Sand, grus og tunge godstog, der buldrer forbi.
Det har ikke været let at være plante på de gamle banearealer.
Men netop de hårde levevilkår har skabt et helt særligt miljø, som minder om små steppelandskaber. Mellem skinner og sveller i den sandede, næringsfattige jord trives sjældne planter og insekter.
Nu skal et nyt projekt sikre, at de unikke arealer bevares og ikke gror til.
- Det er jord, der aldrig har været gødet og arealer, der er blevet holdt lysåbne. Der er tørt, og så bliver der et helt andet miljø med plads til arter, der ikke findes andre steder, siger stationsansvarlig i Banedanmark Tommas Brogaard til Public Service på P1.
Efter at de gamle banearealer er blevet taget ud af drift, truer planter som gyvel og havtorn med at fortrænge tørkeelskende urter og insekter. InfraNatur, der er et samarbejde mellem Banedanmark og Miljøstyrelsen, skal sikre, at det ikke sker.
Geder skal rydde krat
Seks forskellige banearealer er med i projektet. Et af dem er Rødbyhavn Rangerterræn, som er hjemsted for blandt andet natlyssværmere og blåvinget steppegræshoppe. Al drift stoppede i 2001, og området er ikke blevet ryddet siden 2010. Derfor skygger træer og buske for de blomster og urter, der trives bedst i tørke og varme.
- Problemet for steppearterne er, at godstrafikken er stoppet. Banedanmark har ikke længere den drift, hvor der fældes og sprøjtes omkring sporene for at visne det hele ned. Nu er det hele ved at vokse til i skov, siger Philip Hahn-Petersen, der er partner i Habitats, som har udviklet plejeplanen for baneterrænerne.
Nu skal 14 geder holde havtorn og skovfyr i skak, så banearealet ikke gror til.
- Håbet er, at vi får en lysåben busksteppe, som kan være endnu rigere på biodiversitet end det godsbaneterræn, der oprindelig har været her, siger Philip Hahn-Petersen.
Andre steder skal de gamle banearealer slås ved høslæt eller afbrændes.
- Vi håber, at vi kan blive bedre til at tilpasse driften af vores arealer, så vi ikke laver biodiversiteten dårligere - gerne bedre - uden at det skal påvirke togdriften og økonomien på den lange bane. Og så ønsker vi at åbne op, hvor det kan lade sig gøre, så folk kan komme ud og opleve naturen, siger Tommas Brogaard.
Fire af arealerne åbner for offentligheden, når de er hegnet ind.
InfraNatur er finansieret af midler fra regeringen og Dansk Folkepartis Naturpakke 2016, hvor der blev afsat penge til mere bynær natur, og er et samarbejde mellem BaneDanmark og Miljøstyrelsen.