Lolland og siden Egholm Ulvepark, var der ikke længere økonomi i det. Men de holdt ulv helt til 2007. Han skønner, at 100.000 mennesker gennem tiden besøgte familiens ulveparker.
- Det var jo spændende. Og folk kunne jo se, hvordan vores omgang med ulvene mindede om den, de havde med deres egen hund, fortæller Freddy Worm Christiansen, der har skrevet flere bøger og holdt foredrag om, hvordan det lykkedes familien at trænge ind bag ulvenes naturlige skyhed og udvikle hunden i det vilde dyr.
- Normalt kan det jo ikke lade sig gøre at holde ulve som kæledyr. Men vi havde held med at socialisere dem. En hundehvalp skal jo også lære at gå på riste og færdes i trafikken, forklarer han.
Forskellen er, forklarer han, at hvis ulven bliver bange undervejs eller mister tilliden til mennesker, så "går det ikke af dem igen".
- Hvis man bliver uvenner med den, så er det ødelagt. Og så er det altså en stor uven, man har, siger Freddy Worm Christiansen.
'De går ikke efter mennesker'
Ulven Uni, der medvirkede i Dus med Dyrene, blev ved med at være menneskeglad til den døde i 16-årsalderen. Den var en fortrinlig "sporulv", der vandt konkurrencer og på et tidspunkt fandt en fyldt tegnebog, der var tabt på en lollandsk roemark.
I familien på Lolland var der ingen af børnene, der blev bidt, men Freddy Worm Christiansen har forståelse for bekymringen i de områder, hvor ulven nu lever vildt.
- Frygten er reel nok, men statistikken siger noget andet. Det er ikke mennesker, de går efter. Det kan man forholde sig til, som man vil. Frygten som sådan kan man ikke bare snakke væk. Den er reel nok, siger han.
Ikke mange byttedyr
Dengang gik bekymringen på, om ulve-racen i det hele taget ville kunne overleve i en verden, hvor menneskerne fyldte mere og mere. Og ja, det mente Freddy Worm Christiansen godt, den kunne. Måske i fjerne egne af Rusland eller Rumænien.
I dag lever vilde ulve så noget tættere på. Men nutidens Freddy Worm Christiansen kan godt tvivle på, hvor mange vilde ulveterritorier, der egentligt er plads til i Danmark.
- Vi har ikke rigtigt byttebestand, som der er ikke er nogen, der føler et ejerskab over. Hvis der er kronhjorte, er der som regel også nogle, der har jagten i det område, fortæller han.
Han forudser, at de unge ulve vil strejfe langt for at finde nye områder at slå sig ned i, og især de unge ulve blive kørt ned eller på anden måde komme i problemer, når de støder sammen med mennesker.
- Ulvene i Danmark skal også lære, hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt, siger han.