Gade vil have flere civile til Afghanistan

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil have flere af Forsvarets civilt ansatte til Afghanistan for at sætte skub i genopbygningen af landet. Det siger han til Radioavisen.

Forsvaret skal gå forrest, men det er hele det danske samfund, der skal bidrage til genopbygningen i Afghanistan, siger Søren Gade.

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil have flere af Forsvarets civilt ansatte til Afghanistan for at sætte skub i genopbygningen af landet. Det siger han til Radioavisen.

Forsvarsministeren erklærer sig enig med den nye forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, der i TV-Avisen torsdag talte for en større satsning på genopbygning i Afghanistan.

Alle skal bidrage

- Vi har utroligt mange dygtige civilt ansatte i Forsvaret, som har været udsendt. I Forsvarets Bygningstjeneste i Hjørring har vi rigtigt mange med kompetencer inden for bygge og anlæg, arkitekter, maskinmestre og andet, siger Søren Gade.

Han vil undersøge om de kunne spille en rolle i forbindelse med genopbygningen af Afghanistan, når det nu er så svært at få civile til Afghanistan, civile firmaer.

Men selv om Forsvaret går forrest, så er det hele det danske samfund, der skal bidrage til genopbygningen i Afghanistan, siger Søren Gade.