I den tomme skolegård står der to containere malet som en blomstereng på en sommerdag. Når dørene åbnes sendes tankerne dog direkte mod en dagligstue. Den højre container er fyldt med porcelæn, glas og pyntegenstande, mens den venstre bugner af sofaer, reoler og spiseborde.
Tingene i de to byttecontainere er ganske gratis, og borgere fra landsbyen Vandel nær Vejle kan til enhver tid slå vejen forbi og aflevere eller hente brugte genstande, der ellers ville være røget på lossepladsen.
- På den måde kan vi sørge for, at det er lidt grønnere, folk kan spare nogle penge, og man skal ikke køre så langt for at komme af med tingene, siger Kristian Bøtkjær, der er initiativtageren bag byttecontaineren.
Idéen fik han, da Vandel i 2021 blev udnævnt til Vejle Kommunes første Klimalandsby. Formålet med projektet var ganske simpelt: Nedbring CO2-udledningen i byen så meget som muligt. Hvordan det skulle gøres, var dog helt op til borgerne selv.
Der så Kristian Bøtkjær sit snit til at prøve nogle ting af, der kunne hjælpe både ham selv og sine medborgere i at tage de mere klimavenlige valg.
- Vi får ofte at vide, at vi skal være mere grønne og gøre noget for den grønne omstilling. Jeg tænkte, at hvis man starter ét sted, kan vi se, om vi kan gøre noget ekstra. Mit ekstra var, at det her havde jeg overskud til, og jeg synes selv, at det kunne være sjovt at prøve, siger han.
Mange bække små
Skolegården og byttecontaineren er indrammet af den trelængede tidligere skole, der under det nye navn 'Futurum' nu danner rammen for et klima-knudepunkt i landsbyen.
I et af skolens tidligere klasselokaler har Kristian Bøtkjær sammen med en medborger også åbnet en repaircafé. Her kan naboerne i Vandel komme forbi med ødelagte ejendele, der trænger til en kærlig hånd, og den hånd tilbyder Kristian Bøtkjær.
Han oplever, at folk reagerer godt på de mange små tiltag på Futurum.
- Alt det her med klima bliver meget fluffy i dag. Men hvis man kan gøre nogle ting, der kan være med til at ændre folks mindset, tænker jeg at det er et godt sted at starte.
En rapport, Rambøll har udarbejdet i forbindelse med projektet, viser, at langt de fleste i Vandel tænker over at reducere deres affaldsmængder, blandt andet ved at reparere og købe brugt.
Idéerne skal komme lokalt fra
Projektet med Vandel som Klimalandsby blev afsluttet 1. marts i år. Landsbyen har i løbet af de to et halvt år, projektet har løbet, reduceret CO2-udledningen med 30 procent om året for en gennemsnitlig husstand, viser rapporten fra Rambøll, der ikke medregner ferierejser og det offentlige forbrug, blandt andet fra skolen.
De resultater er Thyge Havgaard Bjerring (V), der er formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati i Vejle Kommune, godt tilfreds med.
- Vi har ikke drømt om nogle eksakte tal, men i det hele taget har det været en succes at tallet er blevet mindre. Det er også borgerne og Vandel selv, der en stor del af vejen har drevet det, siger han.
Sådan skal det også foregå, når projektet skal forsætte uden kommunen, eller hvis de vil udbrede idéerne til andre byer.
- Uden det lokale engagement er der ikke rigtigt noget, der lykkedes. Så det er helt klart, at det skal komme lokalt fra, siger Thyge Havgaard Bjerring.
De største nedbringelser i CO2 har byen set ved at ændre transportvaner og skifte til fjernvarme, viser rapporten fra Rambøll.
Skubber til hinandens vaner
Forsætter man af gangen fra reparationscaféen, ender man i et af skolens gamle fælleslokaler.
Endevæggens reol flyder over med brætspil og puslespil til alle aldre. Med favnen fuld af spil står Annette Plougstrup-Petersen, der bor uden for Vandel. Hun kommer jævnligt i 'Futurum'.
Hun har selv fået skærpet opmærksomheden på sine egne klimavaner, som følge af projektet.
- Jeg synes, det er rigtig interessant, hvordan vi kan nedbringe mange af de her ting og få ting til at få nyt liv. Det er den vej, vi skal. Vi er allesammen nødt til at se på verden på en ny måde, i forhold til at få ting til at holde længere og få nedbragt al det forbrug, siger hun.
Kristian Bøtkjær tror på, at fordi landsbyen har været sammen om projektet, har de også været med til at skubbe hinanden i en mere klimavenlig retning.
- Jeg tror, det er lettere at få folk med, fordi man hurtigere kan nå ud til folk. Borgere imellem har lettere ved at skubbe til hinanden, fordi de kan se, hvilken retning man kan gå.
Giver lyst til at fortsætte
Derfor fortsætter tiltagene på 'Futurum', selvom projektet som Klimalandsby er slut.
- Der er så mange, der er glade for at være heroppe, og der er så mange, der benytter sig af faciliteterne. Klimalandsbyen gjorde at vi fik en større bevidsthed, men det gør også, at man har lysten til at forsætte, siger Kristian Bøtkjær.
- Så længe folk synes, det er sjovt at være med, så længe gider jeg også at gøre det, siger han.