I sidste uge blev professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen frikendt af Østre Landsret i en sag om videnskabelig uredelighed. Østre Landsret gik imod en afgørelse fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), der sidste sommer havde dømt Klarlund for uredelighed.
Bente Klarlund er lettet over udfaldet af sagen, men også bekymret over, at det danske system ikke kan modstå dét, der kaldes akademisk mobning.
- Vi har et nærmest naivt forhold til akademisk mobning herhjemme, mens man internationalt er meget opmærksom på det. En af dem, der har anklaget mig, har også anklaget mange andre rundt omkring i verden, og her har jeg oplevet, at universiteter og forskningsinstitutioner stiller op med en hær af advokater, når sådan noget sker.
- Vi kan ikke organisere os ud af nid, nag og misundelse herhjemme, men det er vigtigt, at vi ikke har et statsligt organ som UVVU, der kan anvendes som et værktøj i akademisk mobning, siger Bente Klarlund til DR.
Hård tone mellem akademikere
Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har nedsat et ekspertudvalg, der skal give Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed et eftersyn.
Jens Oddershede er formand for ekspertudvalget, og selv om han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, erkender han, at akademisk mobning generelt kan være et problem.
- Der er ofte en hård tone mellem akademikere. Der jo hård konkurrence om job og midler. Hvor meget det er trængt ind i UVVU-systemet, ved jeg ikke. Det er noget af det, vi måske skal undersøge. Men det kan også være, at vi skal lave systemet om, så sager om interne stridigheder mellem forskere på et universitet kan behandles lokalt på det enkelte universitet. Man skal jo bekæmpe mobning i enhver sammenhæng - også på et universitet - og det er op til ledelsen at sikre, at der ikke opstår mobning, siger Jens Oddershede til DR.
Holdt oppe af støtteerklæring
Bente Klarlund efterlyser en hurtigere sagsbehandling, og at almindelige retsprincipper også gælder for forskere, så man ikke er dømt på forhånd. Hun havde gennem fire år mærkatet "videnskabelig uredelig" stemplet på sig, og det har kostet dyrt på både det faglige og personlige plan.
- Det at blive kaldt videnskabelig uredelig betyder noget helt andet i udlandet end her i Danmark. I USA er begrebet "dishonesty" en klar betegnelse af, at man har snydt og er en svigagtig person. Det er altså et rigtigt grimt stempel at have. Jeg bliver citeret af 3000 mennesker hvert år, og de kender mig jo ikke personligt. Så de må tro, at dét, jeg har gjort, er rigtigt grimt. Jeg har været inviteret til at holde foredrag, hvor invitationen pludselig blev trukket tilbage, og har været afskåret fra søge EU-midler i perioden, siger hun.
Undervejs i sagen fik hun opbakning fra 70 prominente sundhedsforskere, der gik på banen med en støtteerklæring.
- Deres opbakning er næsten dét, der betyder, at jeg er i live i dag. Sådan en sag her kan påvirke ens mentale velbefindende kraftigt, men de store hjerner og hjerter bakkede mig op og kunne godt se, at min sag kunne få stor betydning. For med det system, vi har nu, risikerer en hvilken som helst forsker at komme ind i møllen og blive erklæret for uredelig, siger Bente Klarlund.
"En blodtud til udvalget"
Hun glæder sig over, at afgørelsen fra Østre Landsret også er blevet kendt i udlandet.
- Inden for et halvt døgn efter afgørelsen var der to sider om sagen i det anerkendte tidsskrift Nature. Det var en ordentlig blodtud til UVVU-systemet i Danmark Men om den her sag klæber til mig personligt, er ikke så vigtigt. Hvis dét, jeg har været igennem i de sidste fire år, skal have en mening, må det aldrig ske igen, siger Bente Klarund.
Hun mener, at UVVU-systemet skal opdateres, så de begreber, der bruges, betyder det samme i Danmark som i udlandet.
- Hvis man får et uredeligheds-stempel, skal det være fordi, man har snydt. Man må ikke bruge samme betegnelse for andre sager. Hvis man virkelig har snydt og bedraget, skal der sættes hårdt ind, men man kan ikke have et system med folk, der sidder og har personlige holdninger om, hvad der er den rigtige måde at forske på. Jeg har været udsat for, at det her udvalg selv har opstillet regler og anvendt dem med tilbagevirkende kraft. Det er imod alle retsprincipper. Vi skal have retssikkerheden for forskerne ind i UVVU-systemet, siger Bente Klarlund.
UVVU bedømte i to omgange bedømt Klarlund Pedersens arbejde. I første omgang mente den videnskabelige domstol, at hun havde gjort sig skyldig i uredelighed i seks artikler. Højst usædvanligt indvilgede UVVU i at genoptage sagen, og i en ny afgørelse fra august 2014 blev resultatet ændret til, at den var gal i fire artikler. To af disse var lavet i samarbejde med den skandaliserede forsker Milena Penkowa.
Afgørelserne er nu ophævet af Østre Landsret - mens Penkowa-sagen stadig er i gang og først finder sin afgørelse i september måned.